§ 1.§-link ↗
Ansøgning om godkendelse af en fri kostskole skal være Undervisningsministeriet i hænde senest 12 måneder, før skolevirksomheden ønskes påbegyndt. Med ansøgningen skal følge: 1) Vedtægtsbestemmelser. Som bilag 1 til denne bekendtgørelse er optaget en standardvedtægt. 2) Liste over skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer med navne og adresser samt dokumentation for betalt indskud eller kontingent. 3) Referat af stiftende og eventuelle efterfølgende generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder. 4) Liste over bestyrelsens sammensætning med navne og adresser samt erklæringer om, at de i lovens § 12 nævnte habilitetskrav er opfyldt. 5) Meddelelse om bestyrelsens konstituering. 6) Referat af afholdte bestyrelsesmøder. Stk. 2. Senest 8 måneder før skolevirksomheden ønskes påbegyndt, skal følgende være Undervisningsministeriet i hænde: 1) Beskrivelse af skolens lokaler og arealer, jf. §§ 2 - 3. 2) Etablerings- og driftsbudget, jf. § 4. Stk. 3. Før skolen begynder sin virksomhed, skal dokumentation for, at lokalerne er godkendt til formålet af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventuelt andre myndigheder, sendes til Undervisningsministeriet. Stk. 4. Ministeriet kan fravige fristen i stk. 2 for skoler, der tidligere har gennemgået ansøgningsproceduren helt eller delvis. Stk. 5. Ministeriet kan hos initiativtagerne indhente de oplysninger, der er nødvendige til behandling af ansøgningen. Arealer og lokaler
§ 2.§-link ↗
Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar. Ministeriet godkender skolens elevsengepladskapacitet. Kun kostelever medregnes. For skoler, der begynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, skal ministeriet godkende ændringer heri. Følgende betingelser skal være opfyldt: 1) Undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealer, toilet- og badeforhold og elevværelser skal svare til det planlagte antal elever og den planlagte undervisning. 2) Der skal være mindst 2 familieboliger til forstander, heltidslærere og deltidslærere. For- standeren skal så vidt muligt bebo den ene. Stk. 2. Elevværelser og boliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings,- kostforplejnings- og opholdsarealerne. Stk. 3. Skolen skal eje mindst følgende bygninger med tilhørende arealer: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og 2 familieboliger. Skolen kan eventuelt leje yderligere familieboliger og specielle faglokaler, herunder idrætsfaciliteter og fysiklokale.
§ 3.§-link ↗
Skolen må ikke erhverve bygninger eller arealer med henblik på udlejning. Stk. 2. Bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens ansatte må skolen kun udleje bygninger eller arealer, som den normalt selv anvender til tilskudsberettigende formål, og en sådan udlejning kan kun finde sted i afgrænsede perioder. Indtægter fra denne udlejning må højst udgøre 25 pct. af skolens bygningsudgifter.
§ 4.§-link ↗
Skolens etablerings- og driftsbudget og årsregnskab skal dokumentere, at udgiften pr. godkendt sengeplads til alle løbende udgifter til bygninger og arealer ikke overstiger det i bilag 2 til denne bekendtgørelse nævnte beløb. De løbende udgifter omfatter: Renter, bidrag, provision m.v. af og ordinære afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser o.lign., sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje og leasing af nødvendigt inventar, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring på ejendommen. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital o. lign., renter af og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlig myndighed samt lejeindtægter, jf. § 3.
§ 5.§-link ↗
I årselevtallet efter lovens § 23, stk. 1, medregnes elever med det antal hele uger, herunder eventuelt afkortede uger, jf. § 9, stk. 1, som de deltager i. På kurser af 1 uges varighed eller derunder medregnes kun elever, der har deltaget i hele kurset. Stk. 2. Ved beregning af årselevtallet skal skolen medregne elever på kursusuger, der går fra et skoleår til et andet, i det skoleår, hvori kursusugen starter. For nye skoler foretages beregning af årselevtallet i et finansår efter tilsvarende princip. Stk. 3. Ved kursets start skal der foreligge en liste over eleverne. Skolen skal registrere omfanget af den enkelte elevs deltagelse på kurset, så elevens ankomst- og afrejsedato samt eventuelle afbrydelser fremgår. I det omfang kurset er opdelt i hold, klasser, linier e.lign. skal dette registreres.
