§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for amatør-radio-prøver og regler for maritime SRC-radio-prøver. Reglerne omfatter indholdet af prøverne, aflæggelse og gyldighed af disse. Prøvernes form og indhold
§ 2.§-link ↗
Telestyrelsen afholder følgende prøver: 1) Ikke-teknisk prøve i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten. 2) Begrænset teknisk prøve i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten. 3) Almindelig teknisk prøve i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten. 4) Morseprøve i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten. 5) Maritim SRC-radio-prøve. Stk. 2. Indholdet af de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte prøver og prøvekrav fremgår af bilag 1. Stk. 3. Indholdet af den i § 2, stk. 1, nr. 5, nævnte prøve og prøvekrav fremgår af bilag 2.
§ 3.§-link ↗
De i § 2, stk. 1, nr. 1-3 (ikke-teknisk og tekniske prøver i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten) og nr. 5 (SRC), nævnte prøver afholdes som skriftlige prøver med fortrykte alternative svar (flervalgsopgaver). Stk. 2. Morseprøven, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, afholdes som en praktisk prøve i aftelegrafering og høremodtagning uden brug af automatisk morsenøgle. Stk. 3. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor det vil være enten umuligt eller meget vanskeligt for den pågældende at aflægge en almindelig skriftlig prøve, jf. stk. 1, fravige skriftlighedskravet i det omfang, det efter Telestyrelsens opfattelse er forsvarligt under hensyntagen til formålet med prøven. Aflæggelse af prøver
§ 4.§-link ↗
Ansøgning om aflæggelse af prøver, som nævnt i § 2, stk. 1, indgives til Telestyrelsen. Stk. 2. Tid og sted for prøvernes afholdelse fastsættes af Telestyrelsen. Stk. 3. For at få adgang til prøvelokalet skal prøvedeltageren fremvise gyldig billedlegitimation eksempelvis pas eller kørekort. Stk. 4. Telestyrelsen kan efter en vurdering i det enkelte tilfælde anerkende morseprøver aflagt overfor eksempelvis lokalafdelinger under Landsforeningen Experimenterende Danske Radioamatører, hvis dokumentationen indeholder oplysninger om, at prøven har været aflagt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Udstedelse af certifikater
§ 5.§-link ↗
Telestyrelsen udsteder efter bestået prøve, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, SRC-certifikat (Short Range Certificate) til betjening af maritime radioanlæg i henhold til CEPT-anbefaling T/R 31-04 E. Stk. 2. Certifikat, som nævnt i stk. 1, udstedes kun til ansøgere, der er fyldt 15 år. Stk. 3. Endvidere kan Telestyrelsen udstede HAREC-certifikat (Harmonized Amateur Radio Examination Certificates) i henhold til CEPT-anbefaling T/R 61-02. Prøvers gyldighed og certifikaters gyldighed og tilbagekaldelse
§ 6.§-link ↗
De i § 2, stk. 1, nr. 1-5, nævnte prøver og de i § 5, stk. 1 og 3, nævnte certifikater har ubegrænset gyldighedstid.
§ 7.§-link ↗
Uanset bestemmelsen i § 6 kan Telestyrelsen efter en begrundet formodning om, at en indehaver af en bestået prøve eller et gyldigt certifikat ikke længere er i besiddelse af de kundskaber, der blev krævet ved den oprindelige prøve, forlange, at indehaveren indenfor 12 måneder består en ny prøve. Stk. 2. Hvis den, som er indkaldt til en ny prøve, jf. stk. 1, ikke består den nye prøve, kan den hidtidige prøve ikke danne grundlag for udstedelse af nye eller opretholdelse af gældende tilladelser til frekvensanvendelse. Stk. 3. Hvis indehaveren af et certifikat, som nævnt i § 5, stk. 1 og 3, ikke består en ny prøve, jf. stk. 1, tilbagekalder Telestyrelsen certifikatet.
§ 8.§-link ↗
Udenlandske certifikater udstedt i overensstemmelse med CEPT-anbefaling T/R 61-02 om Harmonized Amateur Radio Examination Certificate (HAREC) danner grundlag for udstedelse af en tilladelse i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten. Stk. 2. Udenlandske certifikater udstedt i overensstemmelse med CEPT-anbefaling T/R 31-04 E om certifikat til betjening af maritime VHF-radioanlæg (SRC) er gyldige til brug i danske skibe uden yderligere anerkendelse af Telestyrelsen, hvis de bærer påtegning om, at de er i overensstemmelse med CEPT-anbefaling T/R 31-04 E. Stk. 3. Telestyrelsen kan efter en begrundet formodning om, at indehaveren af det i stk. 1 nævnte certifikat ikke længere er i besiddelse af de kundskaber, der i Danmark stilles til indehavere af tilsvarende certifikater, bestemme, at certifikatet ikke længere kan danne grundlag for udstedelse af nye eller opretholdelse af gældende tilladelser til frekvensanvendelse.
§ 9.§-link ↗
Hvis den, som har bestået en prøve som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1- 4, eller som er indehaver af et certifikat, som nævnt i § 8, stk. 1, groft eller gentagne gange overtræder bestemmelser i bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten med individuel tilladelse til frekvensanvendelse, kan Telestyrelsen bestemme, at den hidtidige prøve hhv. certifikat ikke længere kan danne grundlag for udstedelse af nye eller opretholdelse af gældende tilladelser til frekvensanvendelse. Stk. 2. Telestyrelsen kan tilbagekalde det i § 5, stk. 1, nævnte certifikat ved grove eller gentagne overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester med individuel tilladelse til frekvensanvendelse. Overgangsbestemmelser og ikrafttræden m.m.
§ 10.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2001. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 146 af 9. februar 2000 om radioprøver (amatør-radio-prøver og maritim SRC-radio-prøve) ophæves. Stk. 3. Certifikater udstedt efter de hidtil gældende bestemmelser, samt prøver bestået efter de hidtil gældende bestemmelser, forbliver gyldige, medmindre de ikke længere kan opretholdes jf. § 7 og § 9.