Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse (Udelukkelse fra fællesskab med henblik på afgivelse af urinprøve m.v.) § 1 I bekendtgørelse nr. 383 af 17. maj 2001 om udelukkelse fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår: », der ikke er isolerede efter rettens bestemmelse«. 2. Efter § 1 indsættes: » § 1 a. Når en indsat udelukkes fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 2, 1. led, med henblik på, at den indsatte afgiver urinprøve, skal udelukkelsen fra fællesskab bringes til ophør, når den indsatte har afgivet urinprøve, og senest 3 timer efter udelukkelsen er iværksat.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 2001. Justitsministeriet, den 29. juni 2001 P.M.V. William Rentzmann /Jakob Schiøler