§ 1.§-link ↗
Anmelderen af en sort af en kulturplante til sortsafprøvning med henblik på afprøvning og godkendelse af sorten til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (Sortslisten), eller til beskyttelse som plantenyhed, jf. lov om plantenyheder, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1 og 2 til dækning af Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter i finansåret 2000 til administration og afprøvning m.m. af sorten i henhold til de nævnte bestemmelser. Stk. 2. Anmeldes en sort til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste og til beskyttelse som plantenyhed, betales kun afgifter og gebyrer for en afprøvning. Besluttes det i særlige tilfælde at begrænse afprøvningens omfang, reduceres de samlede afgifter og gebyrer tilsvarende. Stk. 3. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.
§ 2.§-link ↗
Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Stk. 3. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.
§ 3.§-link ↗
Dækker opkrævede afgifter og gebyrer ikke Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår. Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter og gebyrer Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1087 af 23. december 1998 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. ophæves. Bilag 1 Betaling for sortslisteoptagelse I. Landbrugsplanter, inkl. plænegræsser A) Anmeldelsesgebyr 3.845 kr. B) SES-afprøvning pr. år: Artsgruppe Korn 5.485 kr. Bælgsæd 5.640 kr. Olieplanter 7.385 kr. Nye komponenter af hybridraps, pr. komponent 7.385 kr. Græsmarksplanter og plænegræsser 13.325 kr. Rodfrugter 7.280 kr. Grønfoderplanter 8.865 kr. For afprøvning i udlandet af sorter, hvor pågældende art afprøves i Danmark, betales det anførte gebyr. Dækker gebyret ikke udgifterne til afprøvningen, betales restbeløbet efter regning. For arter, der ikke SES-afprøves i Danmark, betales den udenlandske afprøvning i regning med tillæg af et administrationsgebyr på 740 kr. C) Værdiafprøvning pr. år: Artsgruppe Korn Vinterhvede, vinterbyg, vårbyg 10.045 kr. Vinterrug, triticale, havre, vårhvede 9.020 kr. Bælgsæd Markært 7.175 kr. Hestebønne 6.150 kr. Olieplanter Vinterraps, vårraps 9.225 kr. Oliehør, gul sennep, opiatvalmue, kommen 7.915 kr. Græsmarksplanter Westerwoldisk rajgræs 14.680 kr. Italiensk rajgræs: a. Udlæg i renbestand, høst i udlægsåret 14.680 kr. b. Udlæg i dæksæd 1) Høst i udlægsefteråret 6.960 kr. 2) Høst i 1. brugsår 14.680 kr. Alm. rajgræs 23.310 kr. Hybrid-rajgræs, timothe, hundegræs, engsvingel, rødkløver, alsikekløver rød svingel, alm. rapgræs, engrapgræs, hvidkløver, lucerne 17.315 kr. Plænegræsser Alle arter: 8.715 kr. Rodfrugter Sukkerroe 8.200 kr. Foderbede 8.200 kr. Grønfoderplanter/efterafgrøder Majs 5.125 kr. Westerwoldisk rajgræs 10.270 kr. Gul sennep 8.985 kr. Kartofler Gebyr for anmeldelse til opformering 530 kr. Opformering, pr. sort 2.110 kr. Tidlige spisekartofler 9.225 kr. Middeltidige spisekartofler 4.615 kr. Sildige fabrikskartofler 8.200 kr. D) Årlig sortslisteafgift Majs 3.075 kr. Andre arter end majs 4.245 kr. II. Grønsager A) Anmeldelsesgebyr 2.435 kr. B) SES-afprøvningsgebyr: Væksthussorter, i alt 8.645 kr. Frilandssorter, i alt 5.905 kr. Afprøvning i udlandet, pr. år efter regning Administrationsgebyr ved afprøvning i udlandet 740 kr. C) Årlig sortslisteafgift 1.115 kr. Bilag 2 Betaling for plantenyhedsbeskyttelse I. Landbrugsplanter, inkl. plænegræsser A) Anmeldelsesgebyr 2.435 kr. B) SES-afprøvning, pr. år: Artsgruppe Korn 5.485 kr. Bælgsæd 5.640 kr. Olieplanter 7.385 kr. Komponenter af hybridraps, pr. komponent 7.385 kr. Græsmarksplanter og plænegræsser 13.325 kr. Rodfrugter 7.280 kr. Grønfoderplanter 8.865 kr. For afprøvning i udlandet af sorter, hvor pågældende art afprøves i Danmark, betales det anførte gebyr. Dækker gebyret ikke udgifterne til afprøvningen, betales restbeløbet efter regning. For arter, der ikke SES-afprøves i Danmark, betales den udenlandske afprøvning i regning med tillæg af et administrationsgebyr på 740 kr. C) Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år 765 kr. II. Havebrugsplanter, ekskl. grønsager Prydplanter samt frugtbuske og træer A) Anmeldelsesgebyr 1.230 kr. B) Afprøvningsgebyr: 1. Prydplanter, pr. år a) Væksthussorter Julestjerne 14.350 kr. Koralranke 14.350 kr. Andre arter 7.175 kr. b) Frilandssorter 1. afprøvningsår 7.645 kr. Følgende afprøvningsår, pr. år 3.830 kr. 2. Frugtbuske og træer 1. afprøvningsår (udplantningsår) 7.645 kr. Følgende afprøvningsår, pr. år 3.830 kr. Afprøvning i udlandet, pr. år efter regning Administrationsgebyr ved afprøvning i udlandet 740 kr. C) Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år 255 kr. III. Grønsager A) Anmeldelsesgebyr 2.435 kr. B) SES-afprøvningsgebyr: Væksthussorter, i alt 8.645 kr. Frilandssorter, i alt 5.905 kr. Afprøvning i udlandet pr. år efter regning Administrationsgebyr ved afprøvning i udlandet 740 kr. C) Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år 860 kr.