§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse omfatter regler om tilvirkning og sammensætning samt visse supplerende regler om mærkning af mælkeprodukter.
§ 2.§-link ↗
Ved fløde forstås i denne bekendtgørelse: Det mælkeprodukt, der fremkommer ved separering af fedtdelen i mejerimælk, og som indeholder mindst 8 pct. fedt i en emulsion af typen fedt-i-vand.
Stk. 2. Ved homogenisering forstås i denne bekendtgørelse: Mekanisk (fysisk) behandling af mælk, hvorved fedtkuglerne findeles og danner en ensartet og stabil emulsion med ophævet eller næsten ophævet flødestigningsevne.
Stk. 3. Ved kærning forstås i denne bekendtgørelse: Mekanisk behandling af syrnet eller usyrnet mejerimælk i kærne eller anden lignende mekanisk behandling.
Stk. 4. Ved proteinindhold forstås i denne bekendtgørelse: Mælkens proteinindhold i vægtprocenter, som måles ved at multiplicere mælkens samlede nitrogenindhold udtrykt i vægtprocenter med 6,38. Tilvirkning, mærkning, m.v.
§ 3.§-link ↗
De i kap. 3-9 for fedt, fedtfrit mælketørstof, mælketørstof m.v. anførte procenter er vægtprocenter.
Stk. 2. Såfremt der ved tilvirkningen er anvendt anden mælketype end komælk (bovin) skal mælketypen anføres i varens mærkning. Hvis der i en vare indgår flere mælketyper skal det procentuelle indhold af de enkelte mælketyper, herunder også komælk, anføres i varens mærkning.
Stk. 3. Ved tilvirkning af et mælkeprodukt kan anvendes gelatine og stivelser eller andre fødevarer, herunder andre mælkeprodukter med teknologisk effekt, såfremt produktet ikke ændrer karakter af et mælkeprodukt.
Stk. 4. Oste og osteprodukter, herunder færdigpakkede oste, skal mærkes med det totale indhold af fedt. Angivelsen skal anføres i procent som en del af varebetegnelsen eller i umiddelbar forbindelse hermed. Indholdet skal angives som det gennemsnitlige indhold af fedt i varen, jf. bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.
§ 4.§-link ↗
Ved ost forstås i denne bekendtgørelse: Det modnede eller umodnede (friske), mælkeprodukt, der tilvirkes med eller uden skorpe, og i hvilket forholdet mellem valleprotein og kasein ikke overskrider mængdeforholdet i mælk (1:3), og som er opnået 1) ved hel eller delvis koagulering af mælkeprotein i mælk, skummetmælk, fedtstandardiseret mælk, fløde og kærnemælk eller en kombination heraf ved hjælp af løbe eller andre egnede koaguleringsmidler og med eller uden afdræning af valle, eller 2) ved en fremstillingsteknik, der omfatter hel eller delvis koagulering af mælkeprotein i mejerimælk og andre mælkeprodukter, som giver et slutprodukt, der har lignende fysiske, kemiske og sensoriske karakteristika som produktet fremstillet som anført under nr.1. Tilvirkning, mærkning m.m.
§ 5.§-link ↗
Mejerimælk, der anvendes til tilvirkning af ost, kan, hvor dette er teknologisk begrundet, fremstilles ved tilsætning af vandfri smørolie, der har undergået separat varmebehandling.
§ 6.§-link ↗
Ost skal betegnes efter konsistens og modning, jf. stk. 2 og 3, eller med et karakteristiknavn, jf. § 8 stk. 1.
Stk. 2. Konsistensen af ost skal betegnes, med én af følgende betegnelser 1) ”Ekstra hård”, når der er mindre end 51 pct. vand i den fedtfri ostemasse . 2) ”Hård”, når der er mere end 49 pct. og højst 56 pct. vand i den fedtfri ostemasse. 3) ”Fast”, når der er mere end 54 pct. og højst 69 pct. vand i den fedtfri ostemasse. 4) ”Blød”, når der er over 67 pct. vand i den fedtfri ostemasse.
Stk. 3. Modning af ost skal betegnes, 1) ”Umodnet ost” eller ”frisk ost”, når osten ikke skal modnes efter fremstillingen. 2) ”Modnet ost” eller ”ost”, når osten i formet stand har været lagret i tilstrækkelig tid, ved passende temperaturer og under sådanne forhold, at der opnås de biokemiske og fysiske karakteristiske egenskaber, der karakteriserer den pågældende ost. 3) ”Skimmelmodnet ost”, når der i ostens modning indgår skimmelkulturer, og når osten i formet stand har udviklet synlig skimmelvækst i ostens indre og/eller på ostens overflade. Afhængigt af den udviklede skimmelart, kan i stedet anvendes betegnelserne ”blåskimmel ost”, ”hvidskimmel ost” eller ”blå – og hvidskimmel ost”.
