Bekendtgørelse nr. 1181 · 2000

Historisk

Malebekendtgørelsen

Bekendtgørelse om malearbejde m.v. på havanlæg

Dokumentdato: 17. dec. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på faste havanlæg samt på de flytbare havanlæg, der er boreenheder.

Stk. 2. Energistyrelsen kan i forbindelse med meddelelse af ibrugtagningstilladelse, jf. bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg, bestemme, at bekendtgørelsen også finder helt eller delvis anvendelse på andre flytbare havanlæg.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter arbejde med de i bilag 1 nævnte stoffer og materialer samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder.

Stk. 2. For følgende stoffer og materialer er der fastsat særlige bestemmelser: 1) Epoxyharpikser: a) Epoxyharpikser med en middelmolvægt på 700 eller derunder. b) Materialer med 1 vægtprocent eller derover af epoxyharpiks med en middelmolvægt på 700 eller derunder. c) Epoxyharpikser med en middelmolvægt på over 700, som indeholder 1 vægtprocent eller derover af en monomer epoxyforbindelse med molvægt på 700 eller derunder. d) Materialer, som indeholder epoxyharpiks i så store mængder, at indholdet af monomere epoxyforbindelser med en molvægt på 700 eller derunder er 1 vægtprocent eller derover. e) Reaktive opløsningsmidler, dvs. opløsningsmidler, som indeholder én eller flere epoxygrupper, og som skal anvendes i hærdende systemer. f) Materialer, som skal anvendes i hærdende systemer, og som indeholder 0,2 vægtprocent eller derover af stoffer, nævnt under nr. 1, litra e. 2) Isocyanater: a) Monomere og præpolymere isocyanater. b) Materialer, som indeholder isocyanat som nævnt under nr. 2, litra a, i en mængde på 0,5 vægtprocent eller derover.

§ 3§-link ↗

. Det skal sikres, at et stof eller materiale, før det tages i brug på havanlægget, er forsynet med et kodenummer i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre.

Stk. 2. Ved kodenummer forstås i denne bekendtgørelse en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra stoffets eller materialets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med stoffet eller materialet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse.

§ 4.§-link ↗

Stoffer og materialer omfattet af § 2, stk. 2, anses for farlige for eller i øvrigt forringende for sikkerhed og sundhed, i det omfang de ikke allerede er omfattet af § 3 i bekendtgørelse nr. 64 af 7. februar 1996 om stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.

§ 5.§-link ↗

Et stofs eller materiales kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde meddeles skriftligt til modtageren. Kodenummeret skal oplyses i de brugsanvisninger, der skal udarbejdes af leverandør og arbejdsgiver, jf. bekendtgørelse om stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.

Stk. 2. For stoffer og materialer, der er omfattet af § 2, stk. 2, gælder endvidere, at brugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om, hvorvidt stoffet eller materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater, samt om stoffets eller materialets udhærdningstid.

§ 6.§-link ↗

Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal forsynes med et kodenummer både for stoffet eller materialet alene og for den brugsklare blanding.

Stk. 2. Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal forsynes med et kodenummer både for stoffet eller materialet ved rumtemperatur og ved den foreskrevne temperatur.

§ 7.§-link ↗

Hvis der arbejdes med et materiale, der indeholder stoffer med kogepunkt mindre end 65oC samt en række andre stoffer, som adsorberer dårligt på kulfiltre, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre, skal eventuelle åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren være luftforsynet åndedrætsværn.

Stk. 2. Emballagen eller meddelelsen om kodenummeret skal indeholde oplysning om indholdet af de i stk. 1 anførte stoffer og om brug af åndedrætsværn som angivet i stk. 1.

§ 8§-link ↗

. Et stof eller materiale, herunder den brugsklare blanding, må ikke anvendes, uden at kodenummeret for stoffet eller materialet er oplyst. Oplysningen herom skal være tilgængelig for arbejdstageren.

Stk. 2. Såfremt de nødvendige oplysninger for fastsættelse af kodenummer ikke kan fremskaffes, skal brugen af stoffet eller materialet ske efter de højeste kodenumre.

§ 9.§-link ↗

Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Der skal derfor normalt anvendes et stof eller materiale med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.

Stk. 2. Erstatning af et stof eller materiale skal ske i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.

