Bekendtgørelse nr. 750 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste

Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste

Dokumentdato: 24. aug. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.

§ 2.§-link ↗

Alle virksomheder med ansatte har pligt til at tilslutte sig eller etablere en godkendt bedriftssundhedstjeneste, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I bilag 1 er angivet fra hvilket tidspunkt denne pligt gælder under hensyn til virksomhedens branchetilhørsforhold. Stk. 3. Hvis virksomheden, jf. stk. 2, ikke har pligt til at tilslutte sig eller etablere en bedriftssundhedstjeneste, men vælger at gøre dette alligevel, gælder reglerne i denne bekendtgørelse ligeledes.

§ 3.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenesten skal være opsøgende i forhold til de tilsluttede virksomheder samt rådgive om planlægning og gennemførelse af foranstaltninger, som kan have indflydelse på arbejdsmiljøet, samt give forslag til at forbedre dette. Stk. 2. Rådgivningen, efter §§ 5-6 , skal have et helhedsorienteret og forebyggende sigte, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse, og skal støtte virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde.

§ 4.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenestens opgaver består dels af opgaver, som ligger inden for virksomhedens kontingentbetaling, jf. § 5, og opgaver, som kan ydes til virksomhederne mod særskilt vederlag, jf. § 6.

§ 5.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenestens opgaver inden for kontingentbetalingen tilrettelægges i samarbejde med virksomheden, jf. § 9, efter en vurdering af den enkelte virksomheds arbejdsmiljømæssige forhold. For kontingentbetalingen kan virksomheden vælge blandt følgende arbejdsmiljørelaterede opgaveområder: 1) Rådgivning om styrkelse, systematisering og effektivisering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. 2) Identifikation, analyse og vurdering af arbejdsmiljøets påvirkninger samt de krav arbejdet og arbejdsmiljøforholdene stiller. 3) Rådgivning om forebyggelse og forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder medvirke til planlægning, der sigter mod at tilpasse arbejdsmiljøet til den/de ansatte. 4) Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme. 5) Rådgive om og bistå ved udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurderinger, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 6) Undervisning og formidling om arbejdsmiljø, sundhedsfremme, ulykkesberedskab og hygiejniske spørgsmål som led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, dog ikke lovpligtige uddannelser, jf. § 6, nr. 2.

§ 6.§-link ↗

Virksomheden kan i samarbejde med bedriftssundhedstjenesten aftale, at bedriftssundhedstjenesten kan levere ydelser mod særskilt vederlag. Disse opgaver kan, udover de i § 5 nævnte opgaver, omfatte: 1) Helbredsundersøgelser efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 63. 2) Medvirke til eller udbyde lovpligtige uddannelser i henhold til arbejdsmiljøloven. 3) Rådgive om miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. 4) Aktiviteter, der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked, som ligger ud over, hvad der fremgår af § 5, nr. 4. 5) Sundhedsfremmende aktiviteter, som tilbud til de ansatte. 6) Arbejdshygiejniske målinger, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven, eller som Arbejdstilsynet har afgivet påbud om. 7) Andre opgaver med relation til virksomhedens arbejdsmiljø.

§ 7.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenesten skal til alle tilsluttede virksomheder yde 0,6 times faglig rådgivning, jf. § 5, pr. tilsluttet ansat pr. år for virksomhedens kontingentbetaling. Stk. 2. Udover hver 0,6 times faglig rådgivning, skal bedriftssundhedstjenesten yde 0,1 time pr. tilsluttet ansat pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser, jf. § 12. Stk. 3. Det kan aftales med virksomheden, jf. § 9, at de timer, som virksomheden har krav på udover besøget, jf. § 8, kan overføres eller samles sammen i op til 3 år og anvendes til større arbejdsmiljøopgaver. Stk. 4. Kontingentbetalte timer, der ikke ønskes anvendt af virksomheden, skal bedriftssundhedstjenesten opsamle i en pulje og anvende til: 1) Generelle opsøgende aktiviteter i relation til de tilsluttede virksomheder. 2) Generel rådgivning indenfor virksomhedens branche. Stk. 5. Den enkelte bedriftssundhedstjeneste skal beregne samme kontingent pr. tilsluttet ansat pr. år. Dette kontingent skal dække alle forhold, der er forbundet med at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste. Stk. 6. Bedriftssundhedstjenesten skal dog kun opkræve halvt kontingent for ansatte, der er beskæftiget mindre end 10 timer ugentlig og kun yde 0,3 times faglig rådgivning, jf. § 5, pr. tilsluttet ansat pr. år for virksomhedens kontingentbetaling, og 0,05 time pr. tilsluttet ansat pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser.

