Bekendtgørelse nr. 469 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om hjemmesygepleje

Bekendtgørelse om hjemmesygepleje

Dokumentdato: 16. jun. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den kommunale hjemmesygepleje omfatter personer, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægehenvisning. Stk. 2. Udgifter til hjemmesygepleje, der efter § 5, stk. 2, i lov om hjemmesygeplejerskeordninger er omfattet af grundtakstfinansiering, jf. §§ 131 a, 131 c og 131 d i lov om social service afholdes af den kommune, som i øvrigt afholder de kommunale udgifter efter disse bestemmelser. Stk. 3 . Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne til de ydelser efter lov om hjemmesygeplejeordninger, der er omfattet af grundtakstfinansiering, jf. § 5, stk. 2, i lov om hjemmesygeplejerskeordninger, skal opgøres.

§ 2.§-link ↗

Hjemmesygeplejen skal efter nærmere retningslinier fastsat af Sundhedsstyrelsen omfatte: 1) Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov. 2) Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor. Stk. 2. Afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 3.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen både anvender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaverne.

§ 4.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens nærmere retningslinier.

§ 5.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier herfor.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 198 af 17. maj 1979 om hjemmesygeplejerskeordninger.