Bekendtgørelse nr. 652 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union

Bekendtgørelse om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union

Dokumentdato: 30. jul. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ordregivere skal overholde bestemmelserne i Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Stk. 2. Ved Forsyningsvirksomhedsdirektivet forstås Rådets direktiv nr. 93/38/EØF om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/4/EF af 16. februar 1998 og Kommissionens direktiv nr. 2001/78/EF af 13. september 2001 om anvendelse af standardformularer ved offentliggørelse af bekendtgørelser om offentlige kontrakter. Stk. 3. Forsyningsvirksomhedsdirektivet er medtaget som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

Såfremt Europa-Kommissionen meddeler tilladelse til, at ordregivere, der udnytter geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan anvende de i artikel 3 i Forsyningsvirksomhedsdirektivet fastsatte udbudsprocedurer, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte, at Forsyningsvirksomhedsdirektivet bortset fra artikel 3 ikke finder anvendelse for disse ordregivere.

§ 3.§-link ↗

Bud skal afgives enten skriftligt direkte eller pr. brev eller på andre måder, der sikrer: 1) at hvert bud indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere det, 2) at buddenes fortrolighed bevares indtil vurderingen, 3) at disse bud af hensyn til det retlige bevis om nødvendigt snarest bekræftes skriftligt eller ved fremsendelse af en bekræftet genpart samt 4) at buddene først åbnes efter udløbet af modtagelsesfristen.

§ 4.§-link ↗

Ordregivere, der udbyder bygge- og anlægsopgaver efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet og som er omfattet af lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), skal sikre: 1) at tilbudene skal åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt, jf. § 7 i tilbudsloven, 2) at de bydende er berettiget til at være tilstede ved åbningen af tilbudene og til at blive bekendt med budsummer og eventuelle forbehold, jf. § 7 i tilbudsloven, og 3) at der gælder en vedståelsesfrist på 40 arbejdsdage, med mindre andet er angivet i udbudsbetingelserne, jf. § 5, stk. 3 i tilbudsloven.

§ 5.§-link ↗

Med bøde straffes den, der som ordregiver overtræder bestemmelserne i Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.§-link ↗

»ECU« erstattes med »euro« i forholdet 1 ECU til 1 euro.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002 og har virkning for ordrer og arbejder, der udbydes efter dette tidspunkt. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 787 af 5. november 1998 om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union og bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1999 om udbud af bygge- og anlægsarbejder inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union.