§ 1.§-link ↗
Undervisningen i gymnasiet skal udgøre en helhed og skal sikre, at eleverne får både almendannelse og generel studiekompetence med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Som et led i dette skal både skolen som helhed, de enkelte fag og undervisningen 1) fremme elevernes lyst og evne til at deltage i den demokratiske debat og engagere sig i forhold af betydning for demokratiet, 2) fremme elevernes forståelse af ligheder og forskelle mellem deres egen forestillingsverden og den verden, de møder i undervisningen, 3) fremme elevernes ansvarlighed, selvstændighed, kreativitet og samarbejdsevne, samtidig med at elevernes beredskab til at håndtere forandringer styrkes og 4) inddrage aspekter, der styrker elevernes internationale forståelse og bidrager til at øge elevernes miljøbevidsthed.
§ 2.§-link ↗
Studentereksamen kan opnås som 1) en samlet studentereksamen efter et undervisningsforløb (studentereksamensforløbet), der findes som et 3-årigt gymnasieforløb og et 2-årigt studenterkursusforløb. I en samlet studentereksamen efter et studentereksamensforløb indgår årskarakterer, jf. dog § 18 om elever på særlige vilkår. 2) en enkeltfagsstudentereksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag samt valgfag, jf. dog § 32. I en enkeltfagsstudentereksamen indgår ikke årskarakterer. Stk. 2. Begge former for studentereksamen skal altid omfatte en større skriftlig opgave samt mindst 10 prøver. I disse 10 prøver kan ikke indgå merit i form af overførte årskarakterer.
§ 3.§-link ↗
Undervisningen i gymnasiet finder sted på en sproglig linje og en matematisk linje. Undervisningen omfatter obligatoriske fag, som er fælles for alle elever på den valgte linje, og valgfag, som kan vælges af elever på en eller begge linjer. Valgfag findes på højt niveau og mellemniveau. Fagenes niveauplacering er anført ved (A), (B) eller (C) i parentes efter fagbetegnelsen. Fagenes indhold er beskrevet i bilag 1- 33b. Stk. 2. De obligatoriske fag på begge linjer er billedkunst (C), biologi (C), dansk (A), engelsk (B), geografi (C), historie med samfundskundskab(A), idræt (C), musik (C), oldtidskundskab (C) og religion (C). På den sproglige linje er de obligatoriske fag i øvrigt fortsættersprog (B), begyndersprog (C), latin (C) og naturfag (C). På den matematiske linje er de obligatoriske fag i øvrigt fysik (B), kemi (C) og matematik (B) samt fortsættersprog (B) eller begyndersprog (C). Stk. 3. Fortsættersprog er fransk (B) og tysk (B), og begyndersprog er fransk (C), italiensk (C), japansk (C), russisk (C), spansk (C) og tysk (C). Stk. 4. Valgfagene på højt niveau er begyndersprog (B), biologi (A), engelsk (A), fortsættersprog (A), fysik (A), græsk (A), kemi (A), latin (A), matematik på matematisk linje (A), matematik på sproglig linje (B), musik (A) og samfundsfag (A). Stk. 5. Valgfagene på mellemniveau er astronomi (C), billedkunst (B), biologi (B), datalogi (C), design (C), dramatik (C), erhvervsøkonomi (C), film og tv (C), filosofi (C), fysik (B), geografi (B), græsk (C), idræt (B), kemi (B), latin (B) og (C), matematik (C), musik (B), psykologi (C), samfundsfag (B) og teknikfag (C). Stk. 6. Undervisningsministeriet kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre valgfag end de i stk. 4 og 5 nævnte. Stk. 7. Alle elever undervises desuden i edb/IT, jf . bilag 8. Stk. 8. Hver elev udarbejder i 3. gymnasieklasse en større skriftlig opgave, jf. bilag 35. Stk. 9. Der gives eleverne kollektiv uddannelses- og erhvervsvejledning, og alle elever tilbydes individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 34.