§ 8.§-link ↗

På virksomheder med 20 ansatte eller flere skal der som en del af ydelsen efter § 7, stk. 1, foretages 1 årligt besøg på virksomheden. Stk. 2. På virksomheder med under 20 ansatte kan besøget i henhold til stk. 1 dog begrænses til hvert 2. år. Stk. 3. For virksomheder med under 5 ansatte kan besøget i henhold til stk. 1 i stedet, efter aftale med virksomheden, foregå på lokalt niveau. Stk. 4. Under besøg på virksomheden i henhold til stk. 1 og 2 skal et møde med virksomhedens sikkerhedsorganisation indgå. Stk. 5. Bedriftssundhedstjenestens besøg, jf. stk. 1 og 2, skal ske på de produktionsenheder, som aftales i forbindelse med drøftelsen af opgaveplanen, jf. § 9, stk. 1.

§ 9.§-link ↗

Der skal på den enkelte virksomhed under besøget, jf. § 8, drøftes og fastlægges en opgaveplan, som ramme for samarbejdet mellem virksomheden og bedriftssundhedstjenesten, jf. bilag 6. Hvor der er dannet sikkerhedsudvalg, skal opgaveplanen og beslutninger om fordeling af timer og besøg på produktionsenheder foretages på dette niveau. Opgaveplanen skal falde inden for de rammer, der er angivet i § 3 og skal kunne fremvises på forlangende. Stk. 2. Ved udformningen af tjenestens opgaver på den enkelte virksomhed skal virksomheden inddrage sikkerhedsorganisationen, og denne skal afgive indstilling. Hvor der ikke er krav om etablering af sikkerhedsorganisation, skal virksomheden inddrage arbejdslederne og de ansatte. Stk. 3. Bedriftssundhedstjenesten skal for sammenhængende opgaver af mere end 10 timers varighed udarbejde specifikke opgavebeskrivelser, jf. bilag 7.

§ 10.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenesten og sikkerhedsorganisationen skal samarbejde og løbende informere hinanden på fælles områder. Stk. 2. Bedriftssundhedstjenesten rådgiver sikkerhedsorganisationen ved løsningen af dennes opgaver. Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive mødeindkaldelser, rapporter og informationsmateriale fra bedriftssundhedstjenesten vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold til sikkerhedsorganisationen. Stk. 4. Bedriftssundhedstjenesten kan deltage uden stemmeret i sikkerhedsudvalgets møder, i det omfang det nærmere aftales.

§ 11.§-link ↗

Er der ikke en sikkerhedsorganisation i virksomheden, skal bedriftssundhedstjenesten tage kontakt direkte til arbejdsgiveren, arbejdslederne og de ansatte om de opgaver, der er nævnt i § 5 og § 10. Stk. 2. I sådanne tilfælde har arbejdsgiveren pligt til at videregive mødeindkaldelser, rapporter og informationsmateriale fra bedriftssundhedstjenesten vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold til arbejdsledere og øvrige ansatte.

§ 12.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med og deltage i en gensidig udveksling af informationer med berørte myndigheder og organer. Stk. 2. Bedriftssundhedstjenesten kan, når omstændighederne taler for det, med den ansattes samtykke tage direkte kontakt til Social- og Sundhedsforvaltningen. Stk. 3. Informationspligten efter stk. 1 gælder kun i det omfang, bedriftssundhedstjenestens personale ikke er bundet af tavshedspligten efter § 35.

§ 13.§-link ↗

Virksomheder, der skal tilslutte sig eller etablere en bedriftssundhedstjeneste, skal gøre dette ved enten 1) at etablere en bedriftssundhedstjeneste på virksomheden, 2) etablere eller tilslutte sig et bedriftssundhedscenter eller 3) indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste, jf. nr. 1.

