Bekendtgørelse nr. 588 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af jordnødder m.m. med oprindelse i eller afsendt fra Egypten

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af jordnødder m.m. med oprindelse i eller afsendt fra Egypten

Dokumentdato: 12. jul. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter indførsel af jordnødder under KN-kode 1202 10 90 med skal, afskallede jordnødder under KN-kode 1202 20 00, også knuste samt ristede jordnødder under KN-kode 2008 11 92 (i pakninger af nettovægt over 1 kg) samt ristede jordnødder under KN-kode 2008 11 96 (i pakninger af nettovægt op til 1 kg) i Toldtariffen, med oprindelse i eller afsendt fra Egypten, som er beregnet til konsum eller til anvendelse som en ingrediens i levnedsmidler, og som overgår til fri omsætning i EU.

§ 2.§-link ↗

Indførsel af de i § 1 anførte produkter er ikke tilladt, medmindre: 1) de har gennemgået en fuldstændig og effektiv raffineringsproces før de betragtes som egnet til anvendelse som levnedsmiddel eller levnedsmiddelingrediens eller 2) varepartiet ved indførsel på klart synlig og uudslettelig måde er mærket med følgende "Dette produkt skal raffineres, før det anvendes til menneskeføde".

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juli 1999.