Bekendtgørelse nr. 1333 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for ikke-forsikrede, beskæftigede lønmodtagere, som modtager godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt for personer, der modtager jobrotationsydelse

Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for ikke-forsikrede, beskæftigede lønmodtagere, som modtager godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt for personer, der modtager jobrotationsydelse

Dokumentdato: 11. dec. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Arbejdsformidlingen (AF-regionen) tilbageholder særlig pensionsopsparing hos ikke-forsikrede, beskæftigede lønmodtagere, som modtager fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. AF-regionen tilbageholder særlig pensionsopsparing hos personer, der modtager jobrotationsydelse (både medlemmer af arbejdsløshedskasser og ikke-forsikrede).

§ 2.§-link ↗

Pensionsopsparingen for de i § 1 nævnte personer udgør 1 procent af den ugentlige ydelse efter fradrag af modtagerens del af ATP-bidraget af den pågældende ydelse.

Stk. 2. Opsparingen for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 3.§-link ↗

AF-regionen indbetaler den tilbageholdte pensionsopsparing kvartalsvis bagud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Sidste rettidige betalingsdag er den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For oktober kvartal er sidste rettidige betalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Betaling skal ske til Arbejdsmarkedets Tillægspensions konto for Den Særlige Pensionsopsparing med angivelse af det SE-nummer, ydelsen er udbetalt under.

Stk. 3. Indbetaler AF-regionen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 4.§-link ↗

For hver af de personer, der er nævnt i § 1, skal AF-regionen senest den 1. juni hvert år indberette størrelsen af den indbetalte pensionsopsparing for det foregående år. Indberetningen sker direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 5.§-link ↗

Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale godtgørelse eller jobrotationsydelse, der er modtaget med urette, skal indbetalte opsparingsbeløb af ydelsen overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til Arbejdsformidlingen. Beløb under 50 kr. overføres dog ikke.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.