§ 14.§-link ↗

Ved valg af formen for bedriftssundhedstjeneste skal repræsentanter for arbejdslederne og øvrige ansatte inddrages.

§ 15.§-link ↗

Ved en bedriftssundhedstjeneste oprettet på en virksomhed forstås en tjeneste, som betjener virksomheden med de i § 5 nævnte opgaver. Tjenesten er organisatorisk og ansættelsesmæssigt en del af virksomheden, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved et bedriftssundhedscenter forstås en tjeneste, som efter aftale betjener virksomheder inden for en eller flere brancher med de i § 5 nævnte opgaver. Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste oprettet på en virksomhed med over 5 tilsluttede virksomheder, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, skal følge reglerne for bedriftssundhedscentre.

§ 16.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenester oprettet på en virksomhed, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, skal oprette en vedtægt, som er i overensstemmelse med den i bilag 3 foreskrevne vedtægt. Stk. 2. Bedriftssundhedscentre, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, skal oprette en vedtægt, som er i overensstemmelse med den i bilag 4 foreskrevne vedtægt.

§ 17.§-link ↗

Virksomheder, som tilslutter sig et bedriftssundhedscenter eller en bedriftssundhedstjeneste oprettet på en virksomhed, skal oprette en tiltrædelsesaftale, som er i overensstemmelse med bilag 5. Stk. 2. Tiltrædelsesaftaler skal kunne forevises på forlangende.

§ 18.§-link ↗

For at sikre, at rådgivningen har et helhedsorienteret og forebyggende sigte, jf. § 3, skal 1) et bedriftssundhedscenter eller 2) en bedriftssundhedstjeneste oprettet på en virksomhed med mere end 5 tilsluttede virksomheder, have et fagligt personale på mindst 5 fuldtidsansatte. Stk. 2. Personalet skal enten have gennemgået en teknisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse eller have opnået tilsvarende kvalifikationer, således at de tilsammen er i stand til at varetage forebyggelse af fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske arbejdsmiljøforhold.

§ 19.§-link ↗

En bedriftssundhedstjeneste oprettet på en virksomhed med 5 eller færre tilsluttede virksomheder, skal have et fagligt personale på mindst 2 fuldtidsansatte. Stk. 2. Personalet skal have gennemgået henholdsvis en teknisk eller en sundhedsfaglig grunduddannelse eller have opnået tilsvarende kvalifikationer, således at begge uddannelsesretninger er repræsenteret. Stk. 3. For at sikre, at rådgivningen har et helhedsorienteret og forebyggende sigte, jf. § 3, skal der etableres et samarbejde med en anden godkendt bedriftssundhedstjeneste , medmindre § 18, stk. 2 er opfyldt. Omfang og indhold af samarbejdet skal fastsættes nærmere i en aftale.

§ 20.§-link ↗

Det faglige personale, som bedriftssundhedstjenesten skal ansætte for at kunne overholde § 3, sammensættes under hensyn til karakteren af de pågældende virksomheders arbejdsmiljøproblemer.

§ 21.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenesten kan indgå aftale med eksterne konsulenter om løsning af specifikke opgaver, hvis bekendtgørelsens krav til opgaven er opfyldt, jf. § 3, §§ 5-6. Ekstern konsulentbistand kan maksimalt udgøre 15% af de kontingentbetalte rådgivningstimer. Stk. 2. For en bedriftssundhedstjeneste oprettet på en virksomhed med 5 eller færre tilsluttede virksomheder, gælder dette ud over det samarbejde, som etableres med en anden bedriftssundhedstjeneste.

§ 22.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenesten skal sikre, at personalets faglige kvalifikationer løbende vedligeholdes.

§ 23.§-link ↗

Direktøren for Arbejdstilsynet kan efter indhentet udtalelse fra Det Centrale Bedriftssundhedsudvalg fastsætte regler eller retningslinier om uddannelsernes nærmere form og indhold, jf. § 22.

§ 24.§-link ↗

En bedriftssundhedstjeneste skal være godkendt. Stk. 2. Godkendelse foretages af Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremme Styrelsen, efter retningslinierne i bilag 2A. Stk. 3. Godkendelse er betinget af, at bedriftssundhedstjenesten opfylder §§ 18-20, og har etableret og vedligeholder et system, som angivet i bilag 2A.