§ 4.§-link ↗
Studentereksamensforløbet omfatter 3 eller 4 valgfag, heraf 2 eller 3 på højt niveau, jf. § 3, stk. 4-5. I 2. gymnasieklasse skal eleven vælge 1 valgfag, jf. dog stk. 7. I 3. gymnasieklasse skal eleven vælge 3 valgfag. Et fag kan kun vælges på ét niveau, og samme fag på mellemniveau kan ikke vælges både i 2. gymnasieklasse og i 3. gymnasieklasse. Stk. 2. Der kan kun vælges et af følgende valgfag på højt niveau: Biologi, græsk, kemi, latin, matematik på sproglig linje, musik eller samfundsfag, jf. dog stk. 7. Hvis studentereksamensforløbet kun omfatter 3 valgfag, skal et af de nævnte valgfag indgå. Stk. 3. Hvis elever i 1. gymnasieklasse på sproglig linje har de nødvendige forudsætninger, kan de vælge yderligere et fortsættersprog i stedet for begyndersproget. Elever, der opfylder forudsætningen for at blive optaget på fortsættersprog, kan ikke optages på det tilsvarende begyndersprog. Engelsk på højt niveau tilrettelægges forskelligt og finder sted på særskilte hold på de to linjer. Stk. 4. Elever på sproglig linje skal i 3. gymnasieklasse vælge mindst et sprog på højt niveau. Fortsættersprog kan kun vælges som valgfag på højt niveau af elever, der har fulgt undervisning i det pågældende fortsættersprog i 1. og 2. gymnasieklasse eller i øvrigt har de nødvendige forudsætninger. Begyndersprog kan kun vælges som valgfag på højt niveau af elever, der har fulgt undervisning i det pågældende begyndersprog i 1. og 2. gymnasieklasse eller i øvrigt har de nødvendige forudsætninger. Stk. 5. Latin og græsk på højt niveau kan kun vælges af elever på sproglig linje og kan vælges sammen. Elever på sproglig linje, der i 2. gymnasieklasse vælger både latin og græsk som valgfag på højt niveau, ophører efter eget valg med undervisningen i deres fortsættersprog eller begyndersprog efter 1. gymnasieklasse. I det sprog, der ikke videreføres, gives der ikke årskarakter, og der kan ikke afholdes prøve. Elever, der vælger græsk på højt niveau, deltager ikke i undervisningen i oldtidskundskab i 3. gymnasieklasse. Stk. 6. Matematik findes på matematisk linje som et 3-årigt forløb (A), og som et 2-årigt forløb (B), som kan suppleres med et 1-årigt forløb (A). Alle elever på matematisk linje har matematik som obligatorisk fag i 1. og 2. gymnasieklasse. Matematik for elever på matematisk linje er fælles for en klasses elever i 1. gymnasieklasse. Elever på matematisk linje skal i 2. gymnasieklasse vælge matematik i det 3-årige forløb (A) eller i det 2-årige forløb (B). Efter 2. gymnasieklasse kan elever i det 2-årige forløb (B) vælge et 1-årigt forløb (A). Stk. 7. Elever på matematisk linje skal vælge et af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, musik eller samfundsfag på højt niveau. Elever på matematisk linje, som vælger samfundsfag eller musik på højt niveau, skal yderligere vælge mindst et af følgende fag: Fysik på højt niveau, matematik på højt niveau, astronomi på mellemniveau, biologi på mellemniveau, datalogi på mellemniveau, geografi på mellemniveau, kemi på mellemniveau eller teknikfag på mellemniveau. Stk. 8. Fysik og kemi på højt niveau kan kun vælges af elever på matematisk linje. Matematik på højt niveau for elever på sproglig linje (B) svarer til det 2-årige forløb på matematisk linje (B). Fysik og matematik på mellemniveau kan kun vælges af elever på sproglig linje . Kemi og latin på mellemniveau tilrettelægges forskelligt og finder sted på særskilte hold på de to linjer.
§ 5.§-link ↗
Undervisningen tilrettelægges med følgende årlige antal timer i fagene: 1) Sproglig linje: 1. gymnasieklasse 2. gymnasieklasse 3. gymnasieklasse Begyndersprog 105 108 - Billedkunst - - 51 Biologi 79 - - Dansk 79 81 102 Engelsk 105 108 - Fortsættersprog 105 108 - Geografi - 81 - Historie med samfundskunds. 79 81 76 Idræt 53 54 51 Latin 79 - - Musik 79 - - Naturfag 79 108 - Oldtidskundskab - - 76 Religion - - 76 2) Matematisk linje: 1. gymnasieklasse 2. gymnasieklasse 3. gymnasieklasse Begyndersprog/fortsættersprog 105 108 - Billedkunst - - 51 Biologi 79 - - Dansk 79 81 102 Engelsk 79 108 - Fysik 79 81 - Geografi - 81 - Historie med samfundskunds. 79 81 76 Idræt 53 54 51 Kemi 79 - - Matematik 132 135 - Musik 79 - - Oldtidskundskab - - 76 Religion - - 76 3) Valgfag på højt niveau 1. gymnasieklasse 2. gymnasieklasse 3. gymnasieklasse Begyndersprog - - 127 Biologi - 135 127 Engelsk - - 127 Fortsættersprog - - 127 Fysik - - 127 Græsk - 135 203 Kemi - 135 127 Latin - 135 127 Matematik, matematisk linje - - 127 Matematik, sproglig linje - 135 127 Musik - 135 127 Samfundsfag - 135 127 Stk. 2. Undervisningen i valgfag på mellemniveau, jf. § 3, stk. 5, finder sted enten i 2. eller 3. gymnasieklasse, hvor holdene kan bestå af elever fra begge klassetrin og tilrettelægges med 108 timer i 2. gymnasieklasse og 102 timer i 3. gymnasieklasse. I fagene geografi og på sproglig linje astronomi finder undervisningen dog kun sted i 3. gymnasieklasse. Stk. 3. I valgfagene idræt og billedkunst kan timetallet sammenlægges med fagenes obligatoriske timer, jf. stk. 1. Stk. 4. Timerne i det enkelte fag, jf. stk. 1 - 3, anvendes til undervisning, herunder den større skriftlige opgave, jf. § 3, stk. 8, og terminsprøver, jf. § 20, stk. 1, nr. 2 og 3, samt andre undervisningsaktiviteter i faget efter rektors afgørelse.
