Bekendtgørelse nr. 184 · 2002

Historisk

Forureningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer

Dokumentdato: 25. mar. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på forurenende stoffer i fødevarer, som er omfattet af Rådets Forordning (EØF) Nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 7.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forurenende stoffer, der er fastsat særlige regler for.

§ 2.§-link ↗

Det er forbudt 1) at anvende produkter, der ikke overholder de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 1 og 3, som ingredienser ved fremstilling af fødevarer, jf. også bestemmelserne herom i Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, med senere ændringer, samt 2) at blande produkter, der overholder de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 1 og 3 med produkter, der overskrider disse maksimalgrænseværdier, jf. også bestemmelserne herom i Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, med senere ændringer.

§ 3.§-link ↗

Fødevarer må ikke sælges, hvis indholdet af bly, cadmium, kviksølv eller tin overstiger de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 1.

Stk. 2. For bly, cadmium og kviksølv gælder desuden Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 221/2002, der er optaget som bilag 10. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 1.

§ 4.§-link ↗

Ved salg af fødevarer skal det tilstræbes, at indholdet af bly, cadmium, kviksølv og tin er lavere end overvågningsværdierne i bilag 1.

Stk. 2. Såfremt en fødevares indhold af bly, cadmium, kviksølv eller tin overstiger overvågningsværdierne i bilag 1, foretager fødevareregionen en konkret sundhedsmæssig vurdering efter Fødevarelovens § 7, stk. 2.

§ 5.§-link ↗

Det er forbudt at sælge olier, fedtstoffer og blandinger heraf som fødevarer, såfremt indholdet af erucasyre (cis-13-docosensyre) i produkterne overstiger 5 %. Indholdet af erucasyre beregnes på grundlag af det samlede fedtsyreindhold i de fedtstoffer, de indeholder.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fødevarer tilsat olier, fedtstoffer eller blandinger heraf, såfremt fødevarens samlede fedtstofindhold udgør mindst 5 %.

§ 6.§-link ↗

For nitrat i salat og spinat gælder Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 8. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 2.

§ 7.§-link ↗

Fødevarer må ikke sælges, hvis indholdet af mykotoksiner overstiger de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 3.

Stk. 2. For aflatoksiner i jordnødder, nødder, tørret frugt, cerealier og mælk gælder desuden Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 8. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 3.

Stk. 3. For aflatoksin i majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i fødevarer, gælder endvidere Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 257/2002, der er optaget som bilag 11. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 3.

Stk. 4. For aflatoksin i krydderier og ochratoksin A i korn og tørrede druer gælder desuden Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 472/2002, der er optaget som bilag 12. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 3.

§ 8.§-link ↗

Den der fremstiller, importerer eller engros sælger de fødevarer eller råvarer bestemt til fremstilling af fødevarer, som er nævnt i bilag 4, skal for hvert enkelt parti over for fødevareregionen kunne dokumentere, at de maksimale grænseværdier for aflatoksin i Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler med senere ændringer, er overholdt.

Stk. 2. Dokumentation i henhold til stk. 1 skal opbevares i mindst to år fra importdatoen.

§ 9.§-link ↗

For 3-MCPD gælder Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 8. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 5.

§ 10.§-link ↗

For dioxin gælder Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) Nr. 2375/2001, der er optaget som bilag 9. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 6.

§ 11.§-link ↗

Som led i kontrollen med overholdelsen af grænseværdier for forurenende stoffer i fødevarer af animalsk oprindelse udtages der stikprøver efter en af Fødevaredirektoratet årligt fastsat stikprøveplan.

§ 12.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af aflatoksiner i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 98/53/EF, som ændret ved direktiv 2002/27/EF.

§ 13.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med Kommissionens direktiv (EF) nr. 2001/22.

§ 14.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af nitrat i spinat og salat samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 79/700/EØF.

§ 15.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af ochratoksin A i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med direktiv 2002/26/EF.

§ 16.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder 1) § 2, § 3, stk. 1, § 5, § 7, stk. 1 eller § 8, 2) Rådets forordning (EØF) Nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, eller 3) Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) Nr. 2375/2001, Kommissionens forordning (EF) Nr. 221/2002, Kommissionens forordning (EF) Nr. 257/2002 og Kommissionens forordning (EF) Nr. 472/2002.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 17.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne om dioxin i bekendtgørelsens § 10 træder dog først i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar 1999 om visse forureninger i fødevarer ophæves.