§ 1.§-link ↗
Med det formål at afprøve en mere fleksibel aktiveringsindsats iværksættes forsøg med fravigelse af bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik om ret og pligt til tilbud i aktivperioden. Stk. 2. Forsøgene iværksættes i AF-region Ringkøbing og AF-region Århus i perioden 15. januar 2000 31. december 2001. Personkreds
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter ledige i dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der i forsøgsperioden har bopæl i en forsøgsregion. Stk. 2. Ledige, der i forsøgsperioden flytter til en forsøgsregion, bliver omfattet af bekendtgørelsen. Stk. 3. Ledige, der flytter fra en forsøgsregion til en region, der ikke er med i forsøget, er herefter ikke omfattet af bekendtgørelsen. Kontakten med de ledige
§ 3.§-link ↗
De regionale arbejdsmarkedsråd kan fastsætte retningslinier, der fraviger fristen i § 22, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Ret og pligt til tilbud
§ 4.§-link ↗
Ledige, der påbegynder en dagpengeperiode i forsøgsperioden, har ret og pligt til tilbud på op til fuld tid i sammenlagt mindst 27 måneder indenfor dagpenge- og aktivperioden.
§ 5.§-link ↗
Ledige, der overgår til aktivperioden fra den 15. januar 2000, har ret og pligt til tilbud på op til fuld tid i sammenlagt mindst 27 måneder fra denne dato.
§ 6.§-link ↗
Ledige, der er overgået til aktivperioden i perioden 1. januar 1999 14. januar 2000, har i hele aktivperioden ret og pligt til tilbud på op til fuld tid, jf. § 149, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal påse, at den samlede aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75 pct. af aktivperioden, jf. § 149, stk. 4, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
§ 7.§-link ↗
Ledige, der er overgået til aktivperioden før den 1. januar 1999, har på begæring ret til tilbud på op til fuld tid i hele aktivperioden og har pligt til at modtage de tilbud, som Arbejdsformidlingen afgiver. Stk. 2. De ledige har ret og pligt til tilbud på op til fuld tid i de sidste 26 uger af aktivperioden. Generelt
§ 8.§-link ↗
Bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt de i medfør af denne lov fastsatte bekendtgørelser finder i øvrigt anvendelse. Ikrafttrædelsesbestemmelse § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2000.