§ 6.§-link ↗
Eleverne i en klasse må normalt ikke fordeles på forskellige hold i de obligatoriske fag, jf. § 3, stk. 2. Deling kan dog finde sted i de i § 4, stk. 6 og § 5, stk. 3, nævnte tilfælde. Stk. 2. Rektor kan, uanset reglerne i stk. 1, beslutte, at undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold af pædagogiske eller sikkerhedsmæssige grunde samt ved kønsopdelt undervisning i idræt fordeles på flere hold eller flere lærere. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal rektor beslutte, hvilken lærer der er ansvarlig for undervisningen, evalueringen og eksamen.
§ 7.§-link ↗
Undervisningen skal tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig og anvende forskellige arbejdsformer, studiemetoder og hensigtsmæssige arbejdsvaner samt lære dem at bruge relevante faglige hjælpemidler, så de får størst muligt udbytte af undervisningen i gymnasiet og under videre uddannelse. Undervisningen skal vedligeholde og udbygge grundlæggende færdigheder og skal udvikle elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne samt inddrage informations- og kommunikationsteknologi (IT). I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan indgå i alle fag. Stk. 2. Ved begyndelsen af undervisningen i det pågældende fag skal læreren sammen med eleverne udarbejde en plan for arbejdet eller gøre eleverne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og eleverne i fællesskab planlægger arbejdet og regelmæssigt drøfter undervisningen. Stk. 3. Alle lærere skal medvirke til at koordinere undervisningen med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af den enkelte elevs arbejdsbyrde. Stk. 4. Lærerforsamlingen omfatter alle klassens, holdets eller elevens lærere under rektors forsæde. Drøftelser af forhold vedrørende en klasse, et hold eller en enkelt elev sker i lærerforsamlingen.
§ 8.§-link ↗
Indtil 25 procent af det krævede skriftlige arbejde i de enkelte fag kan efter aftale mellem læreren og et hold eller en klasse omlægges til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af elevernes opgavebesvarelser. Stk. 2. I fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig eksamen, skal dog mindst 10 procent af det krævede skriftlige arbejde anvendes i overensstemmelse med stk. 1. Stk. 3. Omfanget af det skriftlige arbejde, der er nævnt i bilag 1 - 33b, inkluderer termins-, årsprøve- og eksamensopgaver. Stk. 4. En normalside prosa omfatter 1300 bogstaver og en normalside poesi 30 verslinjer. Undervisningen på den enkelte gymnasieskole
§ 9.§-link ↗
Ved hver amtskommunal gymnasieskole undervises på den sproglige og den matematiske linje. Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra rektor beslutning om, hvilke fag der skal tilbydes på den enkelte skole. Der skal dog tilbydes følgende valgfag på højt niveau: Engelsk for sproglig linje og matematik for matematisk linje i et 3-årigt og et 1-årigt forløb, et andet sprogfag for sproglig linje, fysik for matematisk linje samt yderligere mindst 2 fag. Desuden skal der tilbydes mindst 6 valgfag på mellemniveau. Stk. 3. Inden for amtskommunen skal der tilbydes undervisning i samtlige valgfag på højt niveau, bortset fra japansk, og følgende valgfag på mellemniveau: Billedkunst, biologi, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, idræt, kemi, latin, matematik, musik og samfundsfag. Amtsrådet kan pålægge den enkelte skole at tilbyde bestemte af de nævnte valgfag. Stk. 4. Den enkelte skole kan ud over reglerne i § 4, stk. 2 og 4, fastsætte begrænsninger i elevernes valg af valgfag. Stk. 5. Skolen skal tilbyde eleverne frivillig undervisning i idræt, musik og billedkunst. Stk. 6. Skolen skal som led i undervisningen afholde fællestimer og kan i øvrigt afholde temadage, ekskursioner, studiekredse og praktikophold, jf. bilag 37. Stk. 7. Skolen kan som led i undervisningen tilbyde eleverne studieværksted, faglig vejledning og andre undervisningsaktiviteter mv. Stk. 8. Til elever med handicap gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.
§ 10.§-link ↗
Amtsrådet træffer beslutning om det samlede årlige antal timer til undervisning ved den enkelte skole, jf. § 5. Det minimale antal timer skal for hver skole dog udgøre summen af 842 gange antal 1. gymnasieklasser, 729 gange antal 2. gymnasieklasser og 432 gange antal 3. gymnasieklasser. For skoler med højst 9 klasser forhøjes timetallet med 3051 timer, for skoler med 10-15 klasser forhøjes timetallet med 10,3 timer pr. elev samt 853 timer, og for skoler med mere end 15 klasser forhøjes timetallet med 5,2 timer pr. elev samt 2689 timer. Stk. 2. Til det samlede antal timer, jf. stk. 1, lægges i alle tilfælde eventuelle ekstra timer i forbindelse med holddeling af sikkerhedsmæssige grunde eller som følge af kønsopdelt undervisning i idræt. Hvis skolen har græskundervisning i 3. gymnasieklasse, forhøjes antallet af timer med 76. Hvis skolen har klasser, der omfatter elever fra både den sproglige og den matematiske linje, forhøjes antallet af timer med 368 for hver 1. gymnasieklasse og 324 for hver 2. gymnasieklasse af denne type. Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om, hvordan den samlede ramme efter stk. 1 og 2 skal anvendes, jf. § 5. Indtil 5 procent af de timer, der afsættes til valgfag mv., jf. stk. 1, 3. pkt., kan efter rektors afgørelse overføres til undervisningsaktiviteter i henhold til § 9, stk. 7, eller til undervisning i det følgende skoleår eller en kombination heraf. Afgørelsen skal træffes under hensyntagen til, at elevernes ønsker opfyldes bedst muligt, jf. § 12. Stk. 4. Til beregningen efter stk. 1 anvendes det pr. den 15. april forventede elev- og klasseantal for det følgende skoleår. Det beregnede antal timer kan ikke reduceres efter dette tidspunkt.
