Bekendtgørelse nr. 1146 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om kompensation for faldende elevtal

Bekendtgørelse om kompensation for faldende elevtal

Dokumentdato: 21. dec. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kompensation for elevtalsfald kan ydes til skoler godkendt i medfør af erhvervsskolelovens § 1 .

§ 2.§-link ↗

Kompensation for elevtalsfald ydes til erhvervsskoler med et lavere bygningstaxametertilskud - beregnes på baggrund af grundlagsårseleverne - i tilskudsåret end udgangstilskuddet, jf. stk. 2.

Stk. 2. Udgangstilskuddet beregnes som bygninstaxametertilskuddene for skolens grundlagsårslever i finansåret 1994, samt 50 % af bygningstaxametertilskuddet til åben uddannelse i finansåret 1993, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For skoler, der har kapitaliseret grundværdikompensationstilskuddet før 16. oktober 1997, indgår grundværdikompensationen i udgangstilskuddet.

Stk. 4. Udgangstilskuddet beregnet for udgangsåret reguleres til tilskudsårets niveau på samme måde som bygningstaxametertilskuddet.

§ 3.§-link ↗

Kompensation for faldende elevtal ydes som en kompensationsgrad af forskellen mellem udgangsårets tilskud beregnet på grundlag af § 2 og bygnings- og tillægstaksametertilskuddene i det aktuelle tilskudsår, dog jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. I beregningen for tilskudsåret indgår bygnings- og tillægstaxametertilskuddene for grunduddannelserne og de videregående uddannelser.

Stk. 3. Kompensationsgraden er i år 2000 45 pct.

§ 4.§-link ↗

Slutter to eller flere erhvervsskoler, som var godkendt pr. 1. januar 1995, sig sammen, er udgangstilskuddet summen af udgangstilskuddene for de enkelte skoler. Reglerne i §§ 2-4 finder i øvrigt anvendelse.

§ 5.§-link ↗

Slutter to eller flere skoler sig sammen, uden at forholdet er omfattet af § 4, udbetales de beregnede tilskud for en eller flere skoler for resten af finansåret. Den sammensluttede skole, er herefter ikke omfattet af ordningen.

§ 6.§-link ↗

Skoler, der er godkendt efter erhvervsskoleloven efter 1. januar 1995, kan ikke opnå kompensation for elevtalsfald.

§ 7.§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2000, og har virkning for finansåret 2000.