Bekendtgørelse nr. 552 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Dokumentdato: 2. jul. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter hydrofluorkulbrinter (HFC-er), perfluorkulbrinter (PFC-er) og svovlhexafluorid (SF6).

§ 2.§-link ↗

Import, salg og anvendelse af nye produkter indeholdende de omfattede drivhusgasser er forbudt efter 1. januar 2006. Stk. 2. Uanset den i stk. 1 anførte dato er import, salg og anvendelse af nye produkter, som er anført i bilag 1, og som indeholder de nævnte drivhusgasser, forbudt efter de i bilaget fastsatte datoer.

§ 3.§-link ↗

Import, salg og anvendelse af de omfattede drivhusgasser nye og genvundne - er forbudt efter 1. januar 2006. Stk. 2. Uanset den i stk. 1 anførte dato er import, salg og anvendelse for de anvendelser, som er anført i bilag 2 af de angivne stoffer, forbudt efter de i bilaget fastsatte datoer. Stk. 3. Industriel anvendelse af de anførte drivhusgasser er ikke omfattet af bekendtgørelsen, bortset fra de industrielle anvendelser, der er nævnt i bilag 2. Ved industriel anvendelse forstås anvendelse til produktion af en vare, hvor drivhusgassen ikke findes i det færdige produkt.

§ 4.§-link ↗

Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens kap. 10. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges. Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 5.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bekendtgørelsens §§ 2 og 3. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2002 og ophæves automatisk den 1. januar 2011, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet.