Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling § 1 I bekendtgørelse nr. 647 af 5. august 1999 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 759 af 10. august 2000, foretages følgende ændring: § 29 affattes således: »§ 29. Tilbudte lån kan ikke udbetales senere end et år efter tilbudstidspunktet, medmindre instituttet på udbetalingstidspunktet kan tilbyde et tilsvarende lån eller der inden 1-årsdagen indgås kurssikringsaftale. Der skal i selve lånetilbuddet tages forbehold herom. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, finder ikke anvendelse for lånetilbud, hvori der er taget forbehold for udførelse af byggearbejder og for instituttets bekræftelse af værdien, jf. § 32, eller hvor der i lånetilbuddet er taget forbehold om udbetalingens størrelse og antal, der medfører, at den samlede restgæld aldrig overstiger restgælden på et tilsvarende lån ydet efter stk. 1.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. december 2000. Finanstilsynet, den 7. december 2000 Henrik Bjerre-Nielsen /Jørn Andersen