Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af overgangsreglerne i bekendtgørelse om bioanalytikeruddannelsen § 1 I bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2001 om bioanalytikeruddannelsen foretages følgende ændringer med henblik på de studerendes ret til at erhverve professionsbachelortitlen: 1. § 21, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. september 2001, afslutter uddannelsen efter de hidtidige regler. Disse studerende tilbydes et 4 måneders suppleringsforløb svarende til 20 ECTS point tilrettelagt som deltidsuddannelse efter regler svarende til reglerne om åben uddannelse. Forløbet tilrettelægges, så det indholdsmæssigt ligger i forlængelse af grunduddannelsen. Indholdet af suppleringsforløbet og den tidsmæssige og geografiske placering fastsættes i studieordningen. Studerende, der ønsker at modtage suppleringstilbuddet, tilmelder sig ordningen på uddannelsesinstitutionen. Tilmeldingen er bindende.« Stk. 4. ophæves. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002. Undervisningsministeriet, den 12. december 2001 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef /Carl Erik Lautrup