Bekendtgørelse nr. 593 · 2001

Historisk

Bekendtgørelse om efterlønsbevis

Bekendtgørelse om efterlønsbevis

Dokumentdato: 22. jun. 2001Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

§ 2.§-link ↗

Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 75 b, stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis. Stk. 2. Et medlem, der har et efterlønsbevis, har ret til efterløn, selv om medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse, jf. lovens § 62, stk. 1, nr. 1 og 3, på tidspunktet for overgang til efterløn. Stk. 3. Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan ved overgangen til efterløn vælge at få udbetalt efterløn på baggrund af mindst det beregningsgrundlag, medlemmet havde ved udstedelsen af beviset, eller dagpengesatsen efter lovens § 51, stk. 2 eller 4, hvis medlemmet var berettiget hertil. Stk. 4. Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan fra den 1. juli 1999 optjene timer til først 2-års-reglen og derefter timer til den skattefri præmie, jf. lovens § 75 c, stk. 10.

§ 3.§-link ↗

A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn. Stk. 2. Datoen efter stk. 1 betegnes som bevistidspunktet.

§ 4.§-link ↗

Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Arbejdsdirektoratet, jf. Bilag 1 og 2. Stk. 2. A-kassen skal opbevare dokumentation for at udstede beviset indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år.

§ 5.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2001.1) Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 586 af 23. juni 2000 om efterlønsbevis.