Bekendtgørelse nr. 158 · 2002

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Dokumentdato: 20. mar. 2002Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelserne om sædekorn, markfrø og grønsagsfrø, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1 til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret 2002 til administration og kontrol m.m. i henhold til de nævnte bekendtgørelser.

Stk. 2. Tilbagekaldes anmeldelsen til partikontrol af et parti sædekorn eller frø, før undersøgelsen af partiet er afsluttet, skal direktoratets udgifter dækkes efter regning.

Stk. 3. Til dækning af direktoratets udgifter ved godkendelse af og tilsyn med prøvetagere og frølaboratorier, der er autoriseret efter de bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 1, og ved uddannelse og eksamen af autoriserede prøvetagere og af autoriserede laboratoriers personale betales gebyr efter taksterne i bilag 1, afsnit IX.

Stk. 4. Løbende opdatering af Instruks i prøvetagning af frø pr. år, jf. bilag 1, IX, Godkendelse af og tilsyn med autoriserede prøvetagningssteder og analyselaboratorier samt uddannelse og eksamination af prøvetagere og frølaboranter, A, Autoriseret prøvetagning, 6) beregnes i finansåret 2002 forholdsmæssigt, idet afgiften for perioden 1. januar 2002 til 31. marts 2002 beregnes på grundlag af takster i bekendtgørelse nr. 1218 af 18. december 2000 om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn.

Stk. 5. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift

§ 2.§-link ↗

Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Stk. 3. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.

§ 3.§-link ↗

Dækker de i § 1, stk. 1, opkrævede afgifter og gebyrer ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår. Stk. 2. Overstiger de i § 1, stk. 1, opkrævede afgifter og gebyrer Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1223 af 18. december 2000 om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn ophæves.