Bekendtgørelse nr. 130 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om postbefordring af blade til særligt lave takster

Bekendtgørelse om postbefordring af blade til særligt lave takster

Dokumentdato: 23. feb. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel l · Dagblade

§ 2.§-link ↗

Hvert nummer af et dagblad skal være på mindst 4 sider og skal have samme udgiver.

Stk. 2. En brochure, et katalog eller en bog kan ikke postbefordres som et nummer af et blad til særlig lav takst.

§ 3.§-link ↗

Et dagblad må ikke udelukkende eller i overvejende grad have til formål at sprede reklame eller meddelelser til forretningsforbindelser fra en enkelt erhvervsdrivende eller en begrænset kreds af erhvervsvirksomheder.

Kapitel 2 · Uge- og månedsblade samt tidsskrifter

§ 4.§-link ↗

Ved uge- og månedsblade samt tidsskrifter forstås i denne bekendtgørelse blade, der med vedvarende levering for øje udkommer mindre end 5 gange pr. uge og mere end 3 gange pr. kalenderår bortset fra tilmeldingsåret. Alle numre skal have samme udgiver.

Stk. 2. Publikationer, der udelukkende eller i overvejende grad består af brochurer, kataloger, fortegnelser (bortset fra indholdsfortegnelser til blade), bøger, plakater, løsblade eller lignende, er ikke omfattet af stk. l. Dette gælder, uanset om publikationerne udsendes emballeret eller sammenhæftet i en af siderne.

Stk. 3. En publikation, der har til formål at virke som supplement, rettelse, ajourføring eller anden lignende appendiks til en af stk. 2 omfattet publikation, kan heller ikke postbefordres som blad til særlig lav takst.

§ 5.§-link ↗

Postbefordring som blad til særlig lav takst kan alene ske, hvis modtageren yder betaling for bladet gennem abonnement, kontingent eller lignende.

Stk. 2. Blade, der tillige sælges i løssalg i detailhandlen, kan dog ikke postbefordres som blad til særlig lav takst.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for blade, der er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, og som udkommer med mindst 26 numre pr. kalenderår.

§ 6.§-link ↗

§ 5, stk. 1, omfatter ikke blade, der udgives af: 1) Statslige eller kommunale myndigheder bortset fra tilfælde, hvor udgivelsen sker i forbindelse med erhvervsvirksomhed. 2) Brancheorganisationer, miljøorganisationer eller faglige organisationer. 3) Almennyttige og almenvelgørende organisationer. 4) Foreninger eller sammenslutninger, der ikke er stiftet i kommercielt øjemed eller med det formål at skaffe økonomisk fordel for medlemmerne, og hvis hovedformål således eksempelvis angår a) humanitært arbejde, b) idræt, c) videnskab (herunder forskning), d) kunst eller e) politik. 5) Religiøse samfund.

Stk. 2. Ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. l, er det en forudsætning, at der er tale om publikationer med et indhold, der er relevant for det formål, som udgiveren virker for.

Stk. 3. § 5, stk. 1, omfatter heller ikke publikationer, hvor udgivelsen har til formål at fremme almen information om kulturelle, videnskabelige eller erhvervsfaglige emner eller fremmer egentlig undervisning. Det er en forudsætning for postbefordring som blad til særlig lav takst, at udgiveren ikke producerer eller forhandler varer eller serviceydelser inden for de områder, som publikationen vedrører, og at udgiveren heller ikke direkte eller indirekte har økonomisk tilknytning til en producent eller forhandler inden for de pågældende områder. Det er endvidere en forudsætning, at optagelse af redaktionel tekst i publikationen ikke er betinget af køb af annoncer eller lignende.

§ 7.§-link ↗

Publikationer, som udelukkende eller i overvejende grad har til formål at sprede meddelelser til forretningsforbindelser eller reklame, kan ikke postbefordres som blad til særlig lav takst.

Kapitel 3 · Tekniske betingelser for dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter

§ 8.§-link ↗

Et blad skal sendes i mindst 200 eksemplarer pr. udsendelse i indlandet.

§ 9.§-link ↗

Bladets format må ved indlevering til postbefordring ikke være større end 45 x 30 cm, og det må ikke være mindre end standardformat A 5 (21 x 14,8 cm).

§ 10.§-link ↗

Et blad kan være fremstillet i to eller flere sektioner. De skal være fremstillet i eller falset til samme format. Sektioner skal være lagt inden i hinanden med hovedsektionen (sektion 1) yderst.

§ 11.§-link ↗

Sektioner og bladtillæg betragtes som en del af selve bladet. Nærmere regler for sektioner og bladtillæg fremgår af det til bekendtgørelsen hørende bilag.

§ 12.§-link ↗

Et nummer af et blad (inkl. eventuelle sektioner og eventuelle bladtillæg) må ikke veje over 500 gram.

Stk. 2. Posttilsynet kan meddele dispensation fra vægtgrænsen.

§ 13.§-link ↗

Bladets forside skal være forsynet med følgende angivelser: 1) Titel, der skal være anført på en sådan måde, at der ikke kan opstå tvivl om den fulde og korrekte titel. 2) Bladets nummer. 3) Årstal og dato eller månedsangivelse, angivelse af kvartal eller lignende.

§ 14.§-link ↗

På bagsiden af uge- og månedsblade samt tidsskrifter skal der i øverste højre hjørne være afsat tilstrækkelig plads til anførsel af modtagerens navn og adresse.

Stk. 2. Papiret skal med hensyn til konsistens og farve være egnet til adresseringen, hvis adresseringen foretages af Post Danmark.

§ 15.§-link ↗

Hvert nummer af et blad skal være egnet til postbefordring i den foreliggende stand.

Kapitel 4 · Godkendelse af blade, fastsættelse af yderligere regler og ikrafttræden m.v.

§ 16.§-link ↗

Blade, der ønskes postbefordret i medfør af denne bekendtgørelse, godkendes af Posttilsynet.

§ 17.§-link ↗

Posttilsynet fastsætter overordnede generelle vilkår for indleveringen af dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter til postbefordring, herunder stedet for indleveringen, adressering m.v.

§ 18.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 120 af 22. februar 1995 om postbefordring af blade til særligt lave takster.

Stk. 3. For blade, der er udelukket fra postbefordring som blad til særlig lav takst, jf. § 5, stk. 2, og som er opsagt fra postbefordring i henhold til Finanslov 2000, § 28.11.31. Bladtilskud, har opsigelsen først virkning fra 1. april 2000.