§ 6.§-link ↗
Elever på efterskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, kan medregnes i årselevtallet, hvis opholdet er anbefalet af pædagogisk-psykologisk rådgivning eller den kommunale ungdomsvejledning i elevens tidligere skolekommune.
§ 7.§-link ↗
På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 pct. af årselevtallet, jf. stk. 4. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at dagelever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler udgør mere end 15 pct. af årselevtallet. Stk. 2. Efterskoler må kun optage dagelever, når det er godkendt af ministeriet. Stk. 3. Begrænsningen i stk. 1 og 2 gælder ikke Borups Højskole, Diakonhøjskolen, Holte-Hus Efterskole, Suhr's Husholdningsskole og Frederiksberg Husholdningsskole. Stk. 4. Ved beregning af årselevtallet på folkehøjskoler og efterskoler medregnes en dagelev med 70 pct. af en årselev, dog med 100 pct. på Borups Højskole og med 100 pct. på Diakonhøjskolen og Holte-Hus Efterskole til og med skoleåret 1999/2000. På husholdningsskoler og håndarbejdsskoler medregnes en dagelev med 90 pct., jf. dog § 43.
§ 8.§-link ↗
Elever på kurser, hvor første eller sidste kursusuge varer mindre end 1 uge, medregnes i årselevtallet med de procentsatser, der er anført i lovens § 14, stk. 3. Kurserne
§ 9.§-link ↗
Hvert kursus skal vare mindst 4 sammenhængende døgn. Det samme gælder første eller sidste kursusuge af kurser af over 12 ugers varighed. Stk. 2. Kurser og kursusuger skal indeholde følgende antal hele undervisningsdage: 1) Kurser/kursusuger på 4 døgn 4 dage. 2) Kurser/kursusuger på 4 1/2 døgn 4 1/2 dage. 3) Kurser/kursusuger på mindst 5 døgn 5 dage.
§ 10.§-link ↗
Kurset skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere blandt de elever, der deltager i hele kurset. Med danske statsborgere sidestilles sydslesvigere med tilknytning til det danske mindretal, personer med ubegrænset opholdstilladelse, personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller familiesammenføres med sådanne personer, samt de statsborgere i andre EU-medlemsstater, der efter EU-retten sidestilles med danske statsborgere. Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke for Den internationale Højskole og Den tyske Efterskole i Tinglev. § 11. Før skoleårets start godkender bestyrelsen en plan, som omfatter samtlige kurser i det kommende skoleår. Kursusplanen udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af ministeriet. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs. Stk. 2. For hvert kursus anføres begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt samt antal kursusuger. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 12.
§ 12.§-link ↗
Det enkelte kursus kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger. Stk. 2. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden, selv om der ikke er undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold: 1) Store bededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag. 2) Påske- og pinsehelligdage, hvis onsdag før og tirsdag efter påske samt fredag før og tirsdag efter pinse er undervisningsdage. Stk. 3. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan indtil 4 enkelte undervisningsdage i hvert skoleår flyttes til andre uger. Stk. 4. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen udgøre højst 1/10 af kursustiden, dog højst 14 dage ad gangen.
§ 13.§-link ↗
Før kursets start godkender bestyrelsen en undervisningsplan, som beskriver det enkelte kursus. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 14.
