Bekendtgørelse nr. 430 · 1999

Historisk

Dioxinbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om omsætning af fødevarer forurenet med dioxin

Dokumentdato: 9. jun. 1999Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen vedrører de i nr. 1 - 3 anførte produkttyper, jf. bilaget, samt fødevarer fremstillet heraf: 1) fødevarer af slagtet fjerkræ eller æg som stammer fra fjerkræ opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999, 2) fødevarer af slagtede kreaturer og svin som er opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999, og 3) fødevarer af mælk og mælkeprodukter, såvel varmebehandlet som ikke-varmebehandlet, som stammer fra kvæg opdrættet i Belgien efter den 14. januar 1999.

Stk. 2. Bekendtgørelsen vedrører ligeledes de af stk. 1 omfattede produkttyper som stammer fra dyr der må antages at være blevet fodret med foder som helt eller delvis er produceret i Belgien efter den 14. januar 1999 eller foder som på tilsvarende vis må mistænkes for at være forurenet med dioxin.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke fødevarer med et indhold af æg og ægprodukter på højst 2%, såfremt fødevarerne ikke herudover indeholder ingredienser der stammer fra de i stk. 1 og 2 anførte produkttyper.

Stk. 4. Ved fødevarer forstås i denne bekendtgørelse såvel færdige fødevarer til menneskeføde som halvfabrikata og råvarer til fødevarefremstilling

§ 2.§-link ↗

De i § 1, stk. 1, anførte fødevarer må ikke omsættes medmindre virksomheden har den i stk. 2, anførte dokumentation.

Stk. 2. Dokumentation skal foreligge eller fremskaffes i form af en erklæring fra de belgiske myndigheder om, at fødevarer, jf. § 1, stk. 1, som er indført fra Belgien, er i overensstemmelse med henholdsvis Kommissionens beslutning nr.1999/363/EF eller Kommissionens beslutning nr. 1999/368/EF, eller i form af en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium som viser, at fødevarerne ikke er forurenet med dioxin.

Stk. 3. Dokumentationen skal opbevares i mindst 2 år.

§ 3.§-link ↗

De i § 1, stk. 2, anførte fødevarer må ikke omsættes, medmindre virksomheden har den i stk. 3, anførte dokumentation.

Stk. 2. Der må ikke uden tilladelse fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet leveres dyr, æg eller mælk fra besætninger som har anvendt foder som helt eller delvis er produceret i Belgien efter den 14. januar 1999, eller foder som på tilsvarende vis må mistænkes for at være forurenet med dioxin, medmindre der foreligger dokumentation for at foderet ikke er mistænkt for at være forurenet med dioxin.

Stk. 3. Dokumentation skal foreligge eller fremskaffes i form af en erklæring fra de belgiske myndigheder om at det pågældende foderstof eller ingrediens i foderet er i overensstemmelse med henholdsvis Kommissionens beslutning nr.1999/363/EF eller Kommissionens beslutning nr. 1999/368/EF, eller i form af en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium som viser at foderet henholdsvis fødevarerne, jf. stk. 1, ikke er forurenet med dioxin.

Stk. 4. Dokumentationen skal opbevares i mindst 2 år.

§ 4.§-link ↗

Virksomheder, herunder besætninger, som har produceret eller foretaget engrossalg af de i § 1 anførte fødevarer skal til de virksomheder de har leveret til omgående meddele, at der er leveret fødevarer som er mistænkt for at være forurenet med dioxin. Kopi af meddelelsen skal samtidig fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde en specifikation af de pågældende mistænkte partier.

§ 5.§-link ↗

Virksomheder der er i besiddelse af de i § 1, stk. 1 og 2, anførte fødevarer skal omgående indberette dette til tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Der skal dog ikke ske indberetning om partier for hvilke der foreligger dokumentation, jf. §§ 2 og 3.

§ 6.§-link ↗

Ved indførsel af de i § 1, stk. 1, anførte fødevarer, skal de ledsagende dokumenter være forsynet med en officiel erklæring underskrevet af de belgiske myndigheder om, at fødevarerne opfylder henholdsvis Kommissionens beslutning nr. 1999/363/EF eller Kommissionens beslutning nr. 1999/368/EF.

§ 7.§-link ↗

Udgifter til fremskaffelse af den i § 2, stk. 2, § 3, stk. 3, og § 6 anførte dokumentation er det offentlige uvedkommende.

§ 8.§-link ↗

Tilsynsmyndighedens afgørelse kan påklages i henhold til §§ 20-22 samt § 24, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 176 af 24. marts 1999 om Veterinær- og Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser.

§ 9.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 - 2, eller §§ 4 - 6 straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelse af regler fastsat med hjemmel i lov om kød, lov om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. eller lov om levnedsmidler kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges juridiske selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juni 1999.