Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbud, skolemiljø og statstilskud m.v. til daghøjskoler § 1 I bekendtgørelse nr. 427 af 7. juni 1999 om indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbud, skolemiljø og statstilskud m.v. til daghøjskoler foretages følgende ændring: 1. I § 23 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Uanset reglen i § 9, stk. 2, kan en daghøjskole beslutte, at opfyldelsen af kravet i lovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, opgøres for kalenderåret 2000 i stedet for perioden fra den 1. oktober 1999 til den 30. september 2000.«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. oktober 2000 og har virkning fra den 1. oktober 2000. Undervisningsministeriet, den 9. oktober 2000 Margrethe Vestager /Per Bitz Johansen