§ 14.§-link ↗
Kursusperiode, undervisningsdage, fag, faggrupper, uddannelses- og erhvervsvejledning, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, studieture, lejrskoleophold og erhvervspraktik samt den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen skal beskrives indholdsmæssigt og ved angivelse, eventuelt i form af tjenesteplan, af timetal og af de lærere, der varetager opgaverne. Stk. 2. Et fag eller en faggruppe må højst omfatte 2/3 af undervisningstimerne for den enkelte elev, medmindre faget eller faggruppen er af bred, almendannende karakter. Stk. 3. Mindst 1/4 af undervisningstimerne skal varetages af skolens forstander, viceforstander, heltidslærere og deltidslærere. Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Hvis der anvendes andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes i undervisningsplanen, og eleverne skal oplyses herom ved tilmeldingen. Dette gælder ikke de skoler, der er nævnt i § 10, stk. 2. Maksimale bygningsudgifter
§ 15.§-link ↗
For skoler, der har begyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, er opfyldelse af reglen i § 4, jf. § 3, stk. 2, en betingelse for at modtage tilskud. Det skal fremgå af skolens årsregnskab, at skolen opfylder denne betingelse. Elevbetaling
§ 16.§-link ↗
Den mindste ugentlige elevbetaling skal være i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Elevbetalingen efter stk. 1 omfatter ikke beløb, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner. Nye skoler
§ 17.§-link ↗
En ny skole er berettiget til tilskud, når skolen har opnået 24 årselever og har afholdt enten 20 uger af et kursus på mere end 20 uger, 1 kursus på mindst 20 uger eller mindst 2 kurser hver på mindst 12 uger. Tilskud ydes fra kursusvirksomhedens start. Stk. 2. Tilskud kan udbetales inden betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal omfatte mindst 6 måneders tilskud. Kravet kan frafaldes, hvis betingelserne opfyldes inden udløbet af de 6 måneder. Skolernes indberetninger vedrørende tilskud
§ 18.§-link ↗
Skolen skal indsende oplysninger til brug for beregning af forskud og tilskud på skemaer, der er udarbejdet eller godkendt af ministeriet. Ministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne.
§ 19.§-link ↗
Er der indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet. Stk. 2. Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og tilvejebringer bestyrelsen ikke sådan sikkerhed inden en frist, som ministeriet fastsætter, kan udbetaling af tilskud eller forskud betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb.
§ 20.§-link ↗
Skoletilskud nedsættes med en procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. 2) Indtægter fra udlejning af bygninger og lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. Stk. 2. Procentdel og grænsebeløb er fastsat i bilag 2 til denne bekendtgørelse.
§ 21.§-link ↗
Skoletilskud nedsættes for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvis ministeriet har godkendt, at dagelevtallet udgør mere end 15 pct. af årselevtallet, jf. § 7, stk. 1. Stk. 2. Nedsættelsen udgør den samme procentdel af 100.000 kr., som dagelevtallet overstiger 15 pct. af årselevtallet.
§ 22.§-link ↗
For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, nedsættes skoletilskuddet forholdsmæssigt, hvis årselevtallet er mindre end 24 årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret eller som gennemsnit af dette og de 2 foregående skoleår. Stk. 2. For skoler, der har modtaget skoletilskud ud fra et forventet årselevtal i finansåret, og som ikke opnår 24 årselever i finansåret, jf. lovens § 14, stk. 1, 4. pkt., reguleres skoletilskuddet ud fra det faktisk opnåede årselevtal i finansåret. Regulering af tilskuddet sker ved førstkommende tilskudsudbetaling. Taxametertilskud
§ 23.§-link ↗
Taxametertilskud ydet i henhold til lovens § 24, stk. 5, tilpasses med en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med bevillingen.
§ 24.§-link ↗
Skolens gennemsnitlige skalaløn opgøres på grundlag af skolens lærertal, jf. §§ 25 - 26, og lønsum i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele dette skoleår, anvendes skoleformens gennemsnitlige skalaløn, der er summen af skolernes lønsum divideret med summen af skolernes lærertal. Stk. 2. Ved beregningen indgår stedtillæg for heltidslærere og deltidslærere. Stk. 3. Skolens lærerlønfaktor er forholdet mellem skolens og skoleformens gennemsnitlige skalaløn. Lærerlønfaktoren indgår med den vægt, der er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse.