Stk. 4. Ost nedlagt i lage skal betegnes som angivet i stk. 2 og 3, jf. dog § 8, stk.1, suppleret med angivelse af arten af den lage, osten er nedlagt i.
Stk. 5. Betegnelsen ”umodnet blød ost” og ”frisk blød ost” kan erstattes af betegnelser, som 1) ”Frisk ost”. 2) ”Kvark”, når ostemassen er homogen. ”Kvark med kommen” kan betegnes ”knapost”. 3) ”Hytteost” eller ”cottage cheese”, når ostemassen har større eller mindre ostekorn. 4) ”Rygeost”, når osten har været underkastet røgning. 5) ”Flødeost”, når osten indeholder mindst 60 pct. fedt i tørstof.
§ 7.§-link ↗
Ud over den i § 3, stk. 4, anførte mærkning med det totale indhold af fedt i oste eller osteprodukter, kan som supplerende mærkning anføres varens indhold af procent fedt i tørstof således ”pct. fedt i tørstof” eller ”x +”. Fedtindholdet kan endvidere supplerende anføres, som 1) ”Ekstra fuldfed”, når der er mindst 60 pct. fedt i tørstof. 2) ”Fuldfed”, når der er mindst 45 pct. fedt i tørstof. 3) ”Middelfed”, når der er mindst 30 pct. fedt i tørstof. 4) ”Mager”, når der er mindst 10 pct. fedt i tørstof. 5) ”Ekstra mager” eller ”skummetmælksost”, når der er under 10 pct. fedt i tørstof.
§ 8.§-link ↗
Såfremt en ost opfylder betingelserne for anvendelse af et karakteristiknavn, jf. bilag 4, kan det pågældende karakteristiknavn, med undtagelse af karakteristiknavnet ”Dansk Ricotta”, anføres i stedet for de i § 6, stk. 2, 3 og 4 anførte betegnelser.
Stk. 2. De i bilag 4 anførte betegnelser for Dansk Fontina (nr. 18), Dansk Grana (nr. 22), Dansk Mynster (nr. 34) og Dansk Muenster (nr. 35) må kun anvendes på oste, som udføres til tredjelande.
Stk. 3. Ost, der er udskåret, strimlet, revet eller granuleret, kan benævnes med navnet på en af de i bilag 4 anførte ostesortsnavne, såfremt varen er tilvirket af ost, der opfylder den i bilag 4 anførte ostekarakteristik.
Stk. 4. For ostens alder, jf. bilag 4, lægges mejeriindberetningsugen til grund. En mejeriindberetningsuge regnes fra mandag til søndag. Som uge 1 i et år betegnes den uge, der indeholder den første torsdag i januar måned.
Stk. 5. Undtaget fra aldersbestemmelserne, som angivet under hver af ostene i bilag 4, er 1) Oste, der anvendes til tilvirkning af smelteost eller ostepulver i Danmark og andre EU-lande. 2) Oste, for hvilke der er fastsat en minimumsalder, og som afsendes fra tilvirkningsvirksomheden til viderebehandling eller oplagring i anden virksomhed, forinden de har opnået denne alder. Disse oste må ikke udleveres fra denne anden virksomhed forinden ostene har opnået den fastsatte minimumsalder.
§ 9.§-link ↗
Ved valleost eller myseost forstås i denne bekendtgørelse: Osteprodukt fremstillet ved koncentrering af valle med eller uden tilsætning af mælk eller mælkefedt.
Stk. 2. Ved valleproteinost forstås i denne bekendtgørelse: Osteprodukt fremstillet helt eller delvis ved koagulering eller fældning af valle eller blandinger af valle og mælk, hvilket forholdet mellem valleprotein og kasein overskrider det, der findes i mælk (1:3).
Stk. 3. Ved smelteost forstås i denne bekendtgørelse: Mælkeprodukt fremstillet af ost, med eller uden tilsætning af andre mælkeprodukter, mælkebestanddele og vand, som blandes, smeltes og emulgeres ved brug af smeltesalte og eventuelt emulgeringsmidler.
