Ændringsbekendtgørelse nr. 1181 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92\n(Særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92\n(Særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister)

Dokumentdato: 17. dec. 2002Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92 (Særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) § 1 I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92, som ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 1999, bekendtgørelse nr. 856 af 25. november 1999 og bekendtgørelse nr. 482 af 19. juni 2002, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) medregnes arbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af socialministeren om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 2. § 7, stk. 3, nr. 1, affattes således: » 1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløbet samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) medregnes arbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af socialministeren om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003. Socialministeriet, den 17. december 2002 Henriette Kjær /Vibeke Køie