Bekendtgørelse nr. 158 · 2003

Historisk

Bekendtgørelse om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere

Bekendtgørelse om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere

Dokumentdato: 3. mar. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En konto for konjunkturudligning må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lovens § 22 b. Det skal af kontoen fremgå, at der er tale om en konjunkturudligningskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

§ 2.§-link ↗

En konto for indkomstudligning må kun omfatte indskud, der er foretaget i henhold til lovens § 22 d. Det skal af kontoen fremgå, at der er tale om en indkomstudligningskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige henlæggelsesår, når det klart fremgår, hvilke henlæggelsesår indskuddene vedrører.

§ 3.§-link ↗

Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til Told- og Skattestyrelsen indberette de indskud på konjunkturudligningskonti og indkomstudligningskonti, der er foretaget før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver konto omfatte oplysninger om: 1) Kontonummeret, 2) kontohaverens CPR-nummer, 3) indskudsdato, 4) størrelsen af det indskudte beløb og 5) markering for kontoens betegnelse.

§ 4.§-link ↗

Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til Told- og Skattestyrelsen indberette de beløb, der er hævet på konjunktur~udligningskonti og indkomstudligningskonti før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen efter § 3.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indberetninger skal for hver konto omfatte oplysninger om: 1) Kontonummeret, 2) kontohaverens CPR-nummer, 3) hævedatoer, 4) størrelsen af hvert enkelt beløb og 5) markering for kontoens betegnelse.

§ 5.§-link ↗

De i §§ 3-4 nævnte indberetninger indgives på edb-medium. Vilkårene herfor fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne kan dog i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Indberetningerne må ikke omfatte rentetilskrivninger eller renter, der er hævet efter lovens § 22 b, stk. 10 eller § 22 d, stk. 2, jf. § 22 b, stk. 10.

§ 6.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2. Indberetningerne efter §§ 3-4 skal for så vidt angår indkomstudligningsordningen første gang ske senest den 15. oktober 2003.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 1994 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen ophæves.