Ændringsbekendtgørelse nr. 179 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handel med hønseæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handel med hønseæg

Dokumentdato: 25. mar. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om handel med hønseæg1) I bekendtgørelse nr. 960 af 25. november 1994 om handel med hønseæg foretages efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri følgende ændringer: 1. Inledningen til bekendtgørelsen affattes således. »I medfør af § 2, stk. 1, §§ 3-5, § 9, stk. 3, og § 15, stk. 4, i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter, som ændret ved lov nr. 481 af 12. juni 1996, § 3, § 9, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser og § 1, stk. 2, og § 24 i lov om administration af det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996. « 2. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Ved forsendelse til Finland eller Sverige skal æg i klasse A og B ledsages af en attest i overensstemmelse med den i bilag 1 anførte model. Det er en forudsætning for attestens udstedelse, at æggene kommer fra æglæggerflokke, som har været underkastet en mikrobiologisk undersøgelse i overensstemmelse med bilag 2. Attesten udstedes af tilsynsmyndigheden. Stk. 2. Æg beregnet til fremstilling af ægprodukter, eller æg, der leveres til en fødevarevirksomhed, der er autoriseret til markedsføring eller fremstilling af ægprodukter, jf. Rådets direktiv 89/437/EØF, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1, såfremt denne destination er klart angivet på de pakninger, æggene er indeholdt i. § 5 b. Udførelsen af de i § 5 a, stk. 1, anførte laboratorieundersøgelser, registrering og indberetning m.v. skal ske efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets anvisning. § 5 c. Den ansvarlige for den i § 5 a, stk. 1, anførte æglæggerflok skal sørge for, at der for hver flok udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonella efter reglerne i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Udtagning af det i stk. 1 anførte materiale skal forestås af en dyrlæge og dyrlægen skal indsende materialet til mikrobiologisk undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium eller et af Veterinær- og Fødevaredirektoratet hertil godkendt laboratorium med angivelse af CHR-nummer og husnummer. Stk. 3. Når dyrlægen har modtaget meddelelse om resultatet af undersøgelserne fra det i stk. 2 anførte laboratorium, sender dyrlægen en kopi af meddelelsen om resultatet til den ansvarlige for æglæggerflokken. Stk. 4. Den ansvarlige for æglæggerflokken skal opbevare undersøgelsesresultaterne i 2 år og på forlangende forevise disse for Veterinær- og Fødevaredirektoratet. § 5 d. Udgifterne i forbindelse med den i § 5 c anførte prøveudtagning, indsendelse og undersøgelse m.v. er Veterinær- og Fødevaredirektoratet uvedkommende. 3. § 7 affattes således: »§ 7. Overtrædelse af §§ 1-5, § 5 a, stk. 1, § 5 c eller § 6 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1999. Veterinær- og Fødevareministeriet, den 25. marts 1999 Ole Kopp Christensen /Per A. Hansen Bilag 1 ATTEST for forsendelse af bestemte ægtyper (1) til Finland og Sverige Referencenr. I. Identifikation af ægforsendelsen Kvalitetsklasse: Antal af enheder eller emballage: Sidste holdbarhedsdato: Nettovægt: Transportmiddel: II. Æggenes oprindelse Oprindelsesmedlemsstat: Afsender (fulde navn og adresse): Ægpakkeriets adresse og autorisationsnr.: Kompetent myndighed: III. Æggenes bestemmelsessted Modtaget (fulde navn og adresse): IV. Sundhedserklæring Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at ovenfor beskrevne æg, kommer fra en æglæggerflok, der med negativt resultat har været underkastet bestemmelserne i Kommissionens beslutning 95/168/EF af 8. maj 1995 om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af bestemte former for konsumæg. Udfærdiget i , den (sted) (sted) (Den kompetente myndigheds underskrift) (2) +++figur+++ (Navn med store bogstaver) (1) Hønseæg i klasse A og B bestemt til direkte konsum (og som ikke er bestemt til fremstilling af ægprodukter eller levering til autoriserede levnedsmiddelvirksomhedder, jf. direktiv 89/437/EØF). (2) Underskrift og stempel skal være i en fra påtrykket afvigende farve. Bilag 2 Udtagning og indsendelse af prøver til undersøgelse for salmonella Indsendelse af prøver Udtagne gødningsprøver, der indsendes til mikrobiologisk undersøgelse, skal indsendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N, eller et andet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet hertil godkendt laboratorium. Materialet skal ledsages af en indsendelsesformular, der rekvireres fra Statens Veterinære Serumlaboratorium eller andre hertil af Veterinær- og Fødevaredirektoratet godkendte laboratorier. Udtagning af prøver Der udtages og indsendes gødningsprøver fra hver flok. Alt det udtagne materiale indsendes hurtigst muligt efter opsamlingen. Antallet af enkeltprøver, der udtages pr. gang skal svare til antal høns i flokken, dog højst 60. Hver prøver skal veje mindst 1 gram. Gødningsprøver opsamles som frisk afsatte gødningsklatter og opsamles i én plasticpose. Den samlede mængde gødning i posen skal være mindst 60 gram. Der skal udtages gødningsprøver i flokken i løbet af de sidste to uger inden æglægningen påbegyndes og derefter mindst hver 25. uge.