Stk. 4. Ved ostepulver forstås i denne bekendtgørelse: Mælkeprodukt fremstillet ved tørring af smeltet ost eventuelt med tilsætning af andre mælkeprodukter eller -bestanddele. Tilvirkning, mærkning m.m.
§ 10.§-link ↗
Ved tilvirkning af smelteost og ostepulver skal den største enkeltingrediens, bortset fra vand, bestå af ost.
Stk. 2. Ved produktion af smelteost må anvendelse af smeltesalte eller emulgerende midler kun være begrundet i det teknologiske behov, der opstår ved smeltning af ost eller ostemasse.
Stk. 3. Smelteost kan kun betegnes ”flødesmelteost”, når produktets indhold af fedt i tørstof er mindst 60 pct., og ”smøreost”, når produktet er smørbart.
Stk. 4. I betegnelsen af en smelteost må kun indgå et karakteristiknavn for en ostesort, jf. bilag 4, såfremt mindst 75 pct. af den til tilvirkningen anvendte ost opfylder karakteristikken for den anførte ostesort.
Stk. 5. Smelteost bestemt for udførsel til tredjelande skal opfylde de i bilag 5 anførte supplerende krav til egenskaber for smelteost.
Stk. 6. Valleproteinost, der opfylder den i bilag 4, nr. 4 anførte karakteristik, kan betegnes ”Dansk Ricotta”.
§ 11.§-link ↗
Smør, der opfylder den i bilag 6 nævnte karakteristik, kan betegnes ”smør af første kvalitet”.
Stk. 2. Koncentrerede mælkefedtprodukter, hvor indholdet af vand og fedtfri mælketørstof er nedbragt til et minimum kan betegnes ”smørolie”, ”vandfrit mælkefedt” eller ”vandfri smørolie”.
§ 12.§-link ↗
Ved delvis inddampet mælk forstås i denne bekendtgørelse: Det flydende, sukrede eller usukrede mælkeprodukt, som fremkommer umiddelbart ved delvis fjernelse af vand fra mælk, fra helt eller delvis skummet mælk eller fra en blanding af disse produkter, eventuelt tilsat fløde eller helt inddampet mælk eller begge dele, idet dog tilsætning af helt inddampet mælk ikke må overstige 25% af det samlede tørstofindhold i det færdige produkt.
Stk. 2. Ved helt inddampet mælk forstås i denne bekendtgørelse: Det mælkeprodukt i pulverform, som fremkommer umiddelbart ved fjernelse af vand fra mælk, fra helt eller delvis skummet mælk, fra fløde eller fra en blanding af disse produkter, og hvis vandindhold udgør 5 vægtprocent eller derunder.
Stk. 3. Ved mælkekonservesprodukter forstås i denne bekendtgørelse: Mælkeprodukter, hvori det naturlige mængdeforhold mellem mælkens fedtfrie bestanddele er ændret, eller hvor fremstillingsteknikken afviger fra de i stk. 1 og 2 anførte produkter, og som er gjort langtidsholdbare ved hel eller delvis fjernelse af vand. Tilvirkning, mærkning m.m.
§ 13.§-link ↗
De i bilag 1 anførte varebetegnelser er forbeholdt de deri anførte produkter og skal i handelen benyttes som betegnelse herfor. Dog kan de i bilag 1 under nr. 1, litra a og nr. 2, litra a nævnte produkter betegnes henholdsvis ”kondenseret kaffefløde” og ”flødepulver”.
Stk. 2. Delvis og helt inddampet mælk må kun tilvirkes i de produkttyper, der er nævnt i bilag 1, og med de heri anførte krav til sammensætningen.
§ 14.§-link ↗
Det til sukret kondenseret mælk anvendte sukker skal være sakkarose (halvhvidt sukker, hvidt sukker eller raffineret hvidt sukker). Det er tilladt at tilsætte yderligere laktose i en mængde på indtil 0,03 vægtprocenter af det færdige produkt.
Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan, jf. § 20 i bekendtgørelse om tilsætningsstoffer i fødevarer, meddele tilladelse til tilsætning af vitaminer til de i § 12, stk. 1-3 definerede produkter.
§ 15.§-link ↗
Mælkepulver fremstillet af syrnet eller usyrnet (sød) kærnemælk og med indhold af mindst 1,5 pct. og højst 15 pct. mælkefedt betegnes ”kærnemælkspulver”. Kærnemælkspulver fremstillet af usyrnet kærnemælk skal mærkes med oplysning om, at produktet er fremstillet af usyrnet (sød) kærnemælk.
