Bekendtgørelse nr. 807 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord

Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord

Dokumentdato: 14. sep. 2001Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeri i: 1) Skjern Å, fra Brande Elværkssø til udløbet i Ringkøbing Fjord. 2) Sdr. Omme Å, fra Hoven Å til Skjern Å. 3) Gundesbøl Å, fra Rosendahl Damkultur til Omme Å. 4) Vorgod Å, fra Barde til indløbet i Skjern Å. 5) Karstoft Å, fra Sdr. Karstoft til Skjern Å. 6) Rind Å, fra Fjederholt Å til Skjern Å. 7) Fjederholt Å, fra Slumstrup til udløb i Rind Å. 8) Holtum Å, fra Harrildsgård Fiskeri til udløb i Skjern Å.

§ 2.§-link ↗

Alt fiskeri er forbudt i perioden 15. september til 31. maj, begge dage inklusive. Fiskeri med stang og snøre er dog kun forbudt i perioden 15. september til 15. april, begge dage inklusive.

Stk. 2. Uanset stk. 1 er det i perioden 15. september til 31. oktober, begge dage inklusive, tilladt at anvende de i § 29 i bekendtgørelse nr. 990 af 14. december 1999 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand nævnte ruser, hvis fangståbning og arme vender mod strømmen.

§ 3.§-link ↗

Det er hele året forbudt at fiske med langliner med flere agnkroge, samt at fiske med rejer og levende fisk som agn. Dispensation

§ 4.§-link ↗

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet, kan dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, hvor hensynet til klækkeanstalters forsyning med rogn og indfangning af fisk til udsætningsformål taler for det. Straf og ikrafttræden

§ 5.§-link ↗

Den der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2 og 3, straffes med bøde. § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2001 og gælder indtil den 30. september 2006.