§ 25.§-link ↗
Skolens lærertal beregnes sådan: 1) Heltidslærere, herunder vikarer uden fuld lønkompensation, indgår på skalatrin i overensstemmelse med de af ministeriet fastsatte regler om indplacering. Lærere, der har været aflønnet i 5 år på skalatrin 44, betragtes som indplaceret på skalatrin 44 med tillæg. 2) Deltidslærere, herunder vikarer uden fuld lønkompensation, omregnes til heltidslærere i forhold til deres beskæftigelsesgrad og indgår på skalatrin i overensstemmelse med de af ministeriet fastsatte regler om indplacering. 3) Viceforstandere medregnes med 1/3. 4) Forstandere og personer i jobtilbud medregnes ikke. Stk. 2. Ændres den lønmæssige indplacering for heltidslærere og deltidslærere i løbet af skoleåret, anvendes det skalatrin, som læreren var indplaceret på ved skoleårets slutning eller ved ansættelsens ophør. Stk. 3. Heltidslærere og deltidslærere, der ikke har været ansat i hele skoleåret, medregnes forholdsmæssigt efter det antal halve måneder, de har været ansat. Stk. 4. Heltidslærere og deltidslærere på folkehøjskoler og håndarbejdsskoler kombineret med et håndarbejdsseminarium indgår i overensstemmelse med deres aflønning som lærere ved seminariet, hvis mere end halvdelen af beskæftigelsesgraden er der.
§ 26.§-link ↗
Ved beregning af lærertallet forudsættes det, at skolen har mindst det antal lærere pr. årselev (normtallet), der er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Følgende lærere medregnes: 1) Heltidslærere. 2) Deltidslærere. 3) Viceforstandere medregnes med 1/3 af lønnen på skalatrin 31. Stk. 2. Normtallet i bilag 3 forhøjes dog for skoler, der i det skoleår, der slutter året før finansåret, har fået tilskud til specialundervisning i henhold til lovens § 27 eller tilskud til ekstraudgifter til lærertimer til undervisning af svært handicappede elever i henhold til lovens § 26. Stk. 3. For skoler med færre lærere henholdsvis flere lærere end normtallet, forhøjes lærertallet med de manglende lærere (skyggelærere) henholdsvis reduceres med de overskydende lærere. Lærerne betragtes som indplaceret på det skalatrin, der er fastsat i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Lærertallet for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan højst reduceres med 2 lærere. Anvisning af skolestilskud og taxametertilskud
§ 27.§-link ↗
Skoletilskud anvises kvartalsvis forud. Stk. 2. Taxametertilskud anvises månedsvis forud. Regulering af tilskuddet sker ved førstkommende tilskudsudbetaling. Bygningstilskud
§ 28.§-link ↗
Bygningstilskud beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 4 til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Til skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, og som er i virksomhed ved finansårets start, beregnes et forskud på bygningstilskuddet i henhold til bilag 4 på grundlag af et forventet årselevtal i finansåret. Stk. 3. Til skoler, der begynder virksomhed efter finansårets start, beregnes et forskud på bygningstilskuddet ved at gange skolens forventede årselevtal i finansåret med takstbeløbet på finansloven. Stk. 4. Bygningstilskud, der er ydet i henhold til stk. 2 og 3, reguleres efter udløbet af finansåret med forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Stk. 5. Bygningstilskud anvises månedsvis forud.
