Ændringsbekendtgørelse nr. 79 · 2003

Historisk

Receptbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter

Dokumentdato: 5. feb. 2003Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter § 1 I bekendtgørelse nr. 738 af 2. september 2002 om recepter, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. En recept kan af den ordinerende læge anvendes til at meddele apoteket, at et af lægen tidligere ordineret lægemiddel, der dosisdispenseres, skal seponeres.« 2. § 7 affattes således: » § 7. En recept på et lægemiddel, hvortil der er udstedt markedsføringstilladelse, skal indeholde lægemidlets navn, lægemiddelform, styrke (hvis lægemidlet findes i flere styrker) og mængde. Styrke og mængde skal anføres entydigt og på en sådan måde, at ændringer ikke kan foretages. Receptudstederen kan ved at understrege mængden tilkendegive, at denne ikke må fraviges, jf. § 30. Stk. 2. En recept på et lægemiddel, som skal dosisdispenseres, skal indeholde de i § 7, stk. 1, 1. pkt. nævnte oplysninger og påtegningen »dosisdispensering«. Mængden kan angives som en tidsperiode på højest 2 år, hvori der løbende skal dosisdispenseres. Har receptudstederen anført »kopi ønskes«, skal apoteket fremsende kopi af doseringskort til receptudstederen. Stk. 3. Skal udlevering af et lægemiddel der bliver dosisdispenseret, bringes til ophør, skal recepten indeholde de i § 7, stk. 1, 1. pkt. nævnte oplysninger og påtegningen »seponeres«. Med mindre andet er anført på recepten, effektueres seponeringen med virkning fra først kommende udlevering. Stk. 4. En recept på et magistrelt lægemiddel skal angive lægemidlets sammensætning, eventuelle fremstillingsforskrifter samt mængde. Mængden skal anføres entydigt og på en sådan måde, at ændringer ikke kan foretages.« 3. § 8 affattes således: » § 8. En recept skal indeholde oplysning om indikationen, doseringen og eventuel relevant anvendelsesmåde. Doseringen angives med pr. gang og antal gange pr. tidsenhed (dag, døgn, ugedage, måned e.l.). Anvisningen på recepten skal være let forståelig. Stk. 2. Ordineres et lægemiddel i en ikke sædvanlig dosis, skal dosis understreges eller angives med både tal og bogstaver. Ordineres et lægemiddel til en ikke sædvanlig anvendelse, skal anvendelsen understreges. Stk. 3. Receptudstederen kan udlevere en skriftlig doseringsvejledning i stedet for at anføre doseringen på recepten. På recepten anføres i så fald: »Dosering efter skriftlig anvisning«. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for recepter til eget brug, til brug i praksis, eller til videreudlevering samt for recepter, hvorefter udlevering af et lægemiddel, der dosisdispenseres, skal bringes til ophør.« 4. I § 3, stk. 1, pkt. 1, efter »ordineres til« indsættes »eller seponeres fra« 5. § 33, nr. 2, affattes således: »2) Udleveret eller seponeret lægemiddel« 6. § 33, nr. 3, affattes således: »3) Udleveret eller seponeret mængde« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2003. Lægemiddelstyrelsen, den 5. februar 2003 Jytte Lyngvig /Anne-Marie Vangsted