Ændringsbekendtgørelse nr. 848 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pelsdyrfarme

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pelsdyrfarme

Dokumentdato: 17. nov. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pelsdyrfarme § 1 I bekendtgørelse nr. 12 af 3. januar 1992 om pelsdyrfarme foretages følgende ændring: 1. Efter § 10 indsættes som ny § 10 a: » § 10 a. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 3 tillade, at fast gødning fra pelsdyrfarme oplagres i marken, når: 1) den samlede dyrebestand på farmen udskiftes med henblik på bekæmpelse af plasmacytose, jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 og 2) opbevaring af gødningen på møddingplads i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ikke er mulig. Stk. 2. Ved fast gødning forstås faste ekskrementer og strøelse. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles fra tidspunktet, hvor den samlede dyrebestand sættes ud, til den 1. september 2000. Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer og havet. Der skal som minimum fastsættes vilkår om, at 1) gødningen skal tilsættes halm, således at tørstofprocenten er mindst 30 ved udbringningen, 2) markmøddingen skal indrettes med en bund af presset halm på mindst 10 cm tykkelse, 3) markmøddingen stedse skal holdes overdækket med plastic eller andet tæt og vejrbestandigt materiale, og 4) markmøddingen skal placeres således, at afstandskravene i § 6, stk. 1 i bekendtgørelse 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. overholdes. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1999. Miljø- og Energiministeriet, den 17. november 1999 Svend Auken /Ole Christiansen