Ændringsbekendtgørelse nr. 702 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte

Dokumentdato: 17. jul. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) § 1 I bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om statens uddannelsesstøtte foretages følgende ændringer: 1. § 49 affattes således: »§ 49 . Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af §§ 50-61. Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler.« 2. § 62, stk. 1, nr. 3, affattes således: »3) de er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov),«. 3. § 62, stk. 1, nr. 6, ophæves. Nr. 7 bliver herefter nr. 6. 4. § 94 affattes således: »§ 94. Uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er indplaceret i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende for perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, med en støttetid på sædvanlig studietid med tillæg af 1 år, har til den uddannelse, de var i gang med den 1. januar 1996, en støttetid, der svarer til den normerede uddannelsestid for uddannelsen med fradrag og tillæg efter stk. 2-4. Stk. 2. I støttetiden fratrækkes: 1) Klip, der tidligere er brugt til videregående uddannelse i de klippekort, der har været gældende siden den 1. august 1989. 2) Klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende efter indplaceringen i klippekortet efter de regler, der var gældende i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, til videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, har fået a) uddannelsesgodtgørelse, b) orlovsydelse til uddannelse, c) fast revalideringsydelse, d) revalideringsydelse eller e) uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988. 3) Forskellen i måneder (klip) mellem den normerede studietid i den uddannelse, den uddannelsessøgende blev indplaceret med i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, og den støttetid i måneder, den studerende fik på indplaceringstidspunktet. Støttetiden, der blev tildelt på indplaceringstidspunktet, var forskellen mellem sædvanlig støttetid plus et år og indskrivningsperioder i måneder før indplaceringstidspunktet. Stk. 3. Støttetiden tillægges klip, som støttetiden i videregående uddannelse i de klippekort, der har været gældende siden den 1. august 1989, er blevet forlænget med på grund af: 1) sygdom, 2) fødsel og adoption, 3) aftjening af værnepligt, 4) udførelse af videnskabeligt arbejde, 5) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen, 6) rådsarbejde, 7) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller 8) andre særlige forhold. Stk. 4. Månederne efter stk. 2, nr. 2, trækker kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter stk. 2, nr. 1.« 5. I bilagets afsnit A, nr. 4, litra a, ændres »Naturfag/fysik-kemi« til: »Naturfag/matematik C, fysik C og kemi C«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. juli 2000. Undervisningsministeriet, den 17. juli 2000 Margrethe Vestager /Susanne Gruno