§ 16.§-link ↗
I mærkningen af de i bilag 1 anførte produkter skal mælkens fedtindhold udtrykt i vægtprocent af det færdige produkt angives, som en del af eller i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen. Dette gælder dog ikke kondenseret skummetmælk og sukret kondenseret skummetmælk samt skummetmælkspulver. For usukret delvis inddampet mælk skal det procentvise indhold af fedtfrit mælketørstof angives som en del af eller i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen.
Stk. 2. Mærkningen af færdigpakket helt inddampet mælk skal indeholde anvisning om opløsnings- eller rekonstitueringsmåden, herunder angivelse af fedtindholdet i det således opløste eller rekonstituerede produkt.
Stk. 3. Det skal af mærkningen af færdigpakket helt inddampet mælk fremgå, at produktet ”ikke er bestemt til ernæring for spædbørn under 12 måneder”.
Stk. 4. For produkter pakket i enheder på under 20 g og som pakkes i en yderemballage skal de i stk. 1 og 2 anførte mærkninger, bortset fra varebetegnelsen, kun anføres på yderemballagen.
Stk. 5. Pulver, som er produceret ved tørring af valle, skal betegnes ”vallepulver”.
Stk. 6. Betegnelsen af produkter, som er tilsat licitin, skal suppleres med angivelsen ”øjeblikkelig opløselig (instant)”.
§ 17.§-link ↗
Ved kaseiner forstås i denne bekendtgørelse: Et mælkeprodukt, der mængdemæssigt er det vigtigste proteinstof i mælk, og som fremstilles af skummetmælk ved udfældning med syre, mikrobiel syrning, løbeenzymer, herunder valle eller andre mælkekoagulerende enzymer, og som i vasket og tørret form er fast og uopløseligt i vand.
Stk. 2. Ved kaseinater forstås i denne bekendtgørelse: Mælkeprodukter i pulverform, der fremstilles af kaseiner med neutraliserende stoffer og efterfølgende tørring til pulver. Tilvirkning, mærkning m.m.
§ 18.§-link ↗
Syre- og løbekasein samt kaseinater til konsum må tilvirkes i de i bilag 2 anførte produkttyper og krav til sammensætningen.
Stk. 2. Emballager, beholdere og etiketter til kasein og kaseinater til konsum, som ikke er bestemt til den endelige forbruger, skal være mærket med 1) produktbetegnelser, jf. § 17, og for kaseinater tillige kationens eller kationens art, 2) nettomængde udtrykt i masseenheder, 3) navn eller firmanavn samt adresse på producenten, emballeringsvirksomheden eller en inden for Den Europæiske Union etableret forhandler, og 4) navnet på oprindelsesland for produkter indført fra tredjelande.
Stk. 3. Blandinger af kasein og kaseinater til konsum, der markedsføres i blandinger, skal mærkes med angivelsen »blanding af ...« efterfulgt af betegnelserne for de forskellige produkter, som blandingen består af efter aftagende vægt.
Stk. 4. Blandinger af kaseinater til konsum skal mærkes med angivelse af 1) kationens/kationernes art, og 2) proteinindholdet.
Stk. 5. De i stk. 2, nr. 2-4 og stk. 3 omhandlede angivelser skal i det mindste angives i et ledsagedokument.
§ 19.§-link ↗
Ved ikke syrnede konsummælksprodukter (milkshake, kakaomælk, chokolademælk, m.v.) forstås i denne bekendtgørelse: Flydende mælkeprodukter fremstillet af mejerimælk. Tilvirkning, mærkning m.m.
§ 20.§-link ↗
Tilsætning af mineralsalte eller vitaminer til mælk som anført i artikel 3, stk. 2, litra b, i forordning nr. 2597/97/EØF af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk er forbudt.
§ 21.§-link ↗
Sødmælk, letmælk og skummemælk, der har været underkastet homogenisering, skal mærkes med oplysning herom.
Stk. 2. Ikke syrnede konsummælksprodukter, der er tilsat kakao kan betegnes ”kakaomælk” eller ”cacaomælk”, og dersom produktet er steriliseret kan det betegnes ”chokolademælk”.
§ 22.§-link ↗
Ikke syrnedekonsummælksprodukter med over 8 pct. fedt skal betegnes ”fløde x pct.”, hvor ”x pct.” angiver minimumsindholdet af mælkefedt i varen. Fløde med 38 pct. fedt kan tillige betegnes piskefløde.
