Bekendtgørelse nr. 535 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den statsgaranterede ejendomsværdiskat for kommuner og amtskommuner for 2000

Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den statsgaranterede ejendomsværdiskat for kommuner og amtskommuner for 2000

Dokumentdato: 28. jun. 1999Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes og amtskommunes udskrivningsgrundlag for de selvangivne indkomster for 1997, korrigeret for overskud af egen bolig. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 1997 med 13,0 procent.

§ 2.§-link ↗

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2000 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for de selvangivne indkomster for 1997, korrigeret for overskud af egen bolig. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2000 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 1997 med 13,0 procent.

§ 3.§-link ↗

Den statsgaranterede ejendomværdiskat for 2000 beregnes med udgangspunkt i et skøn over det beløb en kommune eller amtskommune ville have modtaget i ejendomsværdiskat, såfremt loven om kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat havde haft virkning for 1998. Ved beregning af den statsgaranterede ejendomværdiskat for 2000 fremskrives skønnet for 1998 med 17,54 procent. Stk. 2. Grundlaget for beregning af skønnet over ejendomsværdiskatten i 1998 er ejendomsvurderingerne for 1998. Stk. 3. På baggrund af grundlaget efter stk. 2 beregnes skønnet over ejendomsværdiskatten i 1998 som provenuet efter lov om kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat i henhold til lovens § 5 fratrukket nedslag beregnet efter bestemmelserne i lovens §§ 6,7 og 8, samt reduktion af § 8-nedslag efter § 10. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 1999.