§ 11.§-link ↗
Reglerne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for gymnasieskoler i Københavns og Frederiksberg kommuner. For Sorø Akademis Skoles vedkommende træder Undervisningsministeriet i stedet for amtsrådet. Stk. 2. Reglerne i § 9, stk. 1-2 og 4-8, samt i § 10 finder tilsvarende anvendelse for private gymnasieskoler, idet den private gymnasieskoles bestyrelse træder i stedet for amtsrådet. Undervisningsministeriet kan for private gymnasieskoler i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i § 9, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt. samt § 10, stk. 1.
§ 12.§-link ↗
Senest den 1. marts skal eleverne i 1. gymnasieklasse meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de ønsker i 2. gymnasieklasse, jf. § 4. Eleverne på matematisk linje skal desuden meddele, om de i de følgende år ønsker matematik i det 3-årige forløb (A) eller i det 2-årige forløb (B), jf. § 4, stk. 6. Samtidig skal eleverne meddele, hvilke af de tilbudte valgfag de påregner at vælge i 3. gymnasieklasse. Stk. 2. Elever i 2. gymnasieklasse skal tilsvarende senest den 1. marts meddele deres endelige valg af valgfag for 3. gymnasieklasse. Stk. 3. Ændring af valgfag efter den 1. marts kan kun finde sted, hvis det ønskede fag ikke oprettes, eller hvis rektor i særlige tilfælde tillader ændring af valg. Stk. 4. Rektor kan efter ansøgning godkende, at en elev lader undervisning i et fag på det pågældende eller højere niveau i anden gymnasial undervisning indgå i et gymnasieforløb, hvis undervisning i faget ikke etableres ved gymnasieskolen. Rektor formidler kontakten til vedkommende uddannelsesinstitution. Et sådant fag afsluttes altid med prøve. Prøvekarakteren og en eventuel årskarakter fra vedkommende uddannelsesinstitution indgår i studentereksamen og anføres på eksamensbeviset. Hvis den større skriftlige opgave ønskes udarbejdet i faget, sker dette ved den pågældende uddannelsesinstitution. Stk. 5. Rektor kan give tilladelse til, at en elev på ny følger undervisningen. En elev kan dog højst deltage i undervisningen på et klassetrin 2 gange. Ansøgning om tilladelse til at følge undervisningen på ny skal indgives til rektor for den gymnasieskole, hvor optagelse ønskes, inden den 25. juni. Stk. 6. Rektor kan fritage en elev, der har fået tilladelse til at følge undervisningen på ny, for at deltage i undervisningen og/eller gå til prøve i fag, hvori eleven har aflagt prøve i det første forløb.
§ 13.§-link ↗
Eleverne har mødepligt, dvs. pligt til at følge undervisningen og til rettidigt at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, og til at deltage i årsprøver efter 1. og 2. gymnasieklasse samt terminsprøver i 2. og 3. gymnasieklasse. Elever, der af anden årsag end sygdom ikke deltager i årsprøver, terminsprøver eller undlader at aflevere historieopgaven i 2. gymnasieklasse, kan ikke rykkes op i næste klasse. Elever i 3. gymnasieklasse, der af anden årsag end sygdom ikke deltager i en terminsprøve, kan ikke som led i gymnasieforløbet deltage i prøverne til studentereksamen efter 3. gymnasieklasse. Elever, der af anden årsag end sygdom ikke deltager i eller ikke påbegynder en prøve i et fag, der afsluttes det pågældende år, herunder den større skriftlige opgave, kan ikke oprykkes i næste klasse. Stk. 2. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens start orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes. Stk. 3. Rektor har ansvaret for, at der sker en registrering af fremmødet og af aflevering af de skriftlige arbejder, jf. stk. 1. Elevernes opfyldelse af mødepligten opgøres for hvert undervisningsår for sig. Eleverne skal mindst en gang om måneden skriftligt orienteres om skolens registrering af deres forsømmelser. Rektor fastsætter proceduren for denne orientering. Stk. 4. Hvis en elevs fravær fra undervisningen ved den månedlige opgørelse, dog tidligst den 1. oktober, overstiger 15 procent af den afholdte undervisning i det enkelte fag eller 10 procent i fagene tilsammen, medfører det, at eleven overføres til særlige vilkår, jf. § 18. Stk. 5. Hvis en elevs manglende aflevering af de skriftlige arbejder eller aflevering efter den fastsatte frist ved den månedlige opgørelse, dog som hovedregel tidligst den 1. oktober, overstiger 15 procent af de for året planlagte skriftlige arbejder i det enkelte fag eller 10 procent i fagene tilsammen, medfører det, at eleven overføres til særlige vilkår, jf. § 18. Stk. 6. Rektor kan for den enkelte elev dispensere fra de i stk. 4 - 5 fastsatte procentsatser, hvor forsømmelserne henholdsvis manglende rettidig aflevering af de skriftlige arbejder er begrundet i ganske særlige forhold. Stk. 7. Overførsel til særlige vilkår forudsætter, 1) at der på forhånd er givet en skriftlig advarsel - i anbefalet brev eller mod elevens kvittering - om, at elevens forsømmelser henholdsvis manglende rettidig aflevering af de skriftlige arbejder er ved at nå et omfang, der vil medføre overførsel til særlige vilkår, og 2) at eleven efter modtagelsen af advarslen har haft reel mulighed for at forbedre sit fremmøde henholdsvis sin afleveringsprocent og dermed undgå overførslen til særlige vilkår. Stk. 8. Overførsel til særlige vilkår kan endvidere kun ske, 1) hvis eleven efter advarslen fortsat har forsømt eller undladt at aflevere skriftlige arbejder, og 2) hvis elevens forsømmelser henholdsvis manglende rettidig aflevering af skriftlige arbejder på tidspunktet for overførslen til særlige vilkår overstiger de i stk. 4 - 5 fastsatte procentsatser. Stk. 9. Hvis en elev, der er overført til særlige vilkår, fortsat væsentligt tilsidesætter mødepligtsreglerne, kan rektor bestemme, at eleven bortvises fra skolen, herunder fra undervisningen. Stk. 10. Forud for advarslen, overførslen til særlige vilkår eller bortvisningen skal eleven have haft lejlighed til at udtale sig om skolens registrering af elevens manglende opfyldelse af mødepligten. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, orienteres forældremyndighedens indehaver om advarslen, overførslen til særlige vilkår eller bortvisningen.
§ 14.§-link ↗
Eleverne skal følge skolens ordensregler. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens start orienteres om ordensreglerne og om konsekvenserne ved tilsidesættelse af reglerne. Stk. 2. Rektor kan som pædagogisk ansvarlig leder bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft overtræder skolens ordensregler. Rektor kan i særlige tilfælde afvise at lade eleven aflægge prøve som selvstuderende på den skole, eleven er bortvist fra. Stk. 3. En elev kan kun bortvises fra skolen, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4, forgæves har været forsøgt. Stk. 4. Rektor afgør, ud fra karakteren af de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal forsøges iværksat for at undgå at bortvise eleven, herunder samtaler, advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen i enkelte fag eller fra undervisningen som helhed. Stk. 5. En midlertidig udelukkelse fra undervisningen kan højst finde sted i 5 skoledage. Samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal eleven have en skriftlig advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd, som har ligget til grund for den midlertidige udelukkelse fra undervisningen. Stk. 6. Findes en elev at have gjort sig skyldig i en særlig grov forseelse, og må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om bortvisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse om bortvisning.
§ 15.§-link ↗
For afgørelser efter §13, stk. 9, og § 14, stk. 2, truffet af rektor for en privat gymnasieskole, finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.
§ 16.§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 14-15 finder tilsvarende anvendelse på kostafdelinger. Eksamen
§ 17.§-link ↗
Studentereksamen omfatter prøver i alle obligatoriske fag, undtagen idræt, musik og billedkunst, samt i alle valgfag. Stk. 2. Prøverne aflægges på det klassetrin, hvor eleven afslutter undervisningen i faget, jf. stk. 3. Elever, der vælger et valgfag, som også er obligatorisk fag, i umiddelbar forlængelse af det obligatoriske fag, aflægger kun prøve i valgfaget, jf. dog stk. 3. Elever, der vælger både latin og græsk på højt niveau, aflægger ikke prøve i det sprogfag, hvor undervisningen ikke videreføres efter 1. gymnasieklasse, jf. § 4, stk. 5. Stk. 3. Alle elever aflægger efter 3. gymnasieklasse skriftlig prøve i dansk og i valgfag på højt niveau, jf. § 3, stk. 4. Efter 2. gymnasieklasse aflægger alle elever på den sproglige linje skriftlig prøve i engelsk og elever på den matematiske linje, der har valgt matematik i det 2-årige forløb, skriftlig prøve i matematik. Stk. 4. Undervisningsministeriet fastsætter hvert år, i hvilke fag den enkelte elev aflægger mundtlig prøve. Stk. 5. For elever, der vælger latin, biologi eller kemi som valgfag på mellemniveau i 3. gymnasieklasse, indgår karakteren for en eventuel prøve aflagt efter 1. gymnasieklasse ikke i studentereksamen. Prøven tæller ikke med i de 10 prøver, jf. § 2, stk. 2. Stk. 6. Prøver aflagt som omprøver som led i gymnasieforløbet tæller ikke med i de 10 prøver, jf. § 2, stk. 2.
