§ 1.§-link ↗
Havnebestyrelsen eller den for havnen ansvarlige skal hvert 3. år udarbejde en plan for modtagelse og håndtering af affald fra skibe (affaldsplaner), jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 631 af 27. juni 2000 om modtageordninger for affald fra skibe, samt om skibes aflevering af affald. Havne og virksomheder, jf. § 1, stk. 3 i den i 1. pkt. nævnte bekendtgørelse, kan i fællesskab udarbejde affaldsplaner. Stk. 2. Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til og opfylde kravspecifikationerne i bilag 1. Stk. 3. Affaldsplanen skal indsendes til og godkendes af Miljøstyrelsen. Affaldsplanen skal første gang indsendes senest den 15. november 2002. Stk. 4. Havnebestyrelsen eller den for havnen ansvarlige skal efterfølgende ajourføre affaldsplanen, når der sker væsentlige ændringer i havnens drift. Den ajourførte plan skal indsendes til og godkendes af Miljøstyrelsen.
§ 2.§-link ↗
Havnebestyrelsen eller den for havnen ansvarlige må ikke træffe endelig afgørelse om affaldsplanen, før de relevante parter herunder især havnens beliggenhedskommune og de i stk. 2 nævnte repræsentanter for havnebrugerne har haft lejlighed til at udtale sig om et forslag til affaldsplan. Stk. 2. Følgende repræsentanter for havnebrugerne skal altid have tilsendt forslag til affaldsplan : 1) Lystbådehavne: Dansk Sejlunion. 2) Erhvervshavne: Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Dansk Transport og Logistik, Danmarks Skibsmæglerforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, samt Bilfærgernes Rederiforening. 3) Fiskerihavne: Danmarks Fiskeriforening. Stk. 3. De i stk. 1, jf. stk. 2 nævnte relevante parter skal have en frist fra modtagelsen af forslaget på mindst 3 til 6 uger til at kommentere forslaget til affaldsplan.
§ 3.§-link ↗
Havnebestyrelsen eller den for havnen ansvarlige skal informere alle havnens brugere om de i bilag 1, B nævnte oplysninger.
§ 4.§-link ↗
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne fastsat i denne bekendtgørelse overholdes.
§ 5.§-link ↗
Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 6.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den 1) der undlader at udarbejde affaldsplan, efter § 1, stk. 1 og 2, 2) der undlader at indsende rettidigt en affaldsplan, til Miljøstyrelsen efter § 1, stk. 3 og 4, 3) der ikke ajourfører affaldsplanen efter § 1, stk. 4, 4) der underlader at informere efter § 3. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. juli 2002.