§ 10.§-link ↗

Ved arbejde med stofferne og materialerne, herunder afslutning, f.eks. rengøring af påføringsudstyr, og klargøring af arbejdet, skal der træffes tekniske sikkerhedsforanstaltninger, så personer, der arbejder med stofferne og materialerne, og andre personer, som færdes på havanlægget, beskyttes mest muligt mod påvirkning fra de anvendte stoffer og materialer.

Stk. 2. Ved arbejde med stofferne og materialerne skal der endvidere træffes foranstaltninger til beskyttelse af det omgivende miljø.

Stk. 3. For arbejde på emner, som er fastmonteret, eller ikke med rimelighed, f.eks. på grund af størrelse, form eller vægt, kan flyttes til specielt indrettet arbejdsplads, og hvor de i stk. 1 nævnte tekniske foranstaltninger derfor ikke med rimelighed kan gennemføres, skal de i bilag 2-4 i denne bekendtgørelse nævnte sikkerhedsforanstaltninger som minimum træffes, herunder de, der er angivet til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

§ 11.§-link ↗

Arbejdes der med stoffer og materialer på varme flader med en temperatur over 35oC, skal fladerne afkøles, hvis det kan ske uden urimelige merudgifter eller ulemper.

Stk. 2. Anvendes der stoffer og materialer på varme flader med en temperatur op til 40oC, fastsættes sikkerhedsforanstaltningerne ud fra kodenummeret, idet tallet før bindestregen forhøjes til nærmeste højere tal. Derudover skal der altid benyttes åndedrætsværn i form af helmaske. Såfremt fladens temperatur er højere end 40oC, skal der altid, hvis åndedrætsværn er foreskrevet, anvendes luftforsynet helmaske.

§ 12.§-link ↗

Efter afslutningen af det enkelte arbejde med stofferne og materialerne og indtil de påførte stoffer og materialer er tørret eller udhærdet i en sådan grad, at faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne, jf. § 10, fortsat følges.

§ 13.§-link ↗

Hvor det er nødvendigt, at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med stofferne eller materialerne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejde med stofferne eller materialerne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde, medmindre dette ikke kan undgås af tvingende driftsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Stk. 3. Ved arbejde med stoffer eller materialer, der er omfattet af § 2, stk. 2, skal der endvidere opsættes advarselsskiltning i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på havanlæg.

§ 14.§-link ↗

Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. arbejdsdøgn.

Stk. 2. Den tilførte luft skal være temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen skal ske uden træk- og støjgener.

Stk. 3. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, samt hvis lufttilførslen ikke finder sted under optimale forhold, jf. stk. 2, skal arbejdstiden med luftforsynet åndedrætsværn nedsættes.

Stk. 4. Arbejde med filtrerende åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 3 timer pr. arbejdsdøgn. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal arbejdstiden med filtrerende åndedrætsværn nedsættes.

Stk. 5. Arbejde med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt. Hver arbejdstime bør indeholde 10 til 15 minutters pause.

Stk. 6. Skønnes det ved arbejdets tilrettelæggelse, at den ansattes arbejde med filtrerende åndedrætsværn vil vare over det i stk. 4 fastsatte tidsrum, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn allerede fra arbejdets begyndelse. Hvis arbejdet er så fysisk anstrengende, at vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.

Stk. 7. De i stk. 3-6 angivne begrænsninger for anvendelse af åndedrætsværn skal for det enkelte arbejde fastsættes ud fra en konkret vurdering af arbejdsforholdene og fremgå af skriftlige procedurer.

§ 15.§-link ↗

For stoffer og materialer omfattet af § 2, stk. 2, gælder, at påføring ikke må foretages ved sprøjtning, men kun manuelt ved hjælp af spartel, pensel, malerrulle, fugepistol og lignende enkle tekniske hjælpemidler.

Stk. 2. Sprøjtning er uanset bestemmelsen i stk. 1 tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af sprøjtearbejder og -områder: 1) I lukkede systemer. 2) I sprøjtekabiner, jf. § 10. 3) I sprøjtebokse med effektiv ventilation. 4) Ved fastmonterede dele af havanlægget, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse svarende til korrosionsklasse 3 og 4, jf. bilag 5. 5) Ved indvendig overfladebehandling af benzin- og olietanke og udvendig overfladebehandling på oversiden af eventuelle flydetage til disse tanke. 6) Ved indvendig overfladebehandling af gastanke og udvendig overfladebehandling på oversiden (taget) af disse tanke. 7) Ved indvendig overfladebehandling af tanke til vand indeholdende korroderende faktorer.