§ 25.§-link ↗

Godkendelse meddeles for en periode på 5 år, hvorefter den bortfalder og skal fornys, jf. § 29. Stk. 2. Opfylder bedriftssundhedstjenesten ikke fuldt ud kravene i § 24, jf. bilag 2A, kan godkendelsen meddeles på nærmere bestemte vilkår med en eventuel tidsfrist, som fastsættes af DANAK.

§ 26.§-link ↗

Ansøgning om godkendelse sendes til DANAK med dokumentation for, at godkendelsesbetingelserne i § 24, jf. bilag 2A, er opfyldt. DANAK udfærdiger efter et besøg i bedriftssundhedstjenesten en rapport herom. Bedriftssundhedstjenesten skal have lejlighed til at udtale sig, inden DANAK tager endelig stilling til ansøgningen. Stk. 2. Sker der ændringer i forudsætningerne for godkendelsen, skal bedriftssundhedstjenesten meddele dette til DANAK.

§ 27.§-link ↗

To gange i løbet af godkendelsesperioden, jf. § 25, kontrollerer DANAK, efter retningslinier fastsat i bilag 2B, om den godkendte bedriftssundhedstjeneste fortsat opfylder betingelserne for at være godkendt. Tidspunktet for kontrolbesøg fastsættes af DANAK. Stk. 2. Har en bedriftssundhedstjeneste flere afdelinger med forskellige kvalitetsstyringssystemer, skal der ligeledes foretages 2 kontrolbesøg i hver afdeling i godkendelsesperioden. Stk. 3. I en bedriftssundhedstjeneste som har: 1) 2 afdelinger med samme kvalitetsstyringssystem, skal DANAK foretage 2 kontrolbesøg i godkendelsesperioden. 2) 3-5 afdelinger med samme kvalitetsstyringssystem, skal DANAK foretage 3 kontrolbesøg i godkendelsesperioden. 3) mere end 5 afdelinger med samme kvalitetsstyringssystem, skal DANAK foretage 4 kontrolbesøg i godkendelsesperioden. Stk. 4. Resultatet af kontrollen meddeles i en rapport med anmodning om bedriftssundhedstjenestens eventuelle bemærkninger.

§ 28.§-link ↗

DANAK kan afkræve bedriftssundhedstjenester de oplysninger, der er nødvendige for vurdering af, om de opfylder betingelserne for godkendelse samt efterfølgende kontrol af godkendelsen. DANAK er underkastet tavshedspligt, jf. § 79 i lov om arbejdsmiljø.

§ 29.§-link ↗

Fornyelse af en godkendelse sker efter retningslinierne i § 27, jf. bilag 2B.

§ 30.§-link ↗

En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis vilkår ikke er opfyldt inden den fastsatte frist.

§ 31.§-link ↗

For en undersøgelse mv., der foretages til vurdering af, om bedriftssundhedstjenesten opfylder betingelserne for at blive godkendt, betaler bedriftssundhedstjenesten gebyr. Der skal betales gebyr for ansøgning om godkendelse, administrationsgebyr, gebyr pr. time for DANAK's sagsbehandling og rejse- og transportgebyr, jf. Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse herom.

§ 32.§-link ↗

Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved tilslutning eller etablering af en bedriftssundhedstjeneste. Foranstaltninger, som bedriftssundhedstjenesten iværksætter som følge af denne bekendtgørelse, må ikke medføre udgifter for de ansatte.

§ 33.§-link ↗

Til delvis dækning af udgifterne ved oprettelse af bedriftssundhedstjeneste ydes statstilskud. Stk. 2. Tilskud er betinget af, at reglerne i denne bekendtgørelse er overholdt samt af, at der for bedriftssundhedstjenesten gælder en vedtægt, der er i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4. Stk. 3. Nærmere regler om tilskud fastsættes særskilt. Arbejdstilsynet administrerer tilskudsordningen samt fører tilsyn med overholdelse af bestemmelser og vilkår for tilskuddet.