§ 18.§-link ↗
Elever på særlige vilkår skal aflægge prøve i alle fag, der afsluttes det pågældende år, bortset fra musik, billedkunst og idræt på obligatorisk niveau samt fag, der er valgt som valgfag det følgende år, jf. § 17, stk. 2. Elever på særlige vilkår har fortsat pligt til at deltage i undervisningen og aflevere de krævede skriftlige arbejder. Overførsel til særlige vilkår gælder kun for det pågældende skoleår. Stk. 2. For en elev på særlige vilkår gælder i øvrigt følgende: 1) Eksamensopgivelserne er læsepensum i alle elevens fag, medmindre andet følger af bilag 1-33b. 2) Eleven får ikke årskarakterer på det pågældende klassetrin, heller ikke i fag, der ikke afsluttes med prøve. 3) Prøver, der er aflagt på grund af overførsel til særlige vilkår, medtælles ikke i de 10 prøver efter § 2, stk. 2, bortset fra prøver i det eller de fag, der af ministeriet er udtrukket for den pågældende elev. Evaluering m.v.
§ 19.§-link ↗
Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om udbyttet af undervisningen. Stk. 2. Den enkelte elevs faglige standpunkt skal evalueres ved brug af standpunktskarakterer, årskarakterer, årsprøvekarakterer, eksamenskarakterer samt eventuelt vidnesbyrd, jf. i øvrigt bilag 36.
§ 20.§-link ↗
Som led i evalueringen afholdes der følgende prøver, der ikke indgår i studentereksamen: 1) 1. gymnasieklasse: Skriftlige årsprøver i dansk (danskopgaven) på begge linjer, i engelsk på den sproglige linje og i matematik på den matematiske linje. 2) 2. gymnasieklasse: Skriftlige årsprøver i dansk og i de 2-årige valgfag på højt niveau, eleven har i 2. gymnasieklasse. Desuden afholdes skriftlig terminsprøve i engelsk på sproglig linje og i matematik i det 2-årige forløb på matematisk linje. 3) 3. gymnasieklasse: Skriftlig terminsprøve i dansk og i elevens valgfag på højt niveau. Stk. 2. De skriftlige årsprøver afholdes ved undervisningens afslutning. Besvarelsen af danskopgaven udarbejdes i løbet af den sidste undervisningsuge, hvor undervisningen suspenderes for elever i 1. gymnasieklasse. I 1. og 2. gymnasieklasse holdes der hvert år desuden 3 mundtlige prøver (årsprøver under eksamenslignende forhold eller eksaminer), medmindre undervisningen fortsætter, og elevernes udbytte evalueres på anden måde. Der skal dog afholdes mindst 4 mundtlige eksaminer eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af de to år. Stk. 3. Der skal gives karakterer for terminsprøver og for årsprøver, der finder sted under eksamenslignende former. Karaktererne for terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer. Terminsprøverne afholdes i tidsrummet fra midten af februar til begyndelsen af april.
§ 21.§-link ↗
Reglerne i Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen om sanktioner i tilfælde af uretmæssig hjælp ved eksamen finder tilsvarende anvendelse ved termins- og årsprøver samt ved historieopgaven. § 22. Årskarakterer gives i alle elevens fag i alle tre gymnasieklasser, jf. dog § 18. Stk. 2. I fag, som har skriftlig prøve til studentereksamen, gives der en årskarakter for den skriftlige præstation og en årskarakter for den mundtlige præstation. I andre fag gives der én årskarakter. Stk. 3. Årskarakteren i det enkelte fag gives af faglæreren på en årskarakterliste, der underskrives af faglæreren. Karakteren er en bedømmelse af elevens standpunkt i faget som helhed ved undervisningens ophør. Stk. 4. Årskaraktererne i de fag, der afsluttes det pågældende år, skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for den mundtlige eksamen offentliggøres. De øvrige årskarakterer gives ved undervisningens ophør.
§ 23.§-link ↗
Reglerne i §§ 1-22 finder tilsvarende anvendelse på studentereksamen efter et 2-årigt studenterkursusforløb med de ændringer, som fremgår af stk. 2-6 og af §§ 24-26. Stk. 2. Reglerne om 2. gymnasieklasse anvendes i I kursusklasse, og reglerne om 3. gymnasieklasse anvendes i II kursusklasse med følgende ændringer: 1) Kursister på sproglig linje, som har valgt engelsk på højt niveau, og for hvem undervisningen i det obligatoriske fag og valgfaget på højt niveau er tilrettelagt samlet, aflægger ikke skriftlig prøve i engelsk på obligatorisk niveau. 2) Danskopgaven, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, udarbejdes i løbet af første kursusår. De obligatoriske fag omfatter kun ét af fagene oldtidskundskab og religion, og ikke billedkunst, idræt og musik. Stk. 3. Reglerne i bilag 1 - 37 finder anvendelse med de i bilag 38 anførte afvigelser. Stk. 4. Kursister kan aflægge prøve i et fag med fuldt pensum på samme vilkår som selvstuderende eller med reduceret pensum. Kursister, som har fulgt mindst 85 procent af den afholdte undervisning i et fag, herunder aflevering af skriftlige arbejder, har ret til at gå til prøve i det pågældende fag med reduceret pensum. Stk. 5. Kursusstedet skal senest 2 uger før undervisningens ophør meddele den enkelte kursist, om betingelserne for at aflægge prøve med reduceret pensum er til stede i de fag, hvori kursisten har tilmeldt sig eksamen. Stk. 6. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligten kan rektor/forstander beslutte, at kursisten ud over henvisning til at aflægge prøve med fuldt pensum udelukkes fra undervisningen.
§ 24.§-link ↗
Undervisningen tilrettelægges med følgende antal årlige timer: Obligatorisk niveau Mellemniveau Højt niveau Astronomi - (C) 75 - Begyndersprog (C) 180 - (B) 105 Billedkunst - (B) 75 - Biologi (C) 68 (B) 75 (A) 180 Dansk (A) 210 - - Datalogi - (C) 75 - Design - (C) 75 - Dramatik - (C) 75 - Engelsk, sproglig linje (B) 180 - (A) 105 Engelsk, matematisk linje (B) 128 - (A) 105 Erhvervsøkonomi - (C) 75 - Film og tv - (C) 75 - Filosofi - (C) 75 - Fortsættersprog (B) 180 - (A) 105 Fysik, matematisk linje (B) 128 - (A) 105 Fysik, sproglig linje - (B) 75 - Græsk - (C) 75 (A) 285 Geografi (C) 68 (B) 75 - Historie med samfundskundskab (A) 180 - - Idræt - (B) 75 - Kemi, matematisk linje (C) 68 (B) 75 (A) 180 Kemi, sproglig linje - (B) 75 - Latin, sproglig linje (C) 68 (B) 75 (A) 210 Latin, matematisk linje - (C) 75 - Matematik, matematisk linje - (B) 233 (A) 105 Matematik, sproglig linje - (C) 75 (B) 233 Musik - (B) 75 (A) 210 Naturfag (C) 128 - - Oldtidskundskab (C) 68 - - Psykologi - (C) 75 - Religion (C) 68 - - Samfundsfag - (B) 75 (A) 210 Teknikfag - (C) 75 - Stk. 2. Undervisningen i et fag på højt niveau kan af det enkelte kursus tilrettelægges særskilt, byggende på det pågældende fag på obligatorisk niveau, jf. dog stk 3, eller som et helt eller delvis samlet forløb omfattende både obligatorisk og højt niveau. Stk. 3. Ved 1-årig særskilt tilrettelæggelse af undervisningen på højt niveau i begyndersprog, engelsk, fortsættersprog, fysik og matematik planlægges med 128 timer i stedet for 105 timer. Stk. 4. Ved en samlet tilrettelæggelse af undervisningen i matematik på A-niveau kan undervisningen enten tilrettelægges efter fagbeskrivelsen for det 3-årige forløb på A-niveau eller efter fagbeskrivelsen for det 2-årige forløb på B-niveau og for det 1-årige forløb på A-niveau, jf. bilag 23 og 38. Stk. 5. Ved samlede forløb i fagene biologi, engelsk, fransk, fysik, italiensk, japansk, kemi, latin, matematik, russisk, spansk og tysk på højt niveau foregår undervisningen på særskilte hold, idet de obligatoriske timer inddrages. Stk. 6. Undervisningen i biologi, geografi, kemi og latin på mellemniveau kan foregå på særskilte hold, idet de obligatoriske timer inddrages.
§ 25.§-link ↗
Rektor kan fritage en kursist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber. Kursisten aflægger prøve med eksamensopgivelser som selvstuderende. En prøve aflagt efter denne bestemmelse tæller med som en af de 10 prøver, jf. § 2, stk. 2. Sådanne kursister har krav på faglig vejledning, jf. § 29.
§ 26.§-link ↗
Ved offentlige studenterkurser fastsættes det samlede årlige antal timer, så det mindst udgør 44,1 gange antal kursister. Stk. 2. Rektors anvendelse af bestemmelsen i § 10, stk. 3, 2. pkt., kan omfatte indtil 5 procent af de timer, der ikke anvendes til undervisning i obligatoriske fag.
§ 27.§-link ↗
Studieforberedende undervisning i de enkelte fag efter § 3 tilrettelægges og afsluttes med prøve efter reglerne for studenterkurser, jf. §§ 23-26, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Reglerne om evaluering i §§ 19-22 finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning. Lærerne giver dog to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før eksamen skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig eksamen have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold. Stk. 3. Prøve i de enkelte fag aflægges ved undervisningens ophør. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre prøven aflægges som sygeeksamen. Stk. 4. For kursister med særlige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors afgørelse tilrettelægges med færre timer, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter kursisternes forudsætninger. Kursister, der følger en sådan særlig tilrettelagt undervisning, aflægger prøve i faget med eksamensopgivelser som selvstuderende, men har ikke krav på vejledning efter § 29. Stk. 5. Enkeltfagsundervisning i henhold til denne bekendtgørelse indberettes til Undervisningsministeriet i overensstemmelse med hf-bekendtgørelsen.
§ 28.§-link ↗
Selvstuderende kan indstille sig til prøve i et fag helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus eller en skole, jf. dog § 14, stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der gælder for prøver i fag ved studenterkurser, jf. §§ 23-26.