§ 16.§-link ↗

Personer, der har konstateret eksem eller epoxyallergi, må ikke arbejde med de i § 2, stk. 2, nr. 1, litra a f, nævnte stoffer og materialer.

Stk. 2. Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstateret kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i § 2, stk. 2, nr. 2, litra a og b, nævnte stoffer og materialer.

Stk. 3. Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med de i § 2, stk. 2, nævnte stoffer og materialer.

§ 17.§-link ↗

Det skal sikres, at arbejde med de af § 2, stk. 2, omfattede stoffer og materialer kun finder sted, hvis den ansvarlige arbejdsleder har gennemgået en særlig uddannelse udarbejdet af arbejdsmarkedets organisationer og godkendt af Arbejdstilsynet eller en anden tilsvarende undervisning, der er godkendt af Energistyrelsen.

Stk. 2. Det skal endvidere sikres, at de, der skal arbejde med de af § 2, stk. 2, omfattede stoffer og materialer, har fået den nødvendige og tilstrækkelige instruktion i og forståelse af det enkelte arbejdes udførelse. Instruktionen skal som minimum omfatte oplysninger om sundhedsfaren ved brug af stofferne og materialerne, 2) forholdsregler mod påvirkning fra disse, herunder brug af egnede værnemidler og særligt arbejdstøj, 3) hvordan spredning af stofferne og materialerne undgås, 4) personlig hygiejne, herunder at indtagelse af mad, drikke m.v. samt rygning på arbejdspladsen ikke må finde sted, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 128 af 6. marts 1996 om indretning af arbejdssteder m.v. på havanlæg, og at arbejdstøj, som anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, ikke må bæres under indtagelse af måltider samt 5) bortskaffelse af forurenede personlige værnemidler og særligt arbejdstøj.

Stk. 3. Den der foretager den i stk. 2 nævnte instruktion, skal som minimum have gennemgået den i stk. 1 nævnte uddannelse.

§ 18.§-link ↗

Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder øjenskyllevæske.

§ 19.§-link ↗

På havanlæg, hvor der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 2, stk. 2, skal der forefindes et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til land til nødtjenesterne.

Stk. 2. På havanlægget skal der forefindes relevante lægemidler til behandling af eksem, åndedrætsbesvær og ætse- eller øjenskader.

§ 20.§-link ↗

Ved arbejde med stoffer og materialer omfattet af § 2, stk. 2, skal der være adgang til rindende varmt og koldt vand i nærheden af det sted, hvor arbejdet udføres. Vandhanerne må ikke være håndbetjente. Energistyrelsen kan kræve, at der etableres særskilte vaskefaciliteter, hvis det skønnes, at brug af de almindelige vaskefaciliteter vil medføre en sundhedsrisiko for andre ansatte.

Stk. 2. I forbindelse med de i stk. 1 nævnte vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshåndklæder og egnede hudcremer til påsmøring efter vask, samt affaldsbeholder.

Stk. 3. Hvis der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 2, stk. 2, kan Energistyrelsen, såfremt sundhedsmæssige forhold taler herfor, stille særlige krav til omklædningsfaciliteterne, herunder, at der skal være indrettet særskilt omklædningsrum. Der skal være adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj.

§ 21.§-link ↗

For stoffer og materialer omfattet af § 2, stk. 2, gælder, at spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være mærket tydeligt med indholdet.

§ 22.§-link ↗

Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det kan påvises, at sikkerheden og sundheden ikke forringes.

§ 23.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, §§ 5-8, § 9, stk. 1, §§ 10-14, § 15, stk. 1, §§ 16-19, § 20, stk. 1, 2 og 3, sidste punktum, og § 21, 2) undlader at efterkomme påbud efter § 1, stk. 2, og § 20, stk. 1 og 3 eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i medfør af § 22.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 24.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves § 4, A, nr. 36, i bekendtgørelse nr. 592 af 30. december 1981 om hidtil gældende regler om sikkerhedsmæssige forhold på havanlæg, som med visse ændringer forbliver i kraft efter lov om visse havanlægs ikrafttræden samt bekendtgørelse nr. 76 af 1. februar 1995 om arbejde med kodenummererede produkter på faste havanlæg.