§ 1.§-link ↗
Uddannelsens formål er at give en almen og teknologisk erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem teoretisk og værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler. Stk. 2. Uddannelsen giver desuden et delvist grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer 35 måneder. Den indledende del af uddannelsen varer 11 måneder og omfatter gymnasiale fag og undervisning, der giver eleverne forudsætning for at påbegynde et hovedforløb i en erhvervsuddannelse. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med højere teknisk eksamen, der omfatter mindst to valgfag på niveau A, jf. § 9, stk. 6.
§ 3.§-link ↗
Den indledende del omfatter undervisning i erhvervsfag, der giver eleverne samme forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelses hovedforløb som de uddannelsesrettede områdefag i en erhvervsuddannelses grundforløb, som skolen gennemfører, jf. § 13, stk. 1. Stk. 2. De gymnasiale fag i den indledende del er teknologi, matematik, fysik, kemi, dansk, engelsk og enten tysk, fransk eller biologi. Skolen tilrettelægger fagene under hensyn til målene for grundfagene og eventuelt mål fra andre fag i erhvervsuddannelsens grundforløb. Skolen kan tilbyde eleven mulighed for at deltage i grundfagenes prøver og gymnasiale enkeltfagsprøver, hvis eleven ønsker at skifte til det hovedforløb, som eleven gennem undervisningen i den indledende dels erhvervsfag og teknologifag har fået forudsætninger for at påbegynde, jf. stk. 1.
§ 4.§-link ↗
Skolen udbyder undervisning i følgende fag på de angivne niveauer: FAG Samlet antal timer pr. niveau Antal timer pr. år. 1. år (Indledende del) 2. år 3. år erhvervsfag 120 120 teknologi B teknologi A 360 490 200 160 130 teknikfag A Jf. stk. 10 315 315 matematik B matematik A 285 415 150 135 130 fysik B fysik A 190 320 120 70 130 kemi C kemi B kemi A Jf. stk. 5 130 215 345 70 60 85 130 dansk A 285 90 85 110 engelsk B engelsk A 180 310 90 90 130 tysk C, fortsætter, fransk C, fortsætter tysk B fransk B Jf. stk. 8 110 110 210 210 110 110 100 100 biologi C biologi B Jf. stk. 6 110 210 110 100 teknologihistorie C filosofi C Jf. stk. 9 110 110 110 110 samfundsfag C samfundsfag B Jf. stk. 7 90 175 90 85 Stk. 2. Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Når et fag udbydes på flere niveauer, udbydes det højere niveau som selvstændig overbygning til det lavereliggende niveau, således at hvert niveau afsluttes med en prøve, og således at eleverne får mulighed for at vælge det højere niveau i det skoleår, der følger umiddelbart efter afslutningen af det lavere niveau. Udbud af to niveauer som et samlet forløb, jf. stk. 5-8, kan ikke træde i stedet for udbud af selvstændige niveauer. Stk. 3. Timetallene angivet i stk. 1 omfatter ikke tidsforbrug i forbindelse med eksamen, herunder afholdelse af prøver og særlig forberedelse til prøverne. Stk. 4. Fagene udbydes med de timetal, det afslutningstidspunkt og den fordeling af timerne på uddannelsens enkelte år, som fremgår af skemaet i stk. 1, jf. dog stk. 2, stk. 5-9, og § 10, stk. 3. Stk. 5. Skolen kan udbyde faget kemi C med 130 timer i 1. år i stedet for at udbyde det over to år, som angivet i stk. 1, hvis skolen udbyder kemi B og A som et samlet forløb over to år, der afsluttes på niveau A efter 3. skoleår. Skolen skal endvidere udbyde kemi C og B som et samlet forløb over to år med 70 timer i 1. år og 145 timer i 2. år. Stk. 6. Faget biologi C udbydes både i uddannelsens 1. og 2. år. Skolen kan endvidere udbyde biologi C og B som et samlet forløb over to år med afslutning efter 2. eller 3. år. Stk. 7. Faget samfundsfag C og B kan udbydes som et samlet forløb over to år med afslutning på niveau B efter 3. skoleår. Et samlet C- og B-forløb kan endvidere udbydes med 175 timer i 2. år, således at faget afsluttes på niveau B efter 2. år. Stk. 8. Som 2. fremmedsprog udbyder skolen enten fransk C og tysk C som fortsætterundervisning eller ét af disse sprog både som begynderundervisning og fortsætterundervisning. Fortsætterundervisningen udbydes både i uddannelsens 1. og 2. år. Begynderundervisningen gennemføres med 110 timer i uddannelsens 1. år og 100 timer i uddannelsens 2. år. Begynderundervisningen kan gennemføres på en anden gymnasial uddannelsesinstitution efter dennes fagplaner. Skolen kan endvidere udbyde tysk C og B og fransk C og B som samlede forløb over to år, der afsluttes på niveau B efter 2. eller 3. år. Stk. 9. Som humanistisk valgfag udbyder skolen mindst ét af fagene teknologihistorie C og filosofi C. De humanistiske valgfag kan udbydes både i 2. og i 3. år. Stk. 10. Skolen udbyder mindst to teknikfag. Hvert teknikfag er sammensat af grundtemaer, som er obligatoriske og fælles for alle teknikfag, af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, og af valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat i fagplanen for det enkelte teknikfag, jf. bilag 3-7. Valgtemaernes andel udgør ca. 1/3 af hvert teknikfag. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis. Teknikfagene er: 1) Byggeri og energi. 2) Design og produktion. 3) Service og kommunikation. 4) Proces og levnedsmiddel. 5) Natur og jordbrug.
§ 5.§-link ↗
Udover de i § 4 nævnte fag udbyder skolen et antal valgfag, der efter skolens bestemmelse kan være valgfag, der er beskrevet i fagplanerne i bekendtgørelsens bilag, valgfag, som er godkendt af Undervisningsministeriet efter udtalelse fra udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen, og fag fra andre gymnasiale uddannelser.
§ 6.§-link ↗
Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte fag afhængig af antallet af tilmeldinger, idet skolen dog skal oprette tilstrækkelige fag til, at eleverne kan opfylde kravene i § 9. Stk. 2. Skolen kan godkende, at eleven gennemfører fag på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.
§ 7.§-link ↗
I den indledende del tilbyder skolen introducerende forløb med det formål at lette overgangen til gymnasial uddannelse for den enkelte elev. Forløbene introducerer eleverne til den studieteknik og de metoder, der anvendes i uddannelsen, og kan for eksempel indeholde undervisning, der understøtter elevens læse- og skrivefærdigheder eller introducerer naturvidenskabelige og matematiske metoder. Stk. 2. De introducerende forløb tilbydes eleverne efter skolens vurdering af den enkelte elevs behov herfor. Skolen inddrager eleverne i forbindelse med planlægningen af de introducerende forløb. Stk. 3. Skolen gennemfører introducerende forløb i et samlet omfang, der svarer til 20 timers undervisning pr. elev i den indledende del.
§ 8.§-link ↗
I uddannelsens 2. år og 3. år tilbyder skolen elever, der er optaget efter den indledende del, supplerende undervisning i de gymnasiale fag fra den indledende del.