§ 29.§-link ↗
Selvstuderende tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning og faglig vejledning. Den faglige vejledning, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller til grupper af selvstuderende, og omfanget svarer til mindst 45 minutter i hvert fag, den studerende har indstillet sig til prøve i. Stk. 2. For selvstuderende afholdes der mindst én gang årligt laboratoriekurser i fagene biologi, fysik, idræt, kemi og naturfag. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag, jf. bilag 39. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen i disse fag, at den studerende har deltaget i et laboratoriekursus i faget eller på anden måde har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor. Undtaget herfra er dog elever/kursister, der er overført til særlige vilkår, jf. § 13, stk. 4 og 5, eller bortvist, jf. §§ 13, stk. 9, og 14, stk. 2, efter udløbet af tilmeldingsfristen til laboratoriekurset. Stk. 3. Selvstuderende udarbejder den større skriftlige opgave på det af rektor fastsatte tidspunkt.
§ 30.§-link ↗
Selvstuderende kan indstille sig til prøve i de enkelte fag uden hensyn til tidligere uddannelse på følgende betingelser: 1) Til den enkelte prøve er eksamensopgivelserne læsepensum i faget, medmindre andet følger af bilag 1-33b. 2) Ved indstilling til prøve i matematik på matematisk linje i det 1-årige forløb på A-niveau skal den studerende senest i samme eksamenstermin aflægge skriftlig prøve i matematik i det 2-årige forløb på B-niveau, jf. § 4, stk. 6. 3) Ved indstilling til prøve i engelsk på højt niveau på sproglig linje skal den studerende senest i samme eksamenstermin aflægge skriftlig prøve i engelsk på obligatorisk niveau.
§ 31.§-link ↗
Elever/kursister, der er omfattet af § 12, stk. 4, § 17, stk. 6, § 18 eller § 25, har ikke pligt til at betale gebyr efter bekendtgørelse om elevers/kursisters betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen samt om gebyr ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne og ved tilmelding til prøve som selvstuderende.
§ 32.§-link ↗
En enkeltfagsstudentereksamen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter de obligatoriske fag, jf. § 3, dog kun et af fagene oldtidskundskab og religion og ikke billedkunst, idræt og musik. Stk. 2. Rektor kan tillade, at personer, som ønsker at tage en enkeltfagsstudentereksamen, kan følge undervisningen og aflægge prøver i enkelte fag på gymnasiet eller på studenterkursus. Sådanne enkeltfagsstuderende behandles efter reglerne i §§ 23-26.
§ 33.§-link ↗
Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen på gymnasier og studenterkurser. Stk. 2. Ministeriet udsender vejledninger om undervisningen i fagene. Stk. 3. Ministeriet kan indkalde de årlige fag- og timefordelingsplaner til godkendelse. Stk. 4. Ministeriet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens regler, som er led i pædagogisk udviklingsarbejde, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes. Stk. 5. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvor det er begrundet i ganske særlige forhold.
§ 34.§-link ↗
Klage over rektors afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af eleven/kursisten indgives til Undervisningsministeriet inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven/kursisten. Stk. 2. Hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet. Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.
§ 35.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan godkende, at gymnasieskoler som forsøg tilrettelægger undervisning i henhold til denne bekendtgørelse i et 4-årigt forløb for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af Eliteidræt (TEAM Danmark). Stk. 2. I den 4-årige tilrettelæggelse efter stk. 1 fraviges timernes fordeling på klassetrinnene i § 5 efter rektors bestemmelse. Elever, der følger undervisning efter disse regler, kan ikke vælge kombinationer af valgfag, som ikke kan forekomme i det 3-årige forløb. Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 gives efter aftale med TEAM Danmark og den pågældende amtskommune. Ansøgning om godkendelse indsendes af skolen til Undervisningsministeriet inden den 1. oktober året forud for undervisningens påbegyndelse. Stk. 4. Kun elever, der er godkendt hertil af TEAM Danmark, kan optages på de 4-årige forløb. Stk. 5. TEAM Danmark dækker efter konkret aftale i hvert enkelt tilfælde merudgifter ved gennemførelsen af ordningen efter stk. 1. Stk. 6. Elever i 4-årige forløb indgår i beregningen efter § 10, stk. 1, med vægt 3/4. Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse for 3-årige forløb på studenterkurser.
§ 36.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan give økonomisk støtte til pædagogisk udviklingsarbejde og til efteruddannelse af lærere og andet personale.
§ 37.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1999. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 319 af 19. maj 1993 om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen, bekendtgørelse nr. 853 af 14. november 1995 om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen, bekendtgørelse nr. 354 af 26. maj 1997 om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen samt bekendtgørelse nr. 389 af 22. juni 1998 om ændring af bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen. Reglerne i bilag 1-39 i disse bekendtgørelser er dog fortsat gældende for hold/klasser, der har påbegyndt undervisningen før den 1. august 1999. Stk. 3. Læreren kan efter samråd med hold/klasser, der har påbegyndt undervisningen inden den 1. august 1999, vælge at følge reglerne i denne bekendtgørelses bilag 1-33b, dog skal undervisningen i kemi på højt niveau i 3. g i skoleåret 1999/2000 finde sted efter de hidtidige regler.