Bekendtgørelse nr. 990 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos Kriminalforsorgens institutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos Kriminalforsorgens institutioner

Dokumentdato: 20. nov. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne gælder for arkivalier, som er skabt eller tilvejebragt og i fremtiden skabes eller tilvejebringes af statsfængsler og arresthuse samt af Kriminalforsorgens afdelinger og pensioner.

§ 2.§-link ↗

Bestemmelserne gælder ikke for arkivalier, der er lagret på elektronisk medium.

§ 3.§-link ↗

Arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af statsfængslerne uden for København, bevares og kasseres efter bilag 1.

§ 4.§-link ↗

Arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af Københavns Fængsler, bevares og kasseres efter bilag 2.

§ 5.§-link ↗

Arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af arresthusene uden for København, bevares og kasseres efter bilag 3.

§ 6.§-link ↗

Alle arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af Kriminalforsorgens afdelinger, kasseres. Stk. 2. Dog bevares og kasseres klientsager efter Rigsarkivets kassationsbemyndigelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen af 31. marts 1998 om forsorgsjournaler i Kriminalforsorgens afdelinger.

§ 7.§-link ↗

Alle arkivalier, der er skabt eller tilvejebragt af Kriminalforsorgens pensioner, kasseres.

§ 8.§-link ↗

Arkivalier, der ikke skal bevares i henhold til §§ 3 - 6, kasseres. Stk. 2. Arkivalier, der ikke skal bevares, kasseres, når opbevaringspligt efter andre bestemmelser er opfyldt, og når de efter Kriminalforsorgens egen vurdering i øvrigt ikke længere har retlig eller administrativ betydning.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2001. Stk. 2. Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser af 26. august 1982 for kriminalanstalternes arkiver ophæves. Stk. 3. Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholms retningslinier af 21. oktober 1991 for bevaring og kassation af fangejournaler hos Københavns Fængsler ophæves. Stk. 4. Rigsarkivarens bestemmelser af 2. december 1994 om bevaring og kassation af arresthusenes arkivalier ophæves.