§ 24.§-link ↗
Syrnet konsummælksprodukt skal betegnes ”syrnet mælk” dersom produktet indeholder under 8 pct. fedt, og ”syrnet fløde” dersom produktet indeholder mindst 8 pct. fedt, jf. dog § 25. § 25. Syrnet mælk kan kun betegnes ”tykmælk”, såfremt produktet indeholder mindst 3,5 pct. fedt.
Stk. 2. Syrnet fløde kan kun betegnes ”creme fraiche”, såfremt produktet indeholder mindst 18 pct. fedt.
Stk. 3. Et konsummælksprodukter, der er syrnet med de nedenfor anførte kulturer m.v., kan kun, såfremt de anførte mikroorganismer ved holdbarhedsfristens udløb fortsat er til stede i de bilag 3 anførte mængder, betegnes, som 1) Yoghurt: Symbiotiske kulturer af Streptococcus thermophilus og Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus. 2) Acidophilus; Kulturer af Lactobacillius acidophilus. 3) Acidophilus-Bifido: Kulturer af Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium subsp. 4) Kefir: Kefirsvampe (laktose forgærende gærsvampe som Kluveromyces marxianus og ikke-laktose forgærende gærsvampe som Saccharomyces cerevisae og Saccharomyces exiguus). Lactobacillus kefir, samt arter af Leuconostoc, Lactococcus og Acetobacter.
Stk. 4. Et konsummælksprodukter kan kun betegnes ”kærnemælk”, såfremt det er syrnet med kulturer af mælkesyrebakterier og har undergået den i § 2 stk. 3 anførte behandling samt har den i bilag 3 anførte sammensætning.
Stk. 5. Betegnelsen kærnemælk kan kun suppleres med ordet ”gammeldags”, dersom produktet hidrører fra den traditionelle kærningsproces ved fremstilling af smør af syrnet mælk eller syrnet fløde.
Stk. 6. Syrnede konsummælksprodukter med mindst 5,6 pct. mælkeprotein kan kun betegnes ”ymer”, ”letmælksymer” og ”skummetmælksprodukter”, dersom produkter indeholder henholdsvis mindst 3,5 pct., 1,5-1,8 pct. og højst 0,5 pct. mælkefedt.
Stk. 7. Syrnede konsummælksprodukter, der varmebehandles efter syrningen, skal betegnes ”syrnet mælkeprodukt” suppleret med angivelsen ”varmebehandlet efter syrningen”.
§ 26.§-link ↗
Syrnede konsummælksprodukter skal have den i bilag 3 anførte sammensætning, og det procentuelle fedtindhold i produktet skal anføres i betegnelsen af produktet.
Stk. 2. Det procentuelle fedtindhold for syrnet sødmælk, syrnet letmælk eller syrnet skummetmælk skal ikke anføres i betegnelsen af produktet, såfremt fedtindholdet er i overensstemmelse med de, i Rådets forordning Nr. 2597/97 af 18. december 1997 om supplerende regler for den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk, fastsatte krav til produkternes fedtindhold.
Stk. 3. Det procentuelle fedtindhold skal ikke angives i betegnelsen for kærnemælk, tykmælk, ymer, letmælksymer (ylette) eller skummetmælksymer.
§ 27.§-link ↗
Fødevareregionerne udsteder sundhedscertifikater m.v. til brug ved eksport af mælk og mælkeprodukter.
§ 28.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3 stk. 2-4, §§ 5-7, § 8 stk. 1-3 og stk. 5 nr. 2, § 10, § 11 stk. 1, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-16, § 18, § 20, § 21, stk. 1, § 22, §§ 24-25, § 26, stk. 1, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 14, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med fortsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Overtrædelser af de kvalitetsnormer, der er fastsat i Rådets forordning nr. 2991/94/EØF af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer, Kommissionens forordning nr. 577/97/EØF af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2991/94/EØF om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning nr. 1898/87/EØF om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning og i Rådets forordning nr. 2597/97/EØF af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk samt af mærkningsforskrifterne, der er fastsat i Rådets forordning nr. 1898/87/EØF af 2. juni 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning, straffes med bøde i henhold til § 23, stk. 5, og § 27 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
§ 29.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. januar 2003, bortset fra kapitel 6, der træder i kraft den 17. juli 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og margarine m.v. Bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 6 forbliver dog i kraft indtil den 16. juli 2003.
Stk. 3. Produkter som er fremstillet og mærket i overensstemmelse med kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og margarine kan kun markedsføres til og med den 17. juli 2004. Produkterne kan dog markedsføres indtil lagrene er opbrugt, såfremt de forinden den 17. juli 2004, er mærket i overensstemmelse med kap. 6 i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og margarine m.v,