Bekendtgørelse nr. 192 · 2002

Historisk

Undtagelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer

Dokumentdato: 2. apr. 2002Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Forbrugerartikel En genstand, anordning eller apparat, hvor der er indbygget eller tilsat radioaktivt stof, og som markedsføres med henblik på salg til private forbrugere. 2) Frigivelsesniveau Niveau som benyttes til at angive, hvornår et radioaktivt stof i praksis kan frigives som ikke-radioaktivt. Frigivelsesniveauer fastsættes af Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) og udtrykkes i aktivitetskoncentration og/eller samlet aktivitet af et radioaktivt stof. 3) Radioaktivitetsloven Lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer som ændret ved lov nr. 369 af 6. juni 1991. 4) Radioaktivt stof Radioaktivt stof eller et materiale, som indeholder radioaktive stoffer. 5) Undtagelsesniveau Niveau som benyttes til at angive, hvornår et radioaktivt stof er undtaget fra det generelle krav om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Undtagelsesniveauer udtrykkes i aktivitetskoncentration af et radioaktivt stof.

§ 2.§-link ↗

Forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved fremstilling af fødevarer, legetøj, prydgenstande og kosmetik eller import og eksport af sådanne produkter er ikke tilladt uanset aktivitetsmængde.

§ 3.§-link ↗

Forsætlig indgift af radioaktive stoffer i personer kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven.

§ 4.§-link ↗

Forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved fremstilling af lægemidler samt import og eksport af sådanne produkter kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven.

§ 5.§-link ↗

Forsætlig tilsætning af radioaktive stoffer ved fremstilling m.v. af forbrugerartikler samt import og eksport af disse kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan dog fastsætte regler om, at forbrugerartikler, der er typegodkendt af Sundhedsstyrelsen, kan bruges på nærmere angivne vilkår uden tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

§ 6.§-link ↗

Materialer, der har et indhold af naturligt forekommende radionuklider, som overstiger det i bilag 1 angivne undtagelsesniveau, må ikke markedsføres som byggematerialer, før der er fremsendt en dosisvurdering af den påtænkte anvendelse til Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen på denne baggrund har godkendt den påtænkte anvendelse som byggemateriale. Stk. 2. Byggematerialer, der tidligere har været vurderet af Sundhedsstyrelsen, f.eks. beton og teglsten, hvori dansk sand, grus, ler, kalksten og kridt indgår som hovedbestanddel, er undtaget fra bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan stille krav om, at der for et materiale, som markedsføres som byggemateriale, fremlægges resultat af en kontrolmåling for indholdet af naturligt forekommende radionuklider og en dosisvurdering af den påtænkte anvendelse af materialet.

§ 7.§-link ↗

For naturligt forekommende radioaktive stoffer, der ikke er omfattet af §§ 2-6, kræves der ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis aktivitetskoncentrationen er mindre end eller lig med de i bilag 2 anførte undtagelsesniveauer. Stk. 2. Brug af uran eller uranholdige materialer til strålebeskyttelsesformål (strålingsafskærmning) kræver uanset aktivitetsmængde eller aktivitetskoncentration ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, såfremt virksomheden/institutionen i forvejen har en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til radioaktivitetsloven.

§ 8.§-link ↗

Besiddelse og anvendelse af apparater og instrumenter m.m., der indeholder menneskeskabte radioaktive stoffer, kræver ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, såfremt: 1) de er typegodkendt af Sundhedsstyrelsen, 2) er konstrueret som en lukket radioaktiv kilde, 3) dosishastigheden under normale driftsbetingelser ikke overstiger 1 m Sv/h i 10 cm afstand fra apparatets eller instrumentets tilgængelige ydre overflade, og 4) anvendelse og bortskaffelse sker i overensstemmelse med en af Sundhedsstyrelsen godkendt vejledning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for besiddelse og anvendelse af apparater og instrumenter m.m., der indeholder naturligt forekommende radioaktive stoffer i mængder eller koncentrationer, som overstiger de i bilag 2 anførte undtagelsesniveauer.

§ 9.§-link ↗

Besiddelse af mineralogiske prøver, der har et indhold af naturligt forekommende radionuklider, som overstiger de i bilag 2 anførte undtagelsesniveauer, kræver ikke tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

§ 10.§-link ↗

§§ 2-5 og 7-8 finder ikke anvendelse for besiddelse, brug m.v. af stoffer og materialer, der er radioaktivt forurenet som følge af et radioaktivitetsuheld eller en radioaktivitetsulykke. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler i sådanne tilfælde.

§ 11.§-link ↗

De i §§ 7- 9 nævnte undtagelsesregler fra krav om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen fritager ikke besidderen af de nævnte stoffer, apparater og instrumenter for at iagttage de i medfør af § 2 i radioaktivitetsloven givne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger.

§ 12.§-link ↗

Bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer, som hidrører fra en besiddelse, der er omfattet af kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen i henhold til § 1, stk. 1, i radioaktivitetsloven og denne bekendtgørelse, kræver uanset aktivitetsmængde tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Undtaget herfra er dog bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer, som sker i overensstemmelse med regler fastsat af Sundhedsstyrelsen for et givet anvendelsesområde af radioaktive stoffer. Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelser til eller fastsættelse af regler for bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer skal der tages hensyn til de principper, der er beskrevet i bilag 3. Sådanne tilladelser kan dække enkelttilfælde eller typer af ensartede frigivelser over længere tidsrum inden for samme virksomhedsområde. Sundhedsstyrelsen kan opstille betingelser om bl.a. karakterisering og måling af materialerne før frigivelse samt om dokumentation og kvalitetssikring. Stk. 4. I forbindelse med frigivelse af faste, menneskeskabte radioaktive stoffer er det ikke tilladt at foretage fortynding med henblik på at opfylde et givent frigivelsesniveau.

§ 13.§-link ↗

Sundhedsstyrelsens påbud, vilkår og andre afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan inden 4 uger påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

§ 14.§-link ↗

Efter § 5 i radioaktivitetsloven straffes overtrædelse af bekendtgørelsen med bøde.

§ 15.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2002. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 546 af 9. november 1981 om undtagelsesregler fra lov om radioaktive stoffer ophæves. Stk. 3. For brug m.v. af radioaktive stoffer, der i henhold til bekendtgørelse nr. 546 af 9. november 1981 var undtaget fra kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, og som i henhold til denne bekendtgørelse kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, skal ansøgning herom indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 31. oktober 2002.