§ 34.§-link ↗

Virksomheden skal som led i samarbejdet give bedriftssundhedstjenesten oplysninger og informationer om virksomhedens forhold, som er nødvendige til varetagelse af bedriftssundhedstjenestens opgaver, jf. § 1, § 3 og § 5, herunder give tjenesten adgang til arbejdssteder m.v.

§ 35.§-link ↗

Bedriftssundhedstjenestens personale er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 152 b, stk. 1, jf. § 79 i lov om arbejdsmiljø. Stk. 2. Såfremt personalet i en bedriftssundhedstjeneste gennem deres arbejde får kendskab til forhold på en virksomhed, der indebærer umiddelbar fare for de ansatte, er vedkommende forpligtet til straks at underrette virksomheden, sikkerhedsorganisationen og de berørte ansatte herom. Stk. 3. Resultater af helbredsundersøgelser må ikke overlades til arbejdsgiveren.

§ 36.§-link ↗

Ved en virksomheds ophør skal bedriftssundhedstjenesten opbevare personoplysninger samt oplysninger vedrørende virksomhedens særlige produktionsforhold i 10 år, hvorefter de skal indsendes til Arbejdstilsynet. Ved ansættelses ophør skal personoplysninger ligeledes opbevares i bedriftssundhedstjenesten i 10 år, hvorefter de skal indsendes til Arbejdstilsynet. Stk. 2. Ved en virksomheds skift til en anden bedriftssundhedstjeneste, skal virksomhedens tidligere besdriftssundhedstjeneste sende oplysninger vedrørende virksomhedens særlige produktionsforhold samt personoplysninger til den bedriftssundhedstjeneste, hvor det nye medlemskab tegnes. Stk. 3. Ved en bedriftssundhedstjenestes ophør skal personoplysninger og oplysninger om særlige produktionsforhold indsendes til Arbejdstilsynet.

§ 37.§-link ↗

Arbejdsmiljørådet nedsætter et rådgivende bedriftssundhedsudvalg, der afspejler Arbejdsmiljørådets sammensætning. Medlemmerne udpeges af og blandt de organisationer, der er repræsenteret i rådet. Arbejdsmiljørådet vælger en formand for udvalget. I udvalget skal indgå: 1) 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet, 2) 1 repræsentant fra Arbejdstilsynet, 3) 1 repræsentant fra Socialministeriet, 4) 1 repræsentant fra Sundhedsministeriet og 5) en stedfortræder for hvert medlem. Stk. 2. BST-foreningen kan opfordres til at deltage i møder i udvalget som observatør, samt indgå i underudvalg som medlem. Stk. 3. Udvalget kan suppleres med repræsentanter fra de berørte personaleorganisationer i spørgsmål af interesse for disse. Repræsentanter for personaleorganisationerne kan desuden være medlemmer af underudvalg. Stk. 4. Det Centrale Bedriftssundhedsudvalgs medlemmer og disses stedfortrædere udnævnes for en periode af 4 år sammenfaldende med Arbejdsmiljørådets funktionsperiode. Stk. 5. Sekretariatet for Det Centrale Bedriftssundhedsudvalg varetages af Arbejdstilsynet.

§ 38.§-link ↗

Arbejdstilsynet kan indhente oplysninger om tjenestens virksomhed og funktion. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter nærmere regler herom, samt om oplysningernes art og omfang.

§ 39.§-link ↗

Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i bekendtgørelsen.

§ 40.§-link ↗

Klager over afgørelser, truffet af Arbejdstilsynet, kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81. Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af DANAK kan indbringes for Arbejdstilsynet. Der gælder tilsvarende regler om klagefrist, om opsættende virkning af klage og om behandling af klage, der ikke er fremkommet rettidigt, som anført i § 81 i lov om arbejdsmiljø.

§ 41.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der: 1) overtræder § 2, § 9, § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 17 eller § 34, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelse i henhold til bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af § 2 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 42.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2001. Stk. 2. Bekendtgørelsens § 7, stk. 5, træder i kraft den 1. september 2001. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 323 af 19. maj 1993 om bedriftssundhedstjeneste ophæves, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Indtil 1. januar 2002 finder den i stk. 3 nævnte bekendtgørelses bestemmelser dog fortsat anvendelse for de virksomheder og bedriftssundhedstjenester, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har været omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse.