Bekendtgørelse nr. 777 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om priser m.v. på Lovtidende og Ministerialtidende

Bekendtgørelse om priser m.v. på Lovtidende og Ministerialtidende

Dokumentdato: 12. okt. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Lovtidende består af de trykte publikationer Lovtidende A, Lovtidende B og Lovtidende C.

Stk. 2. Den årlige abonnementspris er 1.250 kr. for Lovtidende A, 275 kr. for Lovtidende B og 500 kr. for Lovtidende C. Disse beløb omfatter postforsendelse.

§ 2.§-link ↗

Ministerialtidende er en elektronisk publikation, der er tilgængelig på Retsinformations hjemmeside http://www.retsinfo.dk. Ministerialtidende udgives endvidere i en trykt version.

Stk. 2. Det elektroniske Ministerialtidende er gratis. Den årlige abonnementspris på den trykte version af Ministerialtidende er 750 kr. Dette beløb omfatter postforsendelse.

§ 3.§-link ↗

Reklamationer over, at en abonnent ikke har modtaget et udgivet hæfte eller trykt register, skal af abonnenten fremsættes overfor det lokale posthus senest tre måneder efter det pågældende hæftes eller registers udgivelsesdato.

Stk. 2. Ved rekvirering af hæfter eller registre efter den i stk. 1 anførte frist eller ved rekvirering i øvrigt betales til postvæsenet kr. 10 pr. hæfte eller register, dog minimum kr. 50 pr. ekspedition. Disse beløb omfatter ikke postforsendelse.

Stk. 3. Abonnenter kan rekvirere manglende hæfter og trykte registre indtil et år efter deres udgivelsesdato.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 793 af 22. oktober 1997.