Ændringsbekendtgørelse nr. 1111 · 2002

Historisk

yj-ordningen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere

Dokumentdato: 13. dec. 2002Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere § 1 I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1144 af 21. december 1999, bekendtgørelse nr. 605 af 26. juni 2000 og bekendtgørelse nr. 1106 af 20. december 2001, foretages følgende ændring: 1. Bilaget affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 13. december 2002 Mariann Fischer Boel /Søren Sørensen Bilag 1 » Aftale Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 30. november 2002 indgået aftale med DLR Kredit A/S, Nykredit A/S, Realkredit Danmark A/S og Nordea Kredit Realkreditaktieselskab med følgende indhold: § 1. Realkreditinstituttet forpligter sig til mod statsgaranti af yde suppleringslån og konverteringslån efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. § 2. Administrationsbidraget for suppleringslån ansøgt efter den 31. december 2002 udgør maksimalt 0,38 pct. p.a. af lånets obligationshovedstol. Administrationsbidraget for suppleringslån ansøgt efter den 31. december 2001, men inden den 1. januar 2003, udgør maksimalt 0, 35 pct. p.a. af lånets obligationshovedstol. Administrationsbidraget for suppleringslån ansøgt inden den 1. januar 2002 udgør maksimalt 0,27 pct. af lånets obligationshovedstol. Administrationsbidraget for konverteringslån ydet efter bekendtgørelsens kapitel 8 A kan ikke overstige administrationsbidraget på det lån, der konverteres, jf. bekendtgørelsens § 19 a, stk. 5. § 3. Realkreditinstituttet kan opkræve gebyrer svarende til, hvad der gælder for realkreditinstituttets øvrige lån. § 4. Lån, for hvilke der er ydet statsgaranti, forfalder i henhold til gældende bestemmelser i lov og bekendtgørelse, men kan derudover ikke opsiges af kreditor. § 5. Aftaleparterne indgår en administrationsaftale om lån, tilbagerykning, relaksation, konvertering af lån etc., indløsning og administration af nødlidende panter, dækning af tab omfattet af statsgarantien m.v. Administrationsaftalen vil være en integreret del af nærværende aftale. § 6. Aftalen løber til udgangen af 2004.«.