Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af konfiskation § 1 I bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation foretages følgende ændring: I § 1 indsættes som nr. 17-19: »17) Produkter af animalsk oprindelse, der er indført i strid med lov om sygdomme og infektioner hos dyr (infektionsloven) eller lov om fødevarer (fødevareloven) eller bestemmelser fastsat eller opretholdt i medfør af disse love. 18) Dopingmidler, der fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler. 19) Kemiske stoffer og produkter, der indføres, besiddes, sælges, anvendes eller på anden måde håndteres i strid med lov om kemiske stoffer og produkter eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2000. Justitsministeriet, den 19. september 2000 Frank Jensen /Mogens Kjærgaard Møller