§ 1.§-link ↗
Kystinspektoratet udøver de beføjelser, som ved følgende bestemmelser i lov om kystbeskyttelse er tillagt trafikministeren: 1) § 16, stk. 1, om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger og at grave, bore, pumpe, suge og foretage terrænændringer på strandbredder og andre kyststrækninger. 2) § 17, stk. 4 og 5, om fjernelse af vrag og andre genstande, der er til fare for kysten eller et kystbeskyttelsesanlæg. 3) § 17, stk. 6, om fastsættelse af vilkår for sejlads med hurtigfærger. 4) § 18 om klager over et amtsråds afgørelser for så vidt angår kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2, hvor Kystinspektoratet ikke har udtalt sig under amtsrådets behandling af sagen. 5) § 22 om at regler i love om bestemte digeanlæg afløses af regler i denne lov. Stk. 2. Afgørelser truffet af Kystinspektoratet i henhold til stk. 1, nr. 2, 3 og 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kystinspektoratets afgørelse i henhold til stk. 1, nr. 1, kan påklages af den, som har fået afslag på en ansøgning om en tilladelse, eller som har fået en tilladelse, men ønsker de for denne fastsatte vilkår efterprøvet. Afgørelsen kan endvidere påklages af en offentlig myndighed eller en privat, der under sagens behandling over for Kystinspektoratet har fremsat indsigelser eller forslag om vilkår, som Kystinspektoratet ikke har taget hensyn til. Stk. 4. Klage i henhold til stk. 3, 2. pkt., skal være Trafikministeriet i hænde senest 4 uger efter afgørelsens eller offentliggørelsens dato. Stk. 5. En afgørelse, der kan påklages i henhold til stk. 3, 2. pkt., får først gyldighed, når klagefristen er udløbet og påklage ikke er sket. Ved rettidig klage får afgørelsen først virkning, når klagen er afgjort, medmindre Trafikministeriet bestemmer andet. Love om bestemte digeanlæg
§ 2.§-link ↗
Kystinspektoratet udøver de beføjelser, der er tillagt trafikministeren ved de i bilag 1 nævnte love om bestemte digeanlæg og ved vedtægter for de af lovene omfattede digeanlæg, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Trafikministeren afgør sager vedrørende tilsyn i tilfælde af uenighed mellem digelaget og Kystinspektoratet. Vedtægter for dige-, kystsikrings- og pumpelag
§ 3.§-link ↗
Kystinspektoratet varetager de godkendelser og tilsyn, der ifølge visse vedtægter for digelag, kystsikringslag eller pumpelag er tillagt trafikministeren eller Vandbygningsvæsenet. Statens højhedsret
§ 4.§-link ↗
Kystinspektoratet udøver trafikministerens beføjelser med hensyn til administration af statens højhedsret over søterritoriet for så vidt angår afgørelse om følgende foranstaltninger m.v., i det omfang foranstaltningerne ikke er omfattet af særskilt lovgivning: 1) Inddæmning og opfyldning. 2) Etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande. 3) Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads. 4) Uddybning eller gravning. 5) Anbringelse af kabler og rørledninger. Stk. 2. Kystinspektoratet udøver de i bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer nævnte beføjelser for Trafikministeriet. Havne
§ 5.§-link ↗
Kystinspektoratet udøver de beføjelser, som ved følgende bestemmelser i lov om havne er tillagt trafikministeren: 1) § 2, stk. 1, for så vidt angår udvidelse af bestående havne. 2) § 3 om udgiftsfordeling mellem flere havne ved samme fjord eller sejlløb. 3) § 4 om istandsættelse eller fjernelse af en havns værker m.v. 4) § 15 om fastsættelse af ordensregler for havne. Miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)
§ 6.§-link ↗
Kystinspektoratet afgør i forbindelse med behandling af ansøgninger i henhold til § 4, stk. 1, om der skal gennemføres en vurdering af virkning på miljøet, jf. bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM), træffer afgørelse om den nærmere gennemførelse heraf og iværksætter fornøden offentliggørelse. Det samme gælder for anlæg og foranstaltninger i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov om havne. Kundgørelse af ordensreglementer for havne
§ 7.§-link ↗
I medfør af anordning nr. 931 af 14. december 1999 indføres ordensreglementer for havne, jf. § 15 i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, ikke i Lovtidende. Stk. 2. I »Efterretninger for Søfarende« optages meddelelse om fastsættelse af ordensreglementer. Oplysning om indholdet af ordensreglementet kan fås ved henvendelse til vedkommende havnemyndighed. Ikrafttræden mv.
§ 8.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets beføjelser ophæves.
§ 9.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.