§ 29.§-link ↗
I en overgangsperiode, jf. stk. 2, fastsættes den enkelte skoles bygningstilskud som det største af følgende: 1) Skolens faste tilskud for det pågældende år tillagt et særligt grundtilskud fastsat på finansloven. Beregning af det faste tilskud fremgår af bilag 5 til denne bekendtgørelse. 2) En procentdel af det beregnede tilskud efter beregningsmodellen, jf. bilag 4 til denne bekendtgørelse, tillagt en procentdel af skolens faste tilskud i det pågældende år. Procent- delen fastsættes på de årlige finanslove. Procentdelen af de faste tilskud falder i løbet af overgangsperioden, mens procentdelen af det beregnede tilskud vokser i løbet af over- gangsperioden, således at summen af procentdelene i hvert år er 100. Summen af procentdelene af skolens beregnede tilskud efter beregningsmodellen og skolens faste tilskud reguleres med en justeringsfaktor, der bringer skolernes samlede bygningstilskud i overensstemmelse med bevillingen. Stk. 2. Overgangsperiodens længde fastsættes efter drøftelse med skoleformernes foreninger. Overgangsperioden kan dog tidligst ophøre med udgangen af 2005. Stk. 3. Bygningstilskud anvises månedsvis forud.
§ 30.§-link ↗
Bygningstilskud til kombinerede skoler beregnes for hver skoleform for sig. Stk. 2. Til frie kostskoler, der er kombineret med en fri grundskole før den 1. januar 1992, ydes det faste tilskud efter fradrag af bygningstilskud i henhold til gældende regler for friskoler og private grundskoler m.v. Fra 1996 reduceres den frie kostskoles faste tilskud i forhold til forholdet i 1996 mellem den frie grundskoles bygningstilskud og den kombinerede skoles samlede bygningstilskud. Øvrige tilskud
§ 31.§-link ↗
Der afsættes en pulje til tilskud til kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, organisationsarbejde og kursusdeltagelse, seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders og lærers død. Tilskud til kompensation for fravær ved længerevarende sygdom, organisationsarbejde og kursusdeltagelse samt efterindtægt, ydes ud fra 1) fraværet i det skoleår, der slutter i finansåret, og 2) de pointsatser og betingelser, der er fastsat i bilag 6 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Af den i stk. 1 nævnte pulje afsættes et beløb til tilskud til seniorordninger, herunder frivillig fratræden. Puljen fordeles på grundlag af skolernes ansøgninger pr. 1. oktober for det afsluttede skoleår. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af udgifterne. Ikke forbrugte midler tilbageføres til puljen i stk. 1. Stk. 3. Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 udbetales på én gang efter udløbet af skoleåret.
§ 32.§-link ↗
I henhold til lovens § 27 kan der ydes tilskud til specialundervisning af elever uanset alder på efterskoler samt elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Det er en betingelse for tilskud, at der foreligger udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. For øvrige elever ydes tilskud efter Undervisningsministeriets godkendelse. Ministeriet kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for denne vurdering. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud efter stk. 1, at skolens samlede særlige undervisningstilbud fremgår af skolens undervisningsplan, jf. §§ 13 - 14.
§ 33.§-link ↗
Til individuel støtte til nedsættelse af elevbetalingen på folkehøjskoler for elever med særlige økonomiske problemer afsættes et beløb på de årlige finanslove. Beløbet fordeles til skolerne efter skolernes årselevtal, opgjort på kurser på 2 ugers varighed og derover i skoleåret, der slutter i skoleåret før finansåret. For skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, ydes beløbet ud fra det forventede årselevtal på kurser på 2 ugers varighed og derover i finansåret. Er det forventede årselevtal mere end 25 pct. større end det opnåede årselevtal skal skolen tilbagebetale det overskydende beløb. Stk. 2. Skolerne kan opspare ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Eventuelt opsparede beløb indsættes på særskilt konto i et pengeinstitut. Indestående, herunder tilskrevne renter, anvendes til nedsættelse af elevbetalingen. Stk. 3. Beløbet anvises månedsvis forud.
§ 34.§-link ↗
Bestyrelsen er ansvarlig for en forsvarlig organisation af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler. Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at skolens bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde. Stk. 3. Bogføringen skal være i overensstemmelse med bogføringsloven.