§ 9.§-link ↗
Den enkelte elevs uddannelse sammensættes af 1750 timers undervisning i obligatoriske fag (obligatoriske timer) og 910 timers undervisning i øvrige fag (valgtimer), således at elevens samlede undervisning (obligatoriske timer og valgtimer) udgør ca. 950 timer i 1. år, ca. 900 timer i 2. år og ca. 810 timer i 3. år. Stk. 2. De obligatoriske fag er følgende: 1) Erhvervsfag (120 timer). 2) Teknologi niveau B (360 timer). 3) Matematik niveau B (285 timer). 4) Fysik niveau B (190 timer). 5) Kemi niveau C (130 timer). 6) Biologi niveau C (110 timer). 7) Dansk niveau A (285 timer). 8) Engelsk niveau B (180 timer). 9) Samfundsfag niveau C (90 timer). Stk. 3. Elevens øvrige fag sammensættes af: 1) Teknikfag niveau A, hvoraf eleven vælger et (315 timer). 2) Mindst et af følgende, jf. stk. 4: a) Fransk niveau C (110 eller 210 timer, jf. stk. 5). b) Tysk niveau C (110 eller 210 timer, jf. stk. 5). c) Teknologihistorie niveau C (110 timer). d) Filosofi niveau C (110 timer). e) Engelsk niveau A (130 timer). 3) Et antal fag, som eleven kan vælge inden for følgende typer, jf. dog stk. 6-7, (timetal fremgår af fagplaner): a) Fag som overbygning på de obligatoriske fag, jf. § 4, stk. 1-2. b) Valgfag, der udbydes af skolen efter § 5. c) Valgfag, der udbydes af andre gymnasiale uddannelsesinstitutioner, herunder valgfag fra andre gymnasiale uddannelser. 4) Eventuelt supplerende gymnasial undervisning, jf. § 8 (timetal fremgår af skolens udbud). Stk. 4. I uddannelsens 1. år (den indledende del) skal eleven vælge mellem 2. fremmedsprog (tysk niveau C eller fransk niveau C) og biologi niveau C. Elever, der vælger tysk C eller fransk C i uddannelsens 1. år, skal gennemføre biologi C i uddannelsens 2. år. Elever, der vælger biologi C i uddannelsens 1. år, skal i 2. eller 3. år vælge et humanistisk valgfag (teknologihistorie niveau C eller filosofi niveau C), tysk C, fransk C, fremmedsprog som valgfag fra anden gymnasial uddannelse, eller engelsk på niveau A. Elever, der vælger tysk C eller fransk C i uddannelsens 2. år, skal have forudsætninger i sproget, jf. stk. 5. Stk. 5. Tysk C og fransk C som fortsætterundervisning kan kun vælges af elever, der har modtaget undervisning i sproget i folkeskolen eller har mindst tilsvarende forudsætninger. Elever, der mangler disse forudsætninger, kan gennemføre tysk C eller fransk C som begynderundervisning i uddannelsens 1. og 2. år, eventuelt på en anden uddannelsesinstitution, jf. § 4, stk. 8. Begynderundervisningen omfatter 210 timer, der indgår som del af elevens 910 timer til øvrige fag, jf. § 9, stk. 3, nr. 2, litra a-b. Stk. 6. Udover teknikfaget og dansk niveau A gennemfører eleven i uddannelsens 3. år mindst et og højst to andre fag på niveau A, heraf mindst et, som er beskrevet i de fagplaner, der er medtaget som bilag til bekendtgørelsen. Stk. 7. Elevens valgfag må ikke svare til fag, som eleven allerede har gennemført på det valgte niveau i uddannelsen eller i det adgangsgivende forløb. Stk. 8. Elevens deltagelse i introducerende forløb efter § 7, medregnes ikke som del af obligatoriske timer eller valgtimer, jf. stk. 1.
§ 10.§-link ↗
Skolen tilrettelægger årets undervisning sådan, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i det pågældende fag. Undervisningen gennemføres efter bekendtgørelsens regler og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Stk. 2. Undervisning og prøve i fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse. Stk. 3. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra den fastsatte placering af fagenes timetal og deres indbyrdes vægt på uddannelsens enkelte år, hvis fagets samlede timetal opretholdes, og fagets afslutningstidspunkt fastlægges efter § 4. Stk. 4. Ud over undervisningen kan skolen i begrænset omfang gennemføre fælles aktiviteter, der har til formål at styrke de sociale og kulturelle sammenhænge, som danner grundlag for undervisningen. Timeforbruget til sådanne fællesaktiviteter fordeles forholdsmæssigt på uddannelsens fag.
§ 11.§-link ↗
Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion. Stk. 2. En del af undervisningen tilrettelægges som projektforløb, herunder tværfaglige projekter, hvor eleven kombinerer viden fra flere af uddannelsens fag, jf. § 24, stk. 4. Stk. 3. I de enkelte fag bidrager eleverne til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsform.
§ 12.§-link ↗
Undervisningen i erhvervsfag, jf. § 13, stk. 1, kan helt eller delvis varetages af lærere, der opfylder kravene til lærernes kvalifikationer i erhvervsuddannelserne, jf. bekendtgørelse om lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne. Enkeltstående værksteds- og laboratoriemæssige elementer i teknologi B og elementer af tilsvarende karakter i teknikfagene kan ligeledes varetages af lærere, der opfylder disse krav.
§ 13.§-link ↗
Erhvervsfag gennemføres, så eleverne opnår samme forudsætninger for at kunne påbegynde en erhvervsuddannelses hovedforløb, som de uddannelsesrettede områdefag i en erhvervsuddannelses grundforløb giver, jf. bekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse. Erhvervsfag gennemføres endvidere, så eventuelle grundfag fra en erhvervsuddannelses grundforløb, som ikke indgår i de gymnasiale fag, dækkes. Stk. 2. Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen, hvoraf dele kan gennemføres som gymnasial undervisning.
§ 14.§-link ↗
I teknologi niveau B er det overordnede mål, at eleven får kendskab til den teknologi, der anvendes i erhvervslivet, så eleven 1) kan forklare produktet og produktionen i en teknologisk sammenhæng og produktets og produktionens samspil med det omgivende samfund, 2) kan arbejde med miljøvurdering og med faserne i en produktudvikling, 3) kan arbejde projektorganiseret, problemløsende og tværfagligt og udvikle praktiske løsningsforslag, 4) kan identificere og formulere problemstillinger, angive løsninger og dokumentere og skriftligt redegøre for teknologiske forhold, 5) kan anvende naturvidenskabelig og samfundsmæssig viden i teknologiske sammenhænge, 6) kan gennemføre og dokumentere projektforløb, der inddrager værksteds- og laboratoriearbejde og elementer inden for service, 7) kan anvende informationsteknologiske værktøjer, 8) får generelle forudsætninger for undervisningen i teknikfaget og 9) efter undervisningen i den indledende del får samme forudsætninger for at kunne påbegynde en erhvervsuddannelses hovedforløb, som de fælles områdefag i en erhvervsuddannelses grundforløb giver. Stk. 2. I teknologi niveau A er det overordnede mål i fortsættelse af niveau B at give indsigt i teknologiske systemer og i teknologien i et produkt, så eleven kan 1) gennemføre og dokumentere projektforløb, 2) anvende analytiske og perspektiverende arbejdsmetoder og formulere teknologiske problemstillinger, 3) opstille og anvende praktiske og teoretiske modeller, herunder simuleringsmodeller og 4) anvende informationsteknologiske modellerings- og simuleringsprogrammer.
§ 15.§-link ↗
I teknikfagene niveau A er det overordnede mål at give kendskab til kvalitet, økonomi, sikkerhed, arbejdsmiljø, områdets historiske, kulturelle og industrielle udvikling og et bredt teoretisk og praktisk kendskab til det, der er særligt for det enkelte fag, jf. stk. 2-6, så eleven 1) styrker sine forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser inden for det tekniske område, 2) inden for teknikfagets faglige områder kan planlægge, beskrive og gennemføre et selvstændigt projektforløb og konkrete projekter, 3) kan søge, bearbejde og formidle relevante informationer og opstille løsningsforslag, 4) kan fordybe sig i et konkret fagspecifikt problem, 5) kan inddrage og anvende elementer fra andre fag i projektforløb og konkrete projekter, kombinere teori og praktik og 6) kan inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde. Stk. 2. I teknikfaget byggeri og energi gives kendskab til konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. Stk. 3. I teknikfaget design og produktion gives kendskab til formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. Stk. 4. I teknikfaget service og kommunikation gives kendskab til samspillet mellem producent og bruger. I relation til servicebegrebet gives endvidere kendskab til kommunikationsprocesser, psykologi, etik, analyse, planlægning, organisation, udførelse, evalueringsmetoder, ressourcestyring og kvalitetsstyring. Stk. 5. I teknikfaget proces og levnedsmiddel gives kendskab til råvarer, fremstillingsmetoder, enhedsoperationer, laboratorieteknik, kontrolmetoder, forskellige typer af udledninger til det ydre miljø og økonomiske og planlægningsmæssige aspekter. Stk. 6. I teknikfaget natur og jordbrug gives kendskab til brug af naturens ressourcer til erhvervsformål, fritidsformål og rekreative formål, herunder kendskab til biologiske forhold, produktionsteknik og samfundsmæssige, historiske og kulturelle forhold og etiske aspekter.
§ 16.§-link ↗
I matematik niveau B er det overordnede mål at give indsigt i funktioner, geometri, trigonometri, vektorer, rumlige figurer, differentialregning og integralregning, så eleven kan anvende matematiske begreber, metoder og informationsteknologiske hjælpemidler i forbindelse med formulering, analyse og løsning af teoretiske og praktiske problemer især med udgangspunkt i de øvrige fagområder og især med henblik på videregående uddannelse. Stk. 2. I matematik niveau A er det overordnede mål ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give indsigt i differentialregning, integralregning, differentialligninger, vektorfunktioner, vektorer i rummet og et valgfrit emne, så 1) eleven kan anvende matematiske teorier og metoder til selvstændigt at formulere, matematisere, analysere og løse teoretiske og praktiske problemer samt dokumentere løsninger og 2) elevens viden om matematiske modeller inden for tekniske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige områder udbygges med henblik på anvendelse og kritisk vurdering.
§ 17.§-link ↗
I fysik niveau B er det overordnede mål at give kendskab til fysiske begreber, arbejdsmetoder, lovmæssigheder og teorier inden for bølgelære, mekanik, ellære og termodynamik og til naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange, så eleven kan 1) vurdere teknologiske og samfundsmæssige forhold, 2) anvende begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger og 3) dokumentere og formidle skriftligt og mundtligt i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Stk. 2. I fysik niveau A er det overordnede mål ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give forståelse af de centrale fysiske begreber, modeller og lovmæssigheder inden for mekanik, elektromagnetisme og termodynamik, så eleven 1) udvikler evnen til at formulere, vurdere og analysere problemstillinger på baggrund af viden og eksperimentelle undersøgelser, 2) kan tilegne sig fysisk viden inden for nye områder og gennemføre og dokumentere projektforløb, 3) kan behandle modeller, 4) trænes i skriftlig bearbejdning af fysiske problemstillinger og yderligere styrkes i den mundtlige formidling og 5) kan anvende naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange.
§ 18.§-link ↗
I kemi niveau C er det overordnede mål at give indsigt i fundamentale begreber og emner inden for den almene, organiske og uorganiske kemi, så eleven får 1) kendskab til vigtige kemiske stoffers egenskaber og anvendelse og til udvalgte kemiske reaktioners betydning for teknologiske, miljø- og samfundsmæssige forhold, 2) elementære færdigheder i eksperimentelt arbejde og laboratorieteknik , herunder viden om sikkerhedsregler og miljøaspekter ved håndtering af kemikalier, 3) øvelse i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger og eksperimenter og 4) grundlæggende faglige forudsætninger for at vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, samfundet og den teknologiske udvikling. Stk. 2. I kemi niveau B er det overordnede mål at uddybe, systematisere og perspektivere den viden og de færdigheder, eleven har opnået i kemi niveau C, og at give færdighed i formulering om den almene kemis begreber, fagsprog og beregningsmetoder, så eleven 1) kan tilegne sig kemisk viden inden for nye områder, 2) kan anvende kemiske begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemer inden for afgrænsede emner og 3) kan opsøge og anvende naturvidenskabelig information. Stk. 3. I kemi niveau A er det overordnede mål på grundlag af kemi niveau B at give sammenhængende forståelse af centrale begreber, modeller og lovmæssigheder i kemien og yderligere træning i skriftlig bearbejdning af kemiske problemstillinger, og at eleven udnytter sin viden fra fysik og matematik til behandling af kemiske modeller og får større færdigheder i eksperimentel metodik og udvidet kendskab til kemiske stoffer, herunder til sikkerhedsregler og miljøaspekter, så eleven kan 1) opsøge og vurdere informationer om kemiske emner, 2) anvende kemiske begreber og metoder til løsning af mere komplekse praktiske og teoretiske problemstillinger, 3) gennemføre og dokumentere eksperimentelle forløb selvstændigt og 4) anvende naturvidenskabelige tankegange og arbejdsmetoder.
§ 19.§-link ↗
I biologi niveau C er det overordnede mål at give kendskab til enkle biologiske emner og naturvidenskabelig metodik, så eleven får 1) indsigt i biologiske processers betydning for produktion, miljø og sundhed, 2) indsigt i menneskelige aktiviteters betydning for miljø og sundhed, 3) øvelse i at udføre og dokumentere simple biologiske eksperimenter og 4) elementære faglige forudsætninger for at vurdere og deltage i debatten om aktuelle biologiske problemstillinger. Stk. 2. I biologi niveau B er det overordnede mål ud over det, der er nævnt i stk. 1, at eleven opnår uddybet kendskab til biologi og naturvidenskabelig metodik, så eleven 1) får en dybere indsigt i biologiske processer, der danner grundlag for udvalgte anvendelser inden for produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling, 2) kan medvirke ved planlægningen af biologiske eksperimenter og undersøgelser og får øvelse i at udføre og dokumentere dem og 3) får uddybet sine faglige forudsætninger for at vurdere og deltage i debatten om aktuelle problemstillinger inden for anvendt biologi.
§ 20.§-link ↗
I dansk niveau A er det overordnede mål, at eleven arbejder med forskellige tekstgenrer og kommunikationsformer i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng og uddyber kendskabet til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i samtiden og den nærmeste fortid, herunder teknologiske og etiske problemstillinger, så eleven 1) udvikler evnen til at læse på en engageret, reflekteret og kritisk måde og herunder øger sin analytiske evne og sin æstetiske sans, 2) udvikler evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på en varieret og præcis måde i forskellige situationer og i uddannelsens forskellige fag samt øger den generelle bevidsthed om sprog og sprogbrug og 3) kan anvende og forholde sig kritisk til forskellige kommunikationsformer og informationer i samfundet, herunder informationssøgning og elektronisk kommunikation.
§ 21.§-link ↗
I engelsk niveau B er det overordnede mål at give indsigt i det engelske sprogs system og kendskab til forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det engelsksprogede områdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven 1) udbygger sin sproglige viden og bevidsthed, 2) kan bruge sproget flydende, rimeligt varieret og præcist både mundtligt og skriftligt, 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og 4) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold. Stk. 2. I engelsk niveau A er det overordnede mål i fortsættelse af engelsk niveau B at give indsigt i det engelske sprogs system og kendskab til forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det engelsksprogede områdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven 1) videreudvikler sin sproglige viden og bevidsthed, 2) kan bruge sproget flydende, varieret og præcist både mundtligt og skriftligt, 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og 4) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold.
§ 22.§-link ↗
I fransk og tysk niveau C er det overordnede mål at give kendskab til det pågældende sprogs system og forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det pågældende sprogområdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven 1) udbygger sin sproglige viden og bevidsthed, 2) kan bruge sproget nogenlunde sikkert mundtligt, 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og 4) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold. Stk. 2. I fransk og tysk niveau B er det overordnede mål i fortsættelse af niveau C at give indsigt i det pågældende sprogs system og kendskab til forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det pågældende sprogområdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven 1) udbygger sin sproglige viden og bevidsthed, 2) kan bruge sproget rimeligt sikkert, varieret og præcist mundtligt, 3) kan udtrykke sig skriftligt på det pågældende fremmedsprog i et enkelt sprog, 4) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og 5) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold.
§ 23.§-link ↗
I samfundsfag niveau C er det overordnede mål at give kendskab til økonomiske, politiske og teknologiske forhold, så eleven kan 1) redegøre for enkle økonomiske, politiske og teknologiske faktorer, der er væsentlige for den nationale og internationale samfundsudvikling, 2) forstå enkle samfundsmæssige beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og for samfundet, 3) redegøre for og diskutere sammenhænge mellem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling og 4) forbinde samfundsmæssig indsigt med sin egen tilværelse og deltage i den løbende samfundsdebat. Stk. 2. I samfundsfag niveau B er det overordnede mål i fortsættelse af niveau C at give indsigt i nogle økonomiske, politiske, kulturelle og internationale forhold og kendskab til samfundsfaglig teori og metode, så eleven 1) kan redegøre for væsentlige træk ved samfundsudviklingen af betydning for individets handlemuligheder, 2) får forståelse af internationale problemstillinger, 3) forstår samfundsmæssige drivkræfters betydning for teknologiudviklingen og 4) kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og styrker sine forudsætningerne for at deltage i samfundsdebatten.
§ 24.§-link ↗
De prøver i fag efter § 4 som indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve og P/M er projekt med tilhørende mundtlig prøve. Prøver, der skal aflægges af alle elever, er mærket med *. De øvrige prøver kan udgå efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Fag og niveau 1. år 2. år 3. år Teknologi B P/M* A P/M* Teknikfag A P/M* Matematik B S*+M A S*+M Fysik B M A S*+M Kemi C M eller M B M eller M A S*+M Biologi C M eller M B M eller M Dansk A S*+M Engelsk B M A S*+M 2. fremmedsprog C M eller M B M eller M Samfundsfag C M B M eller M Stk. 2. Der gives en karakter i faget for hver prøve, idet et projekt med tilhørende mundtlig prøve anses for én prøve. På grundlag af projektet og den tilhørende mundtlige prøve i teknikfaget gives desuden en særlig karakter for afsluttende projektarbejde, jf. stk. 4. Stk. 3. Prøvekaraktererne i teknologi P/M og i teknikfag P/M gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten, med tilhørende resultater af det praktisk udførte, og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve har karakter af præsentation af og uddybende dialog om projektet. Med udgangspunkt i projektet kan prøven desuden indeholde en dialog om emner inden for hele fagets område. Stk. 4. Prøvekarakteren i afsluttende projektarbejde, jf. stk. 2, gives for elevens evne til at kombinere viden fra forskellige fag, jf. § 11, stk. 2, og kombinere teori og praktik i et projekt. Karakteren indgår med vægten 1 i beregningen af gennemsnittet af eksamenskaraktererne. Der gives ikke en tilsvarende årskarakter. Stk. 5. Karaktererne indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet valgfag på niveau C med 75 eller færre timer dog kun indgår med vægten 0,5. Stk. 6. Der holdes ikke prøve i erhvervsfag. Prøver i fag, der ikke er omfattet af stk. 1, holdes efter reglerne om det pågældende fag ved slutningen af det uddannelsesår, undervisningen afsluttes i.
§ 25.§-link ↗
Projekter i teknologi og teknikfag gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. I den sidste uge af projektperioden i teknologi niveau B og teknikfag gennemføres der normalt ikke anden undervisning. I teknologi indeholder projektperioden ca. 45 timer, der på niveau B afvikles inden for ca. 6 uger og i teknologi A inden for ca. 12 uger. I teknikfag indeholder projektperioden ca. 100 timer inden for ca. 8 uger. Stk. 2. I teknologi B stilles projektoplæggene af Undervisningsministeriet. I teknologi A og i teknikfag udarbejdes projektoplæggene af skolen og godkendes af censor. Projektoplæggene skal være formuleret, så de bredt dækker fagets emner og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. Eleven vælger blandt oplæggene. Projektet indledes med, at hver elev eller gruppe udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer. Stk. 3. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb. I teknologi A kan det praktisk udførte erstattes af en teoretisk model. Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Efter afleveringsfristens udløb kan materiale kun afleveres efter reglerne om sygeeksamen. Stk. 4. Den mundtlige prøve knyttet til et projekt tager udgangspunkt i elevens projekt. Før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Læreren (projektvejlederen) kommenterer og retter rapporten. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen. Prøven varer ca. 30 minutter.
§ 26.§-link ↗
Eleven må anvende informationsteknologiske hjælpemidler ved prøver efter retningslinier fastsat af Undervisningsministeriet. Skolen gør eleverne bekendt med retningslinierne.
§ 27.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.
§ 28.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente indstilling herom fra skolen eller udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen.
§ 29.§-link ↗
Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen indgives til skolen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet. Karakterer påklages efter bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser.
§ 30.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000. Stk. 2. Betegnelserne grundforløb og hovedforløb i § 2, stk. 1, § 3 og § 13, stk. 1, har først virkning fra den 1. januar 2001, jf. lov nr. 234 af 21. april 1999 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Betegnelserne 2. skoleperiode og 3. og efterfølgende skoleperioder finder tilsvarende anvendelse. Betegnelsen grundforløb kan dog fra bekendtgørelsens ikrafttræden anvendes af skoler, der gennemfører forsøg med grundløb godkendt i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 462 af 9. juni 1995 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) ophæves. Reglerne i bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for elever, der gennemfører uddannelsen med henblik på højere teknisk eksamen i 2002 eller tidligere, idet skolen dog kan udbyde teknikfagene, jf. bilag 3 7, for disse elever.