Bekendtgørelse nr. 1211 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af specialiseringsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af specialiseringsaftaler

Dokumentdato: 18. dec. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den danske tekst af Kommissionens forordning (EF) nr. 2658/2000 af 29. november 2000 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af specialiseringsaftaler, finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3. Dog finder artikel 7 - 9 i forordning nr. 2658/2000 ikke anvendelse. Stk. 2. Forordningen er optrykt som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

I artikel 1 i forordning (EF) nr. 2658/2000 skal »traktatens artikel 81, stk. 3« forstås som en henvisning til »konkurrencelovens § 10«, og »traktatens artikel 81, stk. 1« skal forstås som en henvisning til »konkurrencelovens § 6, stk. 1«. I artikel 1 2 skal »forordning« forstås som »bekendtgørelse«.

§ 3.§-link ↗

Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet tilbagekalde en fritagelse efter denne bekendtgørelse, hvis Konkurrencerådet i et konkret tilfælde konstaterer, at en specialiseringsaftale, der er omfattet af fritagelsen efter denne bekendtgørelse, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1, og navnlig når 1) aftalen ikke giver nævneværdige resultater i form af rationaliseringer, eller forbrugerne ikke sikres en rimelig andel af de ved aftalen opnåede fordele, eller 2) de produkter, der er genstand for specialiseringen, ikke på hele det danske marked eller en væsentlig del heraf er udsat for effektiv konkurrence fra identiske produkter eller produkter, som på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål af brugerne anses for at svare dertil.

§ 4.§-link ↗

I perioden fra den 1. januar 2001 til den 30. juni 2002 finder forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, ikke anvendelse på aftaler, der allerede var i kraft den 31. december 2000, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse efter denne bekendtgørelse, men som opfylder betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelse nr. 1008 af 16. december 1997 om gruppefritagelse for kategorier af specialiseringsaftaler.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001, og gælder indtil den 31. december 2010.