Ændringsbekendtgørelse nr. 742 · 1999

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

Dokumentdato: 22. sep. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner § 1 I bekendtgørelse nr. 561 af 2. juli 1999 om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner foretages følgende ændring: 1. § 8 affattes således: »§ 8. Ved opgørelse af udligning i henhold til § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres de kommunale udgifter som indgår i opgørelsen, på baggrund af de i bilag 3 anførte udgiftsområder og anførte andele af de kommunale udgifter. Ved Indenrigsministeriets opgørelse anvendes for tilskudsåret en opgørelse over de budgetterede nettoudgifter på baggrund af kommunernes budgettal for beregningsåret. Opgørelsen omfatter: 1) 50 pct. af kommunens budgetterede udgifter til ydelsesstøtte til byfornyelse og boligforbedring. 2) Kommunens budgetterede udgifter til boligstøtte. 3) 50 pct. af kommunens budgetterede udgifter til ydelsesstøtte til ungdomsboliger og ældreboliger ejet af selvejende institutioner, til private andelsboliger og til almene boliger. Stk. 2. Forskel mellem de foreløbigt opgjorte udgifter, jf. stk. 1, nr. 1-3, og den endelige udgiftsopgørelse for beregningsåret i medfør af bilag 3 indregnes af Indenrigsministeriet i udligningsopgørelsen efter lovens § 20, stk. 2, i de følgende udligningsopgørelser. Stk. 3. Efter afslutningen af de kommunale regnskaber indhenter Indenrigsministeriet de nærmere oplysninger til brug for opgørelsen af kommunens udgifter, jf. bilag 3. Indenrigsministeriet meddeler kommunerne, hvilke revisionspåtegnede regnskabsoplysninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der af Indenrigsministeriet indhentes på anden vis. Stk. 4. Indenrigsministeriet giver senest den 15. marts to år efter regnskabsåret kommunerne meddelelse om de opgjorte udgifter, jf. bilag 3. Eventuel anmodning om korrektion af denne opgørelse skal være Indenrigsministeriet i hænde senest 15. april. Kommunen har herefter ikke krav på at få ændret opgørelsen, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. oktober 1999. Indenrigsministeriet, den 22. september 1999 Thorkild Simonsen /Niels Jørgen Mau