Bekendtgørelse nr. 624 · 2000

Gældende

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)

Dokumentdato: 28. jun. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne.

§ 2.§-link ↗

Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne omfatter: 1) Klinisk infektionshygiejnisk sygepleje. 2) Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning. 3) Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

§ 3.§-link ↗

Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab kan enkeltvis eller i fællesskab tilrettelægge specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejnisk sygepleje og fastsætte en uddannelsesordning herfor. Uddannelsesordningen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen efter stk. 1 afholdes af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Stk. 3. Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsætter enkeltvis eller i fællesskab regionale specialuddannelsesråd med ansvar for, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning. Stk. 4. Specialuddannelsesrådet består af sagkyndige i infektionshygiejne og klinisk mikrobiologi, repræsentanter fra ledelser af aftagerinstitutionerne samt den til kursusafviklingen tilknyttede daglige leder, der skal være sygeplejerske med kendskab til specialområdet.

§ 4.§-link ↗

Specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne varer 30 uger, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Specialuddannelsesrådene kan efter nærmere bestemmelse i forening fritage sygeplejersker med dokumentation for gennemgåede uddannelsesforløb for dele af specialuddannelsen. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for specialuddannelsen.

§ 5.§-link ↗

Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der har 1) dansk autorisation som sygeplejerske, 2) mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdeling(er), 3) mindst 1 års videregående uddannelse indenfor sygeplejen efter sygeplejerskeuddannelsen og 4) erfaring fra ledelse eller undervisning. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra adgangsbetingelserne i stk. 1, når særlige forhold begrunder dette.

§ 6.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bedømmelse, censur og klageadgang.

§ 7.§-link ↗

Den, der har gennemført specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejnisk sygepleje, gives betegnelsen specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske). Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse.

§ 8.§-link ↗

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode de regionale specialuddannelsesråd om indberetninger om uddannelsesvirksomheden.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2000.