§ 1.§-link ↗
Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og realisere opgaver inden for finansiering, kapitalanvendelse, forsikring, ejendomshandel og ejendomsadministration. Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) arbejde nationalt og internationalt med problemstillinger i virksomheden og i forbindelse med finansiel rådgivning og 2) varetage opgaver i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet giver ret til at anvende betegnelsen finansøkonom AK.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder: 1) Metode, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage almene emner samt anvende metodiske færdigheder i forbindelse med finansrelaterede opgaver. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: kommunikation samt metodelære. Emneområdet skal have et omfang svarende til 6 ECTS-point. 2) Erhvervsjura, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende relevant jura i forbindelse med varetagelse af rådgivningsydelser, kontraktindgåelse og andre transaktioner samt til at kunne vurdere, hvornår andre juridiske rådgivere bør inddrages. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: retssystemet, fordringer, aftaler, nationalt og internationalt køb, tinglysning, konkurs og omstødelse, selskabsret samt markedsføringsret. Emneområdet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point. 3) Erhvervsøkonomi, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende erhvervsøkonomisk teori samt erhvervsøkonomiske modeller og metoder. Den studerende skal opnå en helhedsopfattelse af de erhvervsøkonomiske beslutningsprocesser. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: virksomhedsanalyse, investering og finansiering samt økonomistyring. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. 4) Finansiel virksomhed, der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage arbejdsopgaver i relation til finansielle produkter og rådgivningsydelser baseret på en helhedsopfattelse af det finansielle systems funktion og rammebetingelser. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: det finansielle system, brancheregulering, produktkendskab, markedsføring samt organisation. Emneområdet skal have et omfang svarende til 24 ECTS-point. 5) Kunde- og samarbejdsrelationer, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage viden om de psykologiske processer og teorier i relation til samarbejde og salg. Den studerende skal kunne anvende denne viden i forbindelse med finansrelaterede opgaver. I området indgår følgende emne i henhold til bilag: adfærd. Emneområdet skal have et omfang svarende til 6 ECTS-point. 6) Privatøkonomi, der skal kvalificere den studerende til at kunne foretage en vurdering af den private kundes behov for finansielle produkter og rådgivningsydelser. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: familieret, indkomst og beskatning samt indkomstanvendelse og finansielle dispositioner. Emneområdet skal have et omfang svarende til 7 ECTS-point. 7) Samfundsøkonomi, der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå centrale samfundsøkonomiske sammenhænge og vurdere konsekvenserne af ændrede vilkår og betingelser for virksomheden og dens interessenter. Den studerende skal kunne anvende denne viden i forbindelse med varetagelse af arbejdsopgaver i relation til beslutninger og rådgivningsydelser. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: nationalregnskab, penge- og kapitalmarkedet, udenrigshandel, erhvervs- og samfundsbeskrivelse, pris- og løndannelse samt økonomiske politikker. Emneområdet skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point. 8) Statistik, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende statistiske metoder i forbindelse med økonomiske beskrivelser og analyser, kunne vurdere statistiske undersøgelser med hensyn til dataindsamlingsmetode, dataanalyse og konklusioner samt kunne identificere statistiske problemstillinger og selv kunne gennemføre undersøgelser i mindre omfang ved anvendelse af informationsteknologiske redskaber. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: statistiske modeller samt regressionsanalyse og antalstabeller. Emneområdet skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point. Stk. 3. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til finansområdet. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal specialefag inden for uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for finansområdet. Projektet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Den studerendes specialeforløb kan indgå.
§ 4.§-link ↗
Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.
§ 5.§-link ↗
Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.
§ 6.§-link ↗
For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). Stk. 2. De eksterne prøver, jf. § 7, bedømmes efter 13-skalaen. En af de prøver, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, kan være en gruppeprøve med individuel bedømmelse.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen. 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.
§ 8.§-link ↗
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3. 2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3. 3) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer. 4) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet. 5) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5. 6) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5. 7) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3. 8) Regler om meritoverførsel. 9) Angivelse af indgåede meritaftaler. 10) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.
§ 9.§-link ↗
Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
§ 10.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2, stk. 2.
§ 11.§-link ↗
Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.