§ 1.§-link ↗
Tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester skal som udkast notificeres over for Europa-Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 98/34/EF som ændret ved direktiv 98/48/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet). En sammenskrivning af direktiverne er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. 2
Stk. 2. Definitionerne af "standard", "teknisk forskrift" og "forskrift vedrørende tjenester" m.v. fremgår af direktivets artikel 1.
Stk. 3. En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af direktivets artikel 1, nr. 2, andet afsnit, findes i bilag V til direktivet. En vejledende liste over finansielle tjenesteydelser, som omhandlet i artikel 1, nr. 5, tredje afsnit, findes i bilag VI til direktivet.
§ 2.§-link ↗
Informationsproceduren omfatter ikke bemyndigelsesbestemmelser til en minister, en styrelse eller en institution om at udfærdige forskrifter.
Stk. 2. Informationsproceduren finder endvidere ikke anvendelse på love, administrative bestemmelser eller frivillige aftaler, som medlemsstaterne efter EF-retten er forpligtede til at indføre, jf. direktivets artikel 10, stk. 1.
§ 3.§-link ↗
Med hensyn til forpligtelsen til notifikation i henhold til WTO´s aftale om tekniske handelshindringer henvises til Erhvervsfremme Styrelsens cirkulære nr. 85 af 16. juni 1995.
Stk. 2. Med hensyn til anmeldelsespligten i henhold til Rådets beslutning 3052/95 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet, henvises til Erhvervsfremme Styrelsens cirkulære nr. 145 af 11. september 1996 om anmeldelse til Kommissionen af visse import- og markedsføringsforbud. Informationsprocedurens gennemførelse
§ 4.§-link ↗
Informationsproceduren administreres af Erhvervsfremme Styrelsen.
Stk. 2. Notifikation sker dels ved fremsendelse af en forkortet, standardiseret meddelelse, der automatisk indgår i en databank, oprettet af Europa-Kommissionen, dels ved fremsendelse af udkastets fulde tekst samt hjemmelsgrundlaget og teksten til de direkte berørte love og administrative bestemmelser. Fremsendelse af materialet sker til Erhvervsfremme Styrelsen, der foretager notifikationen. Fremsendelsen bør fortrinsvis ske pr. e-post.
Stk. 3. Bemærkninger fra danske myndigheder til andre medlemsstaters notificerede udkast, jf. direktivets artikel 8, stk. 2, indgives til Erhvervsfremme Styrelsen, der sørger for videresendelse til Kommissionen. Afgivelse af udførlig udtalelse, jf. direktivets artikel 9, stk. 2, sker ligeledes gennem Erhvervsfremme Styrelsen. Meddelelser bør fortrinsvis sendes pr. e-post. Status quo-forpligtelse, jf. direktivets artikel 9
§ 5.§-link ↗
De tekniske forskrifter, der notificeres som udkast, må tidligst udstedes tre måneder efter, at den fulde ordlyd samt hjemmelsgrundlaget og de berørte administrative bestemmelser er modtaget af Europa-Kommissionen, jf. direktivets artikel 9 (status quo-forpligtelse).
Stk. 2. For foranstaltninger, der tager sigte på forbud mod fremstilling, gælder status quo-forpligtelsen ikke, forudsat at foranstaltningerne ikke hindrer produkternes frie bevægelighed, jf. direktivets artikel 10, stk. 2. Der gælder ligeledes ingen status quo-forpligtelse i forbindelse med skattemæssige eller finansielle foranstaltninger, jf. direktivets artikel 10, stk. 4.
Stk. 3. Fristen kan forlænges yderligere efter reglerne i direktivets artikel 9, jf. dog artikel 10, stk. 3.
Stk. 4. Status quo-forpligtelsen gælder ikke i presserende tilfælde, som nærmere angivet i direktivets artikel 9, stk. 7. Medlemsstaten skal i notifikationsmeddelelsen orientere om, hvad der kan berettige - eller har berettiget - den til at træffe foranstaltningerne så hurtigt. Fortrolighed § 6. Oplysninger, der fremsendes i henhold til direktivet, betragtes ikke som fortrolige, medmindre den notificerende medlemsstat anmoder derom, jf. direktivets artikel 8, stk 4. Reference til direktivet § 7. Der skal i enhver teknisk forskrift, der udstedes, henvises til informationsproceduredirektivet, jf. direktivets artikel 12. Henvisningen skal ske i en fodnote på forskriftens forside med følgende tekst: "Loven/Bekendtgørelsen/Den tekniske forskrift/Cirkulæret/Vejledningen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF." Ikrafttræden m.v.
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 773 af 4. august 2000 om EU s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.