§ 1.§-link ↗
Efter integrationslovens § 48 reguleres de i lovens § 27, stk. 1, § 29, § 45, stk. 5 9, og § 59, stk. 3 og 4, nævnte beløb én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. Satsreguleringsprocenten for 2000 udgør 3,2, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 649 af 12. august 1999 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2000.
§ 2.§-link ↗
Med virkning for beløb, der udbetales i perioden 1. januar 2000 31. december 2000, gælder følgende: 1) Det i § 27, stk. 1, 1. led, nævnte beløb (introduktionsydelse for ikke-forsørgere) udgør 5.294,00 kr. 2) Det i § 27, stk. 1, 2. led, nævnte beløb (introduktionsydelse for forsørgere) udgør 7.412,00 kr. 3) Det i § 29, stk. 1, nævnte beløb (minimum timesats) udgør 31,76 kr. 4) Det i § 29, stk. 2, nævnte beløb (beskæftigelsestillæg) udgør 10,59 kr. 5) Det i § 45, stk. 5, 1. pkt., nævnte beløb (normalt grundtilskud) udgør 3.600,00 kr. 6) Det i § 45, stk. 5, 2. pkt., nævnte beløb (nedsat grundtilskud) udgør 2.011,00 kr. 7) Det i § 45, stk. 6, nævnte beløb (tilskud vedrørende aktivering) udgør 5.506,00 kr. 8) Det i § 45, stk. 7, nævnte beløb (tilskud vedrørende kursus i samfundsforståelse og danskundervisning) udgør 3.494,00 kr. 9) Det i § 45, stk. 8, nævnte beløb (tilskud vedrørende særskilt tilrettelagt danskundervisning) udgør 1.006,00 kr. 10) Det i § 45, stk. 9, nævnte beløb (tilskud efter udløbet af introduktionsperioden) udgør i: År 1 3.070,00 kr. År 2 2.065,00 kr. År 3 1.006,00 kr. 11) Det i § 59, stk. 3, nævnte beløb (integrationstilskud til overgangsordning) udgør 2.383,00 kr. 12) Det i § 59, stk. 4, nævnte beløb (aktiveringstilskud til overgangsordning) udgør 1.482,00 kr.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 992 af 17. december 1998 om regulering af beløb i henhold til integrationsloven.