§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved organisationers deltagelse i den frivillige fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), jf. reglerne i den i note 1 omtalte forordning.
§ 2.§-link ↗
Miljøstyrelsen er det ansvarlige registreringsorgan i Danmark og udfører forordningens opgaver, herunder især opgaverne omkring ansøgning, registrering, tilsyn og førelse af lister, jf. artikel 6 og 7. Stk. 2. Ansøgninger om registrering indsendes til og behandles af Miljøstyrelsen efter reglerne i artikel 6. Ansøgningen skal foretages på Miljøstyrelsens anmeldelsesformular.
§ 3.§-link ↗
I forbindelse med organisationens ansøgning om registrering indbetales et registreringsgebyr samt et deltagergebyr. Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af den årlige bekræftede miljøredegørelse (til fornyelse af registreringen) indbetales et deltagergebyr. Stk. 3. Størrelsen af gebyrer for organisationens registrering og deltagelse fremgår af bekendtgørelsens bilag 2. Bilag 2 kan ændres af Miljøstyrelsen.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. oktober 2001. Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser: 1) bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 om industrielle virksomheders m.v. frivillige deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, og 2) bekendtgørelse nr. 827 af 16. september 1996 om gebyr for registrering og deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision.