Ændringsbekendtgørelse nr. 124 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægemidler til veterinær brug

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægemidler til veterinær brug

Dokumentdato: 23. feb. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægemidler til veterinær brug § 1 I bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til veterinær brug, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 384 af 22. juni 1998, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 7 a, stk. 1, 4-6, 8 og 9, § 7 b og § 19, stk. 3, i lov om dyrlægegerning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16. marts 1994 og ved lov nr. 936 af 20. december 1999, § 9, stk. 3, og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, samt § 32, § 42 og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes efter bemyndigelse: «. 2. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ved MRL-værdi forstås i denne bekendtgørelse maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af veterinære lægemidler i animalske levnedsmidler fastsat i Rådets forordning nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, med senere ændringer. «. 3. § 2, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. 4. § 10, stk. 1, affattes således: » Dyr, der indeholder rester af et lægemiddel i større mængder end den fastsatte MRL-værdi, må ikke leveres til slagtesteder, hvor offentlig kontrol med slagtning af tilførte dyr er påbudt eller til marked for slagtedyr i ind- og udland. Animalske produkter så som kød, mælk, æg, fisk og honning må ikke leveres, sælges eller anvendes til konsum, hvis de indeholder rester af et lægemiddel i større mængde end den fastsatte MRL-værdi. «. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. februar 2000. Fødevaredirektoratet, den 23. februar 2000 P.D.V. Preben Willeberg /Arne Sunesen