Bekendtgørelse nr. 166 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Dokumentdato: 20. mar. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Anmelderen af en sort af en kulturplante til sortsafprøvning med henblik på afprøvning og godkendelse af sorten til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (Sortslisten), eller til beskyttelse som plantenyhed, jf. lov om plantenyheder, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1 og 2 til dækning af Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter til administration og afprøvning m.m. af sorten i henhold til de nævnte bestemmelser, jfr. stk. 2. Stk. 2. Den årlige sortslisteafgift, jfr. bilag 1, I, Landbrugsplanter, inkl. plænegræsser, D) og bilag 1, II, Grønsager, C), og Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år, jfr. bilag 2, I, Landbrugsplanter, inkl. plænegræsser C), bilag 2, II, Havebrugsplanter, ekskl. grønsager, C) og bilag 2, III, Grønsager, C) beregnes i finansåret 2002 forholdsmæssigt, idet afgiften for perioden 1. januar 2002 til 31. marts 2002 beregnes på grundlag af takster i bekendtgørelse nr.1216 af 18. december 2000 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. Stk. 3. Anmeldes en sort til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste og til beskyttelse som plantenyhed, betales kun afgifter og gebyrer for en afprøvning. Besluttes det i særlige tilfælde at begrænse afprøvningens omfang, reduceres de samlede afgifter og gebyrer tilsvarende. Stk. 4. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.

§ 2.§-link ↗

Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Stk. 3. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.

§ 3.§-link ↗

Dækker opkrævede afgifter og gebyrer ikke Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår. Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter og gebyrer Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1216 af 18. december 2000 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. ophæves.