Ændringsbekendtgørelse nr. 1180 · 2000

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v.

Dokumentdato: 15. dec. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 613 af 7. juli 1997, foretages følgende ændringer: §§ 1-3 affattes således: »§ 1. Der tilkommer nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og andre lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Stk. 2. Der tilkommer desuden børnesagkyndige dommere, jf. § 125, stk. 1, i lov om social service, 1.100 kr. for hver dag, der anvendes til forberedelse af sagernes behandling i retten. Stk. 3. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge en lægdommer en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 nævnte vederlag. § 2. Der tilkommer vidner 40 kr. for hver påbegyndt periode af 2 timer, de i anledning af vidnepligten må være borte fra hjemmet, dog mindst 80 kr. Stk. 2. Der udbetales dog ikke vidnegodtgørelse til offentligt ansatte, når disse som led i deres tjenstlige arbejde afgiver vidneforklaring. Stk. 3. Må det antages, at et vidne har haft udgifter eller tab, der overstiger den i stk. 1 nævnte godtgørelse, kan retten, hvis omstændighederne taler for det, tillægge vidnet en særlig godtgørelse herfor. § 3. Lægdommere og vidner har endvidere krav på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Stk. 2. Der ydes dog kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at nå retten.« § 2 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2001. Domstolsstyrelsen, den 15. december 2000 Bent Carlsen