§ 35.§-link ↗
Værdiansættelser og afskrivninger foretages efter principperne i årsregnskabsloven. Disse principper skal fremgå af den anvendte regnskabspraksis. Skolens bestyrelse kan dog i undtagelsestilfælde fravige principperne, hvis det er nødvendigt for at få et retvisende billede af skolens forhold, jf. årsregnskabsloven. Stk. 2. Anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Stk. 3. Henlæggelser må ikke udgiftsføres i resultatopgørelsen. Disponeres årets overskud til bestemte formål, skal henlæggelsen bogføres og vises på særskilte konti under egenkapitalen. Ved opløsning af henlæggelseskontiene uden at disse bliver brugt til formålene overføres de til den frie del af egenkapitalen uden at påvirke resultatopgørelsen.
§ 36.§-link ↗
Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab. Årsregnskabet udarbejdes efter principperne i årsregnskabsloven og i overensstemmelse med regnskabsmodellen for frie kostskoler, der er optaget som bilag 7 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. For en skole, der er kombineret med en fri grundskole, udfærdiges årsregnskabet med udgangspunkt i gældende regler for friskoler og private grundskoler m.v. Skolen skal indsende to underskrevne eksemplarer af årsregnskabet og revisionsprotokollen til Undervisningsministeriet, jf. § 37.
§ 37.§-link ↗
Årsregnskabet skal underskrives af alle medlemmer af bestyrelsen og påtegnes af revisor. Revisionsprotokollater skal underskrives af alle medlemmer af bestyrelsen og af revisor. Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det reviderede og underskrevne årsregnskab samt revisionsprotokollater sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juni i året efter regnskabsåret. Giver protokollatet bestyrelsen anledning til bemærkninger, sender bestyrelsen disse til ministeriet inden den 1. juli i det efter regnskabsåret følgende år. Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for, at årsregnskabet er retvisende, og at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom.
§ 38.§-link ↗
Elevernes fordeling på bopælskommuner sker på grundlag af efterskolens opgørelse og de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse af elever, der pr. 5. september i året før finansåret var tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som pr. samme dato var elev på efterskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har bidragspligt for de elever, som kommunalbestyrelsen godkender over for skolen. Stk. 3. Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter den 5. september er flyttet til en anden kommune eller er udmeldt af den pågældende efterskole eller af, at skolevirksomheden er ophørt.
§ 39.§-link ↗
Amtsrådene betaler bidrag til staten for de svært handicappede elever på efterskoler, som staten i perioden fra den 1. april året før finansåret til den 31. marts i finansåret har godkendt tilskud til i henhold til lovens § 26. Stk. 2. Elevernes fordeling på amtskommuner sker på grundlag af fordelingen på bopælskommuner, jf. § 38, stk. 1.
§ 40.§-link ↗
Kommunale og amtskommunale bidrag betales en gang årligt i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v.
§ 41.§-link ↗
Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens § 5, stk. 3 og 5, kan kun ske i det omfang, skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud.
§ 42.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 1999. Kap. 4 om regnskab og revision har dog virkning for aflæggelse af årsregnskab for 1999.
Stk. 2. § 14, stk. 1, har først virkning for kurser, som begynder efter den 31. december 1999 og § 31 har virkning for beregning af tilskud vedrørende skoleåret 1998/99. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 622 af 14. juli 1997 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ophæves.
§ 43.§-link ↗
Dagelever ved husholdningsskoler og håndarbejdsskoler medregnes fra og med finansåret 1996 til og med skoleåret 1999/2000 med 85 pct. i årselevtallet. For Suhr's Husholdningsskole, Frederiksberg Husholdningsskole, Beklædningsfagskolen i Odense, Håndarbejdsskolen i Nykøbing Falster og Håndarbejdets Fremmes Skole medregnes dagelever for ovennævnte periode med 100 pct. i årselevtallet.
§ 44.§-link ↗
Tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende afgifter i henhold til støtteloven ydes med følgende procentdel af skolens tilskud ud over 34.000 kr. i 1992 i P/L-niveau 1994: 1) 1999 50 pct. 2) 2000 40 pct. 3) 2001 30 pct. 4) 2002 20 pct. 5) 2003 10 pct. Stk. 2. Tilskud udbetales kvartalsvis forud.