Bekendtgørelse nr. 131 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til Miljøstyrelsen

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til Miljøstyrelsen

Dokumentdato: 26. feb. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende beføjelser i henhold til (vandforsyningsloven) udøves af Miljøstyrelsen: 1) afgørelse af sager, der omfattes af § 4, stk. 1, og hvor der ikke er opnået enighed mellem de berørte amtsråd, 2) afgørelse af sager, der omfattes af § 4, stk. 2, og hvor der ikke er opnået enighed mellem de berørte kommunalbestyrelser, 3) udnævnelse efter § 9, stk. 2, af landvæsenskommissærer for hovedstadsområdet, 4) afgørelser i henhold til lovens § 13 b, stk. 2, hvor der ikke kan opnås enighed mellem et amtsråd og en kommunalbestyrelse, der har udarbejdet udkast til en indsatsplan, 5) afgørelser i henhold til lovens § 13 d, stk. 5, hvor der ikke kan opnås enighed mellem et amtsråd og en kommunalbestyrelse om indgåelse af aftaler i henhold til § 13 b, stk. 4, 6) afgørelser efter § 14 a, stk. 3, hvor der ikke kan opnås enighed mellem et amstråd og en kommunalbestyrelse om indholdet af en vandforsyningsplan, jf. stk. 2 , 7) afgørelse efter § 15, stk. 2, om, hvorvidt kortlægning og planlægning skal foretages af flere amtsråd i fællesskab, 8) afgørelse efter § 16, stk. 2, om fordelingen af udgifterne ved amtsrådets eller kommunalbestyrelsens planlægningsvirksomhed, hvis der opstår uenighed herom, 9) afgørelse efter § 25, stk. 1, om indvinding af vand til drikkevandsforsyning ved afsaltning af havvand og om indførelse af drikkevand fra udlandet, 10) afgørelse efter § 25, stk. 3, om levering af grundvand og overfladevand til udlandet, 11) afgørelse efter § 27, hvor der opstår uenighed mellem amtsrådet og en statslig bygge- og anlægsmyndighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene ved bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, 12) afgørelse efter § 40, stk. 2, om, hvorvidt en beslutning om ekspropriation skal træffes af amtsrådet efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser. 13) afgørelse efter § 41 om, hvorvidt en ekspropriation skal ske efter reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, 14) afgørelse efter § 48, stk. 3, om samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg i flere amtskommuner, hvor der ikke er enighed mellem de berørte amtsråd, 15) afgørelser i henhold til § 53, stk. 2, hvor der ikke har kunnet opnås enighed mellem flere kommunalbestyrelser om fastsættelse eller godkendelse af anlægs- eller driftsbidrag, 16) stadfæstelse efter § 55, stk. 2, af regulativer for kommunale almene vandforsyningsanlæg, udarbejdelse efter § 55, stk. 5, af normalregulativer for almene vandforsyningsanlæg, og meddelelse efter § 61, stk. 2 om autorisation til private laboratorier til varetagelse af nærmere angivne laboratorieopgaver i henhold til loven. Stk. 2. For de afgørelser, der kan påklages til miljø- og energiministeren, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 77-80 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. For de afgørelser, der kan påklages til Miljøklagenævnet, finder reglerne i vandforsyningslovens §§ 82 og 83 tilsvarende anvendelse.

§ 2.§-link ↗

De afgørelser, som Miljøstyrelsen har truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til miljø- og energiministeren, medmindre afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens § 81. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1999. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 138 af 11. april 